Grøn Vækst grønne løsninger, der giver værdiskabende vækst

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Advertisements

Fremtidens energiplanlægning
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
REnescience & Amagerforbrænding
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Mette Lise Jensen, Miljøministeriet Konference om bæredygtige indkøb den 6. oktober 2011 Nye tendenser og regler på vej? Landskabet inden for bæredygtige.
Klima og bæredygtighed
Cirkulær Økonomi som ny trend
Bygningskonstruktør Projektering Byggeledelse Overblik Samarbejde
Transport og transportudfordringer
DONG Energy 85/15 Jakob Askou Bøss Vice President DONG Energy
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Klimaet - fælles ansvar for en global udfordring
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
STRATEGI FOR GRØN ØKONOMI - nye og bæredygtige løsninger NFS konference Ilulissat Maríanna Traustadóttir - ASÍ Island.
Med hovedet under armen
Forgasning af affald og biomasse
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
Værdi gennem partnerskaber
Fra kriser til muligheder via grøn omstilling. Økonomisk vækst, jobs og innovation.
BiogasForum Øresund Seminar 10. March 2005 Anlægstyper samt udviklingen af biogasanlæg gennem tiden Teknisk gennemgang af biogasanlæg Lars Ellegaard/BWSC.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Innovationsaccelererende Forskningsplatforme (IAFP) - i relation til landbrugets videre udvikling Greta Jakobsen, Medlem af Det Strategiske Forskningsråd.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Et grænseoverskridende.
Energi og miljø som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling VÆKSTFORUM MIDTJYLLAND byder velkommen til konference:
Virksomheder i Danmark Materialer og/eller ferskvand indgår i virksomheden Ændringer i regulering kan direkte påvirke virksomhedens mulighed for at agere.
Region Midtjylland som en af Europas førende bioøkonomi-regioner
Alger - Hvad er det? Hvad kan de? Søren Laurentius Nielsen
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Biomasse Fra Affald til Olie.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
fastholder en bæredygtig udvikling
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Sparet CO2 (1000 Tons) Antal boliger Bæredygtige forretningsmodeller Formål: Projektets ambition er at skabe innovation i byggeriet ved at understøtte.
Biodiesel and bioethanol
Miljøtilsyn og erhvervsservice i Albertslund v/ Birgitte Larsen.
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Den Industrielle Symbiose i Kalundborg Claus Steen Madsen Direktør for Teknik, Udvikling og Kultur Kalundborg Kommune Fremtidens arbejdspladser i et grønnere.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Hvor skal halmen bruges? 13. juni 2016 Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance.
Fremtidens energi og ressourcer – hvordan ser rammevilkårene ud? Henrik Wenzel Syddansk Universitet Årsmøde i MiljøForum Fyn: Grøn omstilling – de nye.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Bioøkonomi - dansk styrkeområde -lokal jobskaber -global mulighed Lene Lange Professor, PhD et Dr.scient BioEngineering Center.
Dedicated Analytical Solutions HVORFOR ER ISO 9001 VIGTIG FOR FOSS? Anders F. Liechti 3. november 2015.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
LEIF and FOOD SCIENCE Research – Management - Innovation Dr. Leif Kjaergaard Den danske fødevaresektor Globale og fremtidige muligheder.
Renewable Energy Systems (RES) Syddanmark & Schleswig-Holstein; combining goals of quality of living, high employment rate and sustainable energy supply.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Regionens tilstand S . Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen, Erhvervsudviklingsdøgnet 2017, Aarhus
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Biologi, geografi og kemi på HF
Vi er ‘One PPG’ Vores formål We protect and beautify the world
Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram
Præsentationens transcript:

Grøn Vækst grønne løsninger, der giver værdiskabende vækst Lene Lange Professor i Bioteknologi og Forskningsdekan, Fakulteterne for Ingeniør-, Naturvidenskab og Sundhed Campusleder for AAU i Ballerup Aalborg Universitet lla@adm.aau.dk

