En syre skal kunne afgive en H+ -ion (kravet til en syre) F En syre skal kunne afgive en H+ -ion (kravet til en syre) F.eks Saltsyre, her sker følgende: (lidt forenklet) HCl → H+ + Cl- (eller mere præcist) HCl + H2O → H+ + Cl- + H2O → Cl- + H3O+ H3O+ kaldes for oxonium-ionen. Ved reaktionen mellem HCl og H2O overføres en H+-ion fra HCl til H2O.

Saltsyre (HCl) afgiver H+ ionen, og oxonium-ionen dannes.

Syrer er jo ionsupper (som vi så ved opløste salte), og derfor strømledende. Sættes strøm til en syre får vi en elektrolyse:

Forskel på en stærk og en svag syre Forskel på en stærk og en svag syre. Den stærke syre (HCl) afgiver samtlige H+ ioner, og disse ioner optræder derfor i en høj koncentration. Den svage syre (CH3COOH) afgiver kun ganske få H+ ioner, og koncentrationen af H+ ioner bliver derfor beskeden.

Hvad sker der når metal kommer i en syre: metal + syre → salt + hydrogen

Et eksempel mere: metal + syre → salt + hydrogen

Forsøg 1. 12. Se beskrivelsen Forsøg 1.12. Se beskrivelsen. Saltsyren (dråben ved stregen) indeholder H+ og Cl- ioner. Det er H+ ionen, der farver pH-papiret rødt. H+ionen tiltækkes af minus-polen (den sorte krokodille-tang på næste billede) og H+ ionerne vandrer derefter i retning mod minus (ses ved at den røde plet forskydes mod minus) 2 H2O + 2 e–  → 2 OH– +2H+ + 2 e– → 2 OH– + H2 Når en Cl- ionen når pluspolen, afgives den overskydende elektron til pluspolen. Cl- ionen bliver afladet. Chloratomer slutter sig derefter sammen to og to til chlormolekyler (Cl2), der bobler op ved pluspolen: 2Cl- → 2 e– + Cl2 , dette kan dog ikke forklare de røde prikker. Dette skyldes at vandet spaltes, hvorved der dannes H+ : H2O →  4 e–   + 4H+ + O2

Der afsætte en effekt på P = U. I = 24,8 V Der afsætte en effekt på P = U * I = 24,8 V * 0,03 A = 0,74 W Der drypper en 4M saltsyre (HCl) i mellem krokkedille- tængerne. Ved denne øvelse er det ikke vigtigt hvor koncentreret syren er.

Om molaritet. 1 mol = 6,023·1023 = 602300000000000000000000. F. eks Om molaritet . 1 mol = 6,023·1023 = 602300000000000000000000. F.eks. indeholder en 1M saltsyre 1 mol pr. liter. Fra tavlen, en time i 9d !

Jeg vil gerne lave en 1M NaOH En formel-enhed vejer : Na 23 u O 16 u H 1 u 40 u Husk at 1 u = 1.66×10−24  g Husk at 1 mol = 6,023×1023 1 mol (6,023×1023) formel-enheder vejer Na 23 g O 16 g H 1 g 40 g Jeg kan lave en 1M NaOH opløsning ved at tage 40g NaOH og komme det i en liter vand

Jeg vil gerne lave en 1M Citronsyre Citronsyre = C6H8O7 Et molekyle vejer: C: 6· 12 u = 72 u H: 8· 1 u = 8 u O 7· 16 u = 112 u 192 u 6,023×1023 (altså 1 mol) molekyler vejer 192 g Jeg tager nu 192 g citronsyre, kommer i et måleglas, og hælder vand i glasset indtil jeg har en liter. Jeg har nu 1 mol citronsyre pr. liter, hvilket netop er en 1M citronsyre. (Der ses i ovenstående bort fra krystalvand. Hvis dette skal med, så laves de samme beregninger, blot med formlen C6H8O7 · 2H2O)

Beregning: Jeg beregner hvor meget 1 mol Hydrogen atomer vejer: 1 H atom vejer 1 u 1 mol H vejer? 6,023×1023 · 1 u = 6,023×1023 · 1.66×10−24 g = 1 g

Husk hvordan pH-papiret virker Væsken indeholder H+ ioner (koncentrationen af H+ er høj) Væsken indeholder OH- ioner (koncentrationen af OH- er høj) Væsken indeholder H+ ioner (koncentrationen af H+ er dog svag) Væsken indeholder OH- ioner (koncentrationen af OH- er dog svag)

Baserne indeholder OH- Alle baser kan optage en H+ ion. ´Det opnås ved at baserne indeholder OH- ioner, der netop kan optage H+ ioner. Se blot: OH- + H+ → H2O Baserne indeholder OH-

En drypstenshule.

Se bogens forklaringer på drypstenshuler…… Eller lyt:

Alternativer til at bruge pH-papir

Titreringskurve. Udgangspunktet (prikken på y-aksen) er at vi har et glas med saltsyre. pH-værdien er ca. 1. Der tilsættes herefter NaOH, kurven stiger i starten ganske lidt (det der stadig H+ ionerne der dominerer). På et tidspunkt er næsten alle H+ ioner neutraliseret og pH værdien stiger voldsomt. En enkelt dråbe kan gøre forskellen ! Hvis vi fortsætter med at tilsætte NaOH, så kommmer OH- ionerne hurtigt til at dominere, vi har nu en base. Ved ækvivalenspunktet kan vi beregne: Syrens molaritet = ml forbrugt base * basens molaritet ml syre

Surhedsregulerende middel: Citronsyre.

Coca-Cola® er en læskedrik som fremstilles af et let koffeinholdigt ekstrakt af blandt andet kolanødder. Coca-cola bliver produceret ved at blande vand, kulsyre og sirup sammen, der tilsættes også en lille smule phosphorsyre i colaen. Fremstillet af: Vand, kokoscreme (10%), knust chili (7%), chili, salt, eddikesyre (E260), løg, sukker, rapsolie, fiskesauce (vand, ansjos, ekstrakt, salt, sukker), tomatpure, hvidløgspuré, limeblade (2%), kokospasta (1%), limesaft koncentrat, modificeret majsstivelse, galangarod, citrongræs, chilipulver, paprika.