Financial Market Dynamics: Topics in Long Memory Modeling PhD Dissertation Per H. Frederiksen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Illustration fra Kort om kræft figur 3.1.
Advertisements

Regressions modeller – Hvad regresserer vi på og hvorfor?
Anvendt Statistik Lektion 3
Hvad er et problem ? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning.
KM2: F221 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 2. maj 2007.
Anvendt Statistik Lektion 3
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Gentagne tværsnit og panel data II 9. maj 2007
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 26. november 2004.
Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II. Gentagne tværsnit og paneldata II 2 Gentagne tværsnit (W ): Opsamling.  Kombinerer tværsnit indsamlet.
Statistik Lektion 5 Log-lineære modeller.
Statistik II Lektion 5 Modelkontrol
Formål – i dag Lidt dybere kendskab til lean Tankesættet Værktøjerne
Økonometri 1: F3 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 15. september 2006.
Om variation og varians
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I. 2 Gentagne tværsnit og paneldata: Oversigt Observationer over individuelle enheder og tid: Wooldridge.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 7. april 2003.
Begrebskort for lineære differentialligningsmodeller
Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.
Statistik for geografer Lektion 4. Tidsrække Analyse Proces som varierer over tid Observationer til bestemte tidspunkter Eksempler Proces som varierer.
BA projekt: Makro December 2007 Carl-Johan Dalgaard, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen.
Statistik for geografer
PC baseret analyse og simulering
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 1. oktober 2004.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 21. september 2004.
Økonometri 1: F81 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober 2006.
Illustration fra Bogen om kræft figur 6.1.
Illustration fra Bogen om kræft figur 3.1.a Figur 3.1. Første del. Kapitel om Kræft i Danmark.
Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II 20. november 2006.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Vidensmodel (opsamling) Viden er en relation mellem bevidsthed (person) og virkelighed (situation) Kausalitet sansning information Intention tænkning mening.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation II 28. april 2006.
Økonometri 1 Gentagne tværsnit og panel data I 5. april 2006.
Økonometri – lektion 8 Multipel Lineær Regression
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Heteroskedaticitet (Specifikation og dataproblemer) 2. november 2005.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 29. marts 2006.
Simpel Lineær Regression
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 3. marts 2003.
Kvantitative metoder 2: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Inferens i den lineære regressionsmodel 14. marts 2007.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 26. februar 2007.
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 10. marts 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 14. september 2004.
Økonometri 1: F151 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 10. november 2006.
KM2: F181 Kvantitative metoder 2 Heteroskedasticitet 11. april 2007.
Økonometri 1: F41 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 18. september 2006.
KM2: F51 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 19. februar 2007.
Økonometri 1: F51 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 22. september 2006.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 24. april 2003.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 13. februar 2003.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 28. februar 2007.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 14. september 2005.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 24. marts 2006.
Om anvendelse af forberedelse v. Jan Becher Sørensen Rektor, Paderup Gymnasium Konference d. 4. april
Statistik for geografer
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 7. december 2004.
Situationsbestemt metodevalg
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 17. september 2004.
Økonometri 1: F71 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 29. september 2006.
KM2: F211 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 30. april 2007.
Formularer (Access, del 3). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller Vi.
Den multiple regressionsmodel 21. september 2005
Heteroskedasticitet 25. oktober 2005
Modellering med System Dynamics
Tests v/Palle.
Illustration fra Bogen om kræft figur 10.1.
Præsentationens transcript:

Financial Market Dynamics: Topics in Long Memory Modeling PhD Dissertation Per H. Frederiksen

Forelæsningsplan •Hvad er lang hukommelse? –Egenskaber for autokorrelationsfunktionen/spektrummet –Eksempler for simulerede og empiriske serier •Problemstillinger ifm. estimering af den lange hukommelse –Kortsigts dynamik i serien, afhandlingens kapitel 1 –Når serien er støjet, afhandlingens kapitel 2 –Udviser serien virkelig sand lang hukommelse, afhandlingens kapitel 3 •Anvendeligheden af serier med lang hukommelse –Sammenhænge mellem sådanne serier, afhandlingens kapitel 4 –Brug af lang hukommelse i rentestruktur-modellering, afhandlingens kapitel 5 –Forecasting af serier med lang hukommelse ved brug af ARFIMA- modeller –Modellering af lang hukommelse i processen for tilstrømningen af information til aktiemarkederne

Hvad er lang hukommelse Hvis serien y t udviser lang hukommelse •vil autokorrelationsfunktionen følge for k → ∞, hvor k er horisonten og d er parameteriseringen af den lange hukommelse. Dvs., at autokorrelationsfunktionen er hyperbolsk aftagende. •vil den spektrale tæthedsfunktion, defineret via autokorrelationsfunktionen som hvor λ er Fourier frekvensen, følge.

d er estimeret til ca. 0.3 med forklaringsgrad på 66% ved hyperbolsk fit

d er estimeret til ca med forklaringsgrad på 23%

d er estimeret til ca. 0.3 med forklaringsgrad på 63% ved hyperbolsk fit

d er estimeret til ca med forklaringsgrad på 20%

Problemstillinger ifm. estimering af d •Estimatet på d bliver biased når der er kortsigts dynamik Estimatet på d er for den rene I(d) serie, men for serien med kortsigts dynamik!

Løsning •Brug en mindre båndbredde til estimering •Modeller logaritmen til konstanten g i spektrummet som et polynomium. Dette giver en bedre approksimation af det faktiske spektrum •Se afhandlingens kapitel 1

Problemstillinger ifm. estimering af d •Estimatet på d bliver biased når der er støj i serien Estimatet på d er for den rene I(d) serie, men for serien med støj!

Løsning •Brug en mindre båndbredde til estimering •Modeller spektrummet for støjen. Dette giver en bedre approksimation af det faktiske spektrum. Eksempelvis kan spektrummet fra før skrives som Hvis h ikke modelleres vil den asymptotiske fejl være af orden i stedet for •Se afhandlingens kapitel 2

Problemstillinger ifm. estimering af d •Er serien virkelig I(d) eller er den I(0), men ligner en I(d) serie? •Simuleret trend-model:

Problemstillinger ifm. estimering af d

Løsning •Test om serien er I(d) ved at se på de forskellige aggregeringsniveauer •Se afhandlingens kapitel 3

Anvendelighed af I(d) serier •Finde sammenhængen mellem to I(d) serier •Brug NBLS til at finde sammenhængen, og FMNBLS til at reducere bias i estimatet – afhandlingens kapitel 4

Anvendelighed af I(d) serier •Forecaste I(d) serier •Brug en ARFIMA-model til forecasting efter estimering af d og kortsigtsparametrene

Anvendelighed af I(d) serier •Integrere lang hukommelse i renter og rentevolatilitet ved at lade den styrende kræft være en fraktionel Browns bevægelse – afhandlingens kapitel 5 •Lade den proces, der beskriver tilstrømningen af information til aktiemarkedet, være en lang hukommelses proces sådan, at aktievolatilitet og -volume bliver afhængige af den samme I(d)-proces, og derved selv bliver I(d)-processer •Utallige andre muligheder

Opsamling •Serier med lang hukommelse har meget specifikke karakteristika •Der er visse problemer med estimering af den lange hukommelse - afhandlingens kapitel 1,2 og 3 •Serier med lang hukommelse kan bruges i mange sammenhænge - afhandlingens kapitel 4 og 5 •Mulighederne for fremtidig forskning indenfor området er store, da der stadig er mange uafklarede spørgsmål og eksisterende metoder, der kan optimeres.