Grøn Vækst –hvilke problemer skal løses? De fem kriser: Klima-krisen Fødevare-krisen Olie-krisen Vand-krisen Finans-krisen Udfordringer: Stigende arbejdsløshed Behov for paradigmeskift i landbruget Behov for erhvervsudvikling til videnssamfundet

Det handler IKKE kun om energi! Fossile resourcer bruges i dag til rigtig mange ting: Energi (el, varme, transport) Plastik Materialer Kemikalier Kunstgødning Før: Olierafinaderier Nu: Biorafinaderier Det begynder med planterne på marken

Oil refinery Biorefinery Fuels & energy Fuels & energy Chemicals/feed/food Lignocellulose Organic wastes Marine biomass Green biomass Whole crop biomass Biomass Solid, typically >15% water Liquid, no water Petroleum Despite the parallelling to a petroleum refinery, a full scale modern biorefinery will differ with respect to numerous features. The input will probably be highly variable solid matter with a resonable high water content in contrast to the all liquid no water input in the almost waterfree crude oil. The redox level and oxygen content also differs markedly between the two. But the really marked difference lies in the use of biological processes in the biorefinery in combination with the physicochemical processes used in the petroleum refinery. The heterogeneous biomass together with all the new processes, which have to be developed is really a challenge combining biology, biotechnology, chemistry and chemical engineering. But similar to the petroleum refinery, where every single liter is utilized, Birgitte Ahrings Carbon Slaugtherhouse concept maximizing the exploitation of all fractions of a biomass, and recycling all waste streams can probably be incorporated in a fully developed biorefinery. Chemicals

Biorafinaderier kan skabe værdi -fra afgrøderester og organisk affald Plantematerialer kan bruges til dannelse af: Bioenergi Bioplastik Biokemikalier Yderligere værdiskabelse: helt nye løsninger på vigtige problemer: Livsstilsygdomme, infektionssygdomme, allergi Også her kan plante-baserede produkter være nøglen til løsning!

Plantecellevægge består af mange slags byggeklodser Xyloglucan Cellullose fibres Pectic Substance Pectate Lyase, e.g. Scourzyme L, can at pH 8-9 and 25-600C remove up to 75% pectin After the enzyme reaction waxes can be removed at higher temperatures (75-950C) applying a sequestrant and an emulsifier Alternatively waxes are removed in a low-alkaline bleach at app. 95 0C Gitterværket kan nedbrydes af mikroorganismer <Udfyld sidefod-oplysninger her>

Mange biomasse teknologier og produkter C6 sugars C5 sugars Syngas Pyrolytic liquids Lignin Oils Hydrogen Organic solutions Biogas Biomasse Platform The platforms are numerous (currently we operate with 10 different platforms, but this figure will probably increase. Protein

Organic ”wastes” with biorefinery potential Agricultural crop residues Agroindustrial waste Manure Household waste Sewage sludge Sea weed & Sea food waste All steps in food production are wasteful from the crop residues, through the processing to sale and consumption and digestion +++ the environmental consequences of food production

Bioplastics and Polymers Bulk chemicals and Fuels Biomass cascade starting with high value components down to residual biomass for production of electricity and heat Pharma and cosmetics Food and Feed Bioplastics and Polymers Bulk chemicals and Fuels Energy and Heat High value Low value Similar to the multiple diversion possibilities in a petroleum refinery, an integrated biorefinery leaves the possibility to maximize the outputs. The discussions about limited ressource availability, will put a qualitative demand on the utilization of biomass. This is not the case for wastes yet (you have probably all heard yesterday that > 1 mio tonnes straw is left on the fields in DK alone), but several people have pointed out that biomass wastes in the long run will be to precious to be wasted as low value outputs . The figure shows that to optimize the rentability/profit of a biorefinery, the more that can be exploited at the highest levels in the triangle – the better.

