Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Den gode proces for medarbejderne ved virksomhedsoverdragelse
Højtuddannedes værdi for virksomheder
Produktivitet, økonomistyring og samarbejde – hvor ligger potentialet?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Center for Politiske Studier
Oplæg til BRK: Udligningsreform og overvejelser vedr. anvendelser af CRT’s data og modeller Bjarne Madsen.
Kim Lyng Madsen Lau Kingo Marcussen
Modul 1 - Processer.
Dummyvariabler 13. oktober 2006
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
VTU 2010 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Københavns Tekniske Skole Inspektørområde - Tæbyvej Svarprocent: 23% (64 besvarelser ud af 274 mulige)
Matematik i økonomi.
Økonomisk styring Kapitel 14.
mulige reformstrategier
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
1 Går fra at vil maksimere dækning til at minimere omkostning Det kender vi fra den anden bog Omkostningen er afstanden gange antal enheder der skal transporteres.
SEO PÅ AU.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Oplæg af Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS. Regeringens globaliseringsstrategi: Danmark skal være et førende vidensamfund Men hvordan er det med incitamentet.
Viden der virker Inge Steen Mikkelsen 21.nov. 08 Er der brug for en offentlig VEU-indsats? NCK-konference.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II. Gentagne tværsnit og paneldata II 2 Gentagne tværsnit (W ): Opsamling.  Kombinerer tværsnit indsamlet.
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Introduktion til Access (Access, del 1)
Hvad virker i integrationsindsatsen?
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Økonometri 1: Dummy variable
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
1 Specialeforsvar Transparency and the price setting behavior of firms Casper Mønsted & Jonas Herby 29. november 2006.
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
ELEVOPGAVER I HYGIEJNE
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 7. april 2003.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 ’Smart regulering’ – hvor leder flexicurity os hen? Søren Kaj Andersen FAOS.
1 Senior Erhverv Søhøjlandet Nye tider, nye muligheder…! PP er sendt pr.mail.
Begrebskort for lineære differentialligningsmodeller
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
1 Vi ser nu på en general graf Men antager at alle afstande er heltallige (Det er ikke så restriktivt) Algoritmen leder efter den mindst mulige dækningsdistance.
1 USB Gennemgang af installering af USB driver til ICT. Er fortaget på Windows XP.
Grunde til at jeg elsker dig
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Introduktion til databaser (databaser, del 1)
1 Design, analyse og verifikation. 2 Design Bevisteknikker Design ved hjælp at matematisk induktion Analyse O-notation Logaritmer Binær søgning Verifikation.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II 20. november 2006.
Senior Festival Hvor ord svigter, ”taler musikken” Udarbejdet af: Peter, Younas, Katarina og Nina.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Kapitel 5 Lineære DB-modeller
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 Knap kapacitet, 2 varer Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
1 Lektion 26-repetition 5 1.Komplet? Noget I/jeg kan lære af det? 2.Udlevering af stedprøvesvar til de, der mangler 3.Siden sidst 4.Evaluering – råd til.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation II 28. april 2006.
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Orientering om nye tendenser på området (Reform af beskæftigelsesindsatsen mm.) Kontorchef Kirsten Thomsen.
Præsentationens transcript:

Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet, EPRU, CESifo Torben Tranæs Rockwoolfondens Forskningsenhed, CESifo, IZA

Hvad forstår ved workfare? Welfare WORKFARE Modtagelse af understøttelse er betinget af en modydelse (arbejde eller anden form for indsats) CTK

Baggrund Workfare har traditionelt været anvendt i forbindelse med fattigdomshjælp, specielt i USA Arbejdsmarkedspolitikken i Europa har udviklet sig mere og mere i retning af workfare: modtagere af dagpenge og kontanthjælp (for arbejdsdygtige) tvinges i aktivering Evalueringer af aktiveringsindsatsen har typisk ikke kunne påvise store, signifikante effekter mht. opkvalificering, øget beskæftigelse... Mange arbejdsløse er tilsyneladende ikke til rådighed (kun 60-70% var til rådighed i DK fra 1995 til 2001) CTK

Er det optimalt at anvende workfare i arbejds-markedspolitikken? Motivation Workfare har kun været analyseret i forbindelse med omfordelingspolitik/fattigdomshjælp. Resultaterne tyder på, at det ikke er optimalt at anvende workfare Er det optimalt at anvende workfare i arbejds-markedspolitikken? Kan det være optimalt at kræve, at dagpenge-modtagere skal lave workfare-aktiviteter, som i sig selv ingen værdi har? Kan det tænkes at workfare med fordel kan anvendes til at separere frivillige ledige fra ufrivillig ledige? CTK

Skitsering af Model Set-up Betragter en samfundsplanlægger som ønsker at designe et understøttelsessystem for arbejdsløse 2 typer af arbejdsløse: Ufrivillige og Frivillige Individuelle karakteristika (produktivitet og nytte af fritid) er privat information ⇒ samfundsplanlæggeren kan ikke skelne en ufrivillig ledig fra en frivillig ledig Ønsker at karakterisere de Pareto-optimale understøttelses-systemer og undersøge om de indeholder workfare CTK

