Dias 1 – fiskeolier, vitaminer og mineraler

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

Dias 1 – kompasset udfoldet for variation og bevarelse af normalvægten
Hvem synger? "Kom i gang igen - arbejd arbejd.".
SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
- en lille lektie i det rigtige
Nr. 4.1: (Kompas udfoldet for sukker)
Mia,Om mig selv. Jeg hedder Mia og er 10 år og den 17. Januar bliver jeg 11 år og jeg går i 4.kl.
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner v/ Maria Haukrogh
I himlen.dk Et ordenligt Julekort.
Ordentlig Julekort.
Oksekød kan vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
- vejen til en sund balance
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
”En årstid er en af de større inddelinger af året
100 år er gået… Tag på historiejagt og lyt til fortællinger
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Åben Hus Lørdag d. 1. februar Kl til 16.00
Seminar v.Fødevarestyrelsen og Kommunernes Landsforening Madordninger i daginstitutioner 2010 Måltidet – hvordan gøres det nærværende?
Dias 1 – kostkompasset udfoldet for rådet om fysisk aktivitet
Opgave – mål maden Gå ind på
Dias 1 – kompasset udfoldet for rådet om at slukke tørsten i vand
Oksekød vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
Heidi Wandbæk Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring.
Dantek -får vi nok ud af det?.
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
1. Information – hvem – hvad – hvordan 2. Programmet – aktiviteter 3. Noget interesserer dig – eller ikke 4. Din tilmelding – hvordan 5. Spørgsmål nu.
Dias 1 – kompasset udfoldet for sukker
1 Dias 1 – kompasset udfoldet for sukker Sukker er tomme kalorier
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
3.1. Hvor meget skal du spise om dagen (10 MJ) 3.2.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Nedsætter fedtindholdet
Seminar v.Fødevarestyrelsen og Kommunernes Landsforening Madordninger i daginstitutioner 2010 Måltidet – hvordan gøres det nærværende.
1 Dias 1 – kompasset udfoldet for rådet om at slukke tørsten i vand
5.1. Vælg det sunde fedt 5.2 Undlad eller skrab fedtstof på brødet 5.3.
21. februar 2017 Driftsgrensanalyser og Business Check – eksempler på værdifulde analyser Jacob Krog, specialkonsulent Planter & Miljø
Born in Dead FILM. Born in Dead Afsked  Brad han er 20 år. Han elsker amerikansk fodbold han er topscorer.  Brad går hjem fra sit universitet efter.
Fisk og iskæmisk hjertesygdom.
Velkommen til uge 8 Ugens emner: Søvn – får du nok? Sult – mærk efter
1. Undlad eller skrab fedtstof på brødet 2 Så meget fedt bliver det til på en uge 3.
1 Dias 1 – kostkompasset udfoldet for fedt Lidt, men godt
1 Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Glogster Nu er det muligt at udskifte plancher og andre præsentationer i undervisningen med en digital præsentation, der kan kombinere tekst, lyd, billeder.
1. Vælger du det sunde brød? Tjek næringsdeklarationen, så kan du se, om det brød, du spiser, er sundt. Brødet er sundt, når det indeholder mange kostfibre.
Haver til maver – KICK OFF dag Tårnby kommune Tirsdag d
1. Information – hvem – hvad – hvordan 2. Programmet – aktiviteter 3. Noget interesserer dig – eller ikke 4. Din tilmelding – hvordan 5. Spørgsmål nu.
BRUGERPEJLING PÅ SOFIELUNDSKOLEN OG ELVERDAMSSKOLEN FORÆLDRE UDARBEJDET AF FOLKESUNDHED MAJ 2016.
Hjemkundskab og IT. Den obligatoriske undervisning 1.EvalueringsprojektEvalueringsprojekt 2.TrinmålTrinmål 3.Undervisningsforløb  Kostlære - kostkompasset.
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen omkring børns mad- og bevægelsesvaner Gørløse Skole og Lille Lyngby Skole Statusseminar torsdag den.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Sundhedshysteri !. Industrien og nutidens sundhedstrends.
Baggrunds spørgeskema
Unge og overvægt.
Hvorfor valgte jeg SOSU skolen?
Undervisningsmateriale til video om Auqatrace
Mit emne er Københavner-akademiet, hvor jeg var med for at lære noget mere.
Videofilm
Seks veje til din sundhed
MADlejr er en lejrskole for 6. og 7
Diabetes 1 Conducted by YouGov on behalf of Diabetesforeningen Fieldwork Dates:
MADlejr er en lejrskole for 6. og 7
Madkoloni Bornholm Klassepræsentation.
Oksekød vi ikke spise længere -
Faglig regning Kostberegning.
Dansk på GF2.
FEdtstoffer Hvad i alverdnen er det?.
Værktøjslinier ved Kaj Kristensen
Præsentation af mad vafler
Sundhed og velvære.
Præsentationens transcript:

Dias 1 – fiskeolier, vitaminer og mineraler Fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen. Det er alle stoffer, vi danskere ikke får nok af i anden mad. Spis derfor fisk flere gange i løbet af ugen. Forskellige fiskearter indeholder forskellige mængder af de sunde stoffer, ligesom nogle er fede og andre er magre. Derfor er det vigtigt at variere mellem forskellige arter. I løbet af en uge skal voksne have 200-300 gram fisk, og børn skal spise ca. 200 gram. Det svarer til, at spise to fiskemåltider om ugen eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. Fisk og forurening Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv. Men der er fangstforbud, hvor forureningen er størst. Fordelene ved at spise fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening. Børn under 14 år skal holde igen med rovfisk Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er fx: rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tunbøf. Ikke tun på dåse, der typisk bliver fremstillet af små tunfisk, som indeholder mindre kviksølv. 1

Internetopgave – find en fiskeopskrift Gå ind på www.altomkost.dk. Klik på ’Opskrifter’. Find en opskrift med fisk og print opskriften. Præsenter opskriften for klassen. Hvad skal der bruges? Undersøg, hvad det ca. koster at lave opskriften? Hvor lang tid tror du, det tager at lave opskriften? Tror du, retten smager godt? Dias 2 – internet opgave Eleverne kan evt. arbejde med opgaven i grupper og lave retten i næste hjemkundskabstime. 2

Diskussion - fisk Hvilke fisk og fiskeprodukter kender du? Kan du lide fisk? Spiser du fisk hver uge? Hvorfor/hvorfor ikke? Dias 3 – diskussion Husk eleverne på, at fx makrel i tomat og andre konservesprodukter også tæller med som fisk. 3

Danskerne spiser for lidt fisk Diskussion – danskernes vaner Hvad viser søjlediagrammet? Hvad tror du, det betyder for vores sundhed, at vi ikke spiser nok fisk og fiskepålæg? Gram/uge Dias 4 – danskerne spiser for lidt fisk Vi spiser mindre fisk Danskernes gennemsnitlige indtag af fisk har været faldende i de senere år. Kostundersøgelserne i 1985, 1995, 2000/02 og 2003/08 viser, at indtaget for voksne er henholdsvis 26, 22, 18 og 22 g/dag. Danskernes indtag af fisk er meget skævt fordelt. Der er 25%, der slet ikke spiser fisk eller kun i meget begrænsede mængder, mens kun ca. 23% af de voksne danskere spiser de anbefalede 200-300 gram fisk om ugen. Årsag – prisstigning? I perioden mellem kostundersøgelserne i 1995 og 2003/08 er prisen på to af danskernes foretrukne fisketyper mere end fordoblet - på torsk og rødspætte, mens prisen på laks er faldet. Prisudviklingen stemmer overens med faldet i indtaget af fisk i perioden. Især voksnes indtag af paneret stegt fisk til frokost (fiskefilet) og indtag af magre fisk (rødspætte og torsk) til aftensmaden er faldet. Til gengæld er indtaget af fede fisk, som fx laks, til det varme måltid steget. Børns indtag af paneret/stegt fisk til frokost er også faldet, og til aftensmaden er indtaget af både fede og magre fisk faldet. Gennemsnitlig indtag af fisk i 2003/06 Diagram: Fisk g/dag Børn 4-14 år Voksne 15-75 år Fiskepålæg 4 8 Hovedret 6 11 I alt pr. dag 10 19 I alt pr. uge 70 133 4 Kilde: Fødevareinstituttet