NU: Start Dansk Biomasse Satsning Kræver: ikke kun bioomassetilskud til El! Samarbejder på tværs! Action nu! Deltagere: Kloge og omstillingsparate folk i landbruget Entreprenører i små og store virksomheder Universitetsgrupper på tværs af ingeniør, biologi, kemi, sundhed etc Erhvervsudviklere, økonomer og humanister Potentiale: Virksomheder, der bygger på ny biomasse-viden Produktion, der bygger på nye biomasse teknologier Jobs –der kan inspirerere unge til nye uddannelser Og ikke mindst: Landbrugsbedrifter med højværdiafgrøder & Teknologiexport –hvis vi rykker hurtigt!

Biomasse forretningsfokus: Forbedret dyrefoder Øg næringsværdien i foderet ved at åbne biomassen feks ved enzymer, phytase, xylanaser etc Udvind proteinet fra biomassen Et nyt styrkeområde for Danmark Mega-Teknologiexport potentiale Significant bidrag til løsninger af globalt format Genvej til stærkere og mere bæredygtigt landbrug

Biomasseforretningsfokus: Genbrug af de livsnødvendige gødningssalte Pas på og bevar gødningssaltene! P og K er begrænsede resourcer –løber ud før olien! P og K findes indbyggget i plantebiomassen P og K plante-biomassen kan omdannes til Biokunstgødning! Styrk vidensgenerering og procesudvikling på dette område

Biomasse forretningsfokus: Nye biomasse afgrøder Skab værdi: Planteforædling, der giver nye sorter med øget biomasse => Mad og Foder og Energi! Nye afgrøder med særlige byggeklodser i væggene (højværdi, pharma-potentiale)

Biomasse forretningsfokus: Brug gyllens fiberindhold Udnyt gyllens biomasse potentiale (Clean Tech løsninger) Brug af gyllen til udspredning på marken bør minimeres Gødning af jorden skal ske uden at ødelægge naturens biodiversitet Vi vil have blomsterengene tilbage!

Biomasse forretningsfokus: jordforbedring Udbyg teknologi til jordforbedring Carbon Capture and Use, CCU (ikke kun storage/CCS) Ex Biocarb?

Biomasse forretningsfokus: bedre arealanvendelse Jorden er en begrænset resource og skal bruges klogt: Mad og foder; biodiversitet og herlighedsværdi Effektiv brug af de høstede afgrøder er en forpligtigelse (også afgrøderesterne) Effektiv og gennemtænkt arealanvendelse -både større udbytte og biodiversitet

Biomasse forretningsfokus: Energiforbrug i produktionsprocessen skal ned Nye krav til reduktion i energiforbrug i produktionsprocessen Udvidelse af forretningsvolumen kræver indførsel af nye smarte teknologier! Der er ingen grund til at tøve!

Proces: Fra Viden til Forandring! Brug de instrumenter vi har, men samarbejd på tværs af ministerierne! DFF, DSF, HTF, RTI, EFP, PSO, RUFF, FFU, EUDP, GUDP etc etc Mobiliser de private fonde og sværvægterne i industrien. Rekrutter talent Gå forrest i at tømme nordiske og EU FP-kasser til dette gode formål Fælles opslag, Fælles mål, Mange slags instrumenter Kombiner lavtek og højtek Samtænk planten ude på marken med processeringen og produktet Etabler en ny åben vidensplatform: Det handler om at være hurtigst til at bruge ny viden -men også om at dele viden. Ulandene skal med i loopen!

Behovet for nye biologiske løsninger er Landbrugets chance for fornyet “License to Operate” Forvalt det danske landskab med respekt for værdierne Vær en del af de nye bæredygtige løsninger (og væksten) Gå forrest i at indføre nye smarte teknologier -både miljø og værdiskabelse! Integrer jordbruget i de nye biologiske værdikæder

Tak for ordet Lene Lene Lange, INS Vice Dean, AAU, Professor in Biotechnology, AAU in Ballerup