: Andel som ønsker at arbejde (type W) Lidt notation : Andel som ønsker at arbejde (type W) 1-h : Andel som ikke ønsker at arbejde (type N) r : Sandsynlighed for at modtage jobtilbud b : Dagpenge til arbejdsløse b : Overførsler til en person uden for arbejdsstyrken wi : Produktivitet/løn for type i li : Arbejdstid for type i le : tid anvendt på “workfare” ved modtagelse af DP t : Skat på beskæftigede til dækning af understøttelse CTK

Individ i’s beslutninger CTK

Nyttefunktion for individerne Præferencer Nyttefunktion for individerne Marginal substitutionsforhold mellem forbrug og fritid Antagelse: CTK

Indifferenskort for de to typer af individer Type N Forbrug Type W Type W er mere arbejds-ivrig end type N Fritid CTK

Optimal arbejdstid for type W Forbrug Type W Optimum Fritid CTK

Type N ønsker ikke at arbejde Vi antager, at : Type N Forbrug Optimum Fritid CTK

Restriktioner på mulige politikker Vi er nødt til at sikre os, at type W personer ønsker at arbejde .... ellers er der ingen til at fínansiere understøttelse Vi er nødt til at sikre os, at type N personer ønsker den understøttelses “pakke”, som samfundsplanlæggeren har tiltænkt dem .... man kan ikke skelne dem fra type W Vi er nødt til at sikre os, at der er ligevægt på det offentlige budget. .... der er ikke andre til at finansiere understøttelsessystemet CTK

B1: sikre at type W ønsker at arbejde Forbrug Optimum Max. niveau for b med workfare Uden forsikring Maksimalt niveau for b uden workfare Fritid CTK som sikrer at type W personer ønsker at arbejde.

B2: sikre at type N ønsker “deres pakke” Forbrug type W’s pakke skal ligge i dette område b type N’s pakke Fritid CTK

B3: sikre ligevægt på offentlige budget 1. led: Nettoindtægter fra type W. Skatteprovenu anvendes til at arbejdsløshedsforsikring for type W samt til overførsler til type N 2. led: Overførsler til type N CTK

Dvs. følgende restriktioner CTK

Løsningsmetode? Vi vil gerne vide om workfare er optimalt → kunne finde de Pareto-optimale understøttelsessystemer og undersøge om le > 0 i løsningen Mere simpel metode: Find de Pareto-optimale pekuniære understøttelsessystemer (dvs. uden workfare) Undersøg om de fundne pekuniære understøttelsessystemer kan Pareto-forbedres ved at indføre en "lille smule" workfare CTK

Udledning af Pareto-optimale U-systemer Maksimer forventet nytte for type W : Under bibetingelse af et given minimums nytteniveau for type N : CTK

Pareto-Optimale Pekuniære Systemer Find optimal løsning {b,b,t} når le = 0 : Binder altid CTK

Pareto-Optimale Pekuniære Systemer Løsning er karakteriseret ved le = 0, og MC = Andel af frivillig ledighed ud af den samlede ledighed = andel af øget skattebetaling, som går til type N MB = penge type W er villig til at betale for at overføre én krone fra beskæftigelsestilstanden til arbejdsløshedstilstanden CTK

Vil workfare kunne forbedre systemet? Betragt en marginal ændring db, dt og dle omkring et initialt pekuniært system Hvor meget skal le øges for at øge b? CTK

Vil workfare kunne forbedre systemet? Udled nu dt fra budgetrestriktion. Totaldifferentier den forventede nytte for type W og indsæt dle samt dt. Den forventede nytteændring er positiv hvis (se udleveret udregning): MB = det samme som under det pekuniære MC = det tab som type W får ved at skulle udføre workfare-aktiviteter, når vedkommende er ledig. CTK

Vil workfare kunne forbedre systemet? Kombinér betingelsen for workfare med løsningen for det pekuniære system: Proposition: Et optimalt pekuniært system med kan Pareto-forbedres med workfare, hvis CTK

Hvornår kan workfare forbedre systemet? Workfare forbedrer det pekuniære system, hvis marginalomkostningerne (MC) ved forsikring er mindre med workfare Nødvendig betingelse: type W og N har forskellig vurdering af fritid Gevinsten ved at introducere workfare bliver større hvis frivillig ledige udgør en høj andel af ledigheden hvis forskellen i vurdering af fritid er høj hvis frivillige ledige ikke vægter så højt hos samfundsplanlæggeren (b lav) CTK

Time Workfare versus Task Workfare Diskussion Time Workfare versus Task Workfare Eksogene versus endogen arbejdsløshed (forårsaget af fagforeninger, effektivitetslønninger, søgeledighed) Andre instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken til screening: monitorering, optjeningsperiode, varighed af dagpenge, sanktioner CTK