Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Markedsformer Grundmodel Kjeld Tyllesen Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Formålet med denne gennemgang er At udvikle et begrebsapparat, der vil sætte os i stand til at analyse en tilsyneladende uoverskuelig virkelighed med henblik på at skabe en orden gennem indsigt i basale sammenhænge og reaktionsmønstre så det bliver muligt at forstå den nuværende og forudse den fremtidige reaktion af markedets enkelte aktører for der igennem at fremme organisationens målsætning om profitmaksimering. Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Det er IKKE formålet at redegøre for forudsætninger og virkemåde m.v. for optimeringsmodellerne, som gælder for de enkelte markedsformer For en sådan detailleret redegørelse for de relevante optimeringsmodeller henvises der til andre små film. Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Hvad beskæftiger vi os egentlig med; hvad er fokus? Produkt og marked Ingen analyse er stærkere end sit grundlag Derfor skal vi, før vi ser på markedsformerne, først være præcise og sikre på, hvad vi beskæftiger os med Det vil her sige, at før vi snakker ”Markedsformer”, skal vi kunne svare på: Hvad beskæftiger vi os egentlig med; hvad er fokus? Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Hvem henvender sælger sig til? 1. Produkt 1 A. Kerneprodukt? 1 B. Supplerende ydelser Udbyder, service, kredit, beliggenhed, venlighed, P- plads, sortiment, renomé, rygte m.v. 2. Kundesegment Hvem henvender sælger sig til? 3. Markedets geografiske placering og udstrækning 4. Øvrige udbydere/udbydere på dette marked Set i lyset af pkt. 1 – 3 ovenfor Når det først er på plads, kan vi gå i gang med at analysere markedsformerne. Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Udvikling af model for markedsformer Der er 3 variable, der fastlægger markedsformen, nemlig 1. Graden af kundernes præferencer overfor sælger og hans produkt 2. Antallet af udbydere 3. Antallet af købere Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Altså: Præferencegrad Antal købere Antal udbydere Når det gælder antallet af købere, forudsætter vi, at der er mange, og at de hver især ikke kan øve en bestemmende indflydelse på pris- og markedsvilkår Herefter tager vi dem ud af den fortsatte analyse og gør ikke mere ved det. Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Antal udbydere Præferencegrad Så er der kun 2 dimensioner i analysen tilbage, og modellen kommer derfor til at se således ud: Antal udbydere Præferencegrad Ingen Lav Høj Herfin-dahl indeks Markeds-andel Top 4 1 2 Få (5 udbydere )  10.000 5.000 ”3.000” ”2.000” 100% 80-90% 70-80% > 0% Monopol Duopol Diff. duopol Diff. oligopol Oligopol Monopolisk konkurrence FK Vi vil dog først se nærmere på de enkelte dimensioner/variable i modellen MEG Group 2012, PEØ CBS

Antallet af udbydere Jo færre udbydere, jo svagere konkurrence – og derfor jo færre substituerende produkter på markedet, altså P P Q Q Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Præferencegrad Dernæst: Jo svagere præferencer, jo mindre konkurrence – og derfor jo færre substituerende produkter på markedet, altså også P P Q Q Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Derfor: Præferencegrad Antal udbydere Ingen Lav Høj Svagere K O N K U R R E N C E KONKURRENCE Antal udbydere Præferencegrad Ingen Lav Høj Herfin-dahl indeks Markeds-andel Top 4 1 2 Få (5 udbydere )  10.000 5.000 ”3.000” ”2.000” 100% 80-90% 70-80% > 0% Monopol Duopol Diff. duopol Diff. oligopol Oligopol Monopolistisk konkurrence FK Stær-kere Men vi skal også lige se lidt på klassifikationerne I selve grund-modellen MEG Group 2012, PEØ CBS

Antal udbydere Præferencegrad Der findes i praksis næppe et duopol med ”Ingen præferencegrad”. Alle konsumenter vil kende de 2 udbydere og instinktivt skabe sig en – måske svag, men alligevel kendelig – præference. Derfor: Svagere K O N K U R R E N C E KONKURRENCE Antal udbydere Præferencegrad Ingen Lav Høj Herfin-dahl indeks Markeds-andel Top 4 1 2 Få (5 udbydere )  10.000 5.000 ”3.000” ”2.000” 100% 80-90% 70-80% > 0% Monopol (Duopol) Duopol Diff. duopol Diff. oligopol Diff. duopol Diff. oligopol Diff. duopol Diff. oligopol (Oligopol) Oligopol Monopolistisk konkurrence FK Stær-kere Det samme som ovenfor kan også siges om oligopoler; svært at finde et homogent oligopol Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Antal udbydere Præferencegrad Så vi arbejder nu videre ud fra nedenstående, let korrigerede model Svagere K O N K U R R E N C E KONKURRENCE Antal udbydere Præferencegrad Ingen Lav Høj Herfin-dahl indeks Markeds-andel Top 4 1 2 Få (5 udbydere )  10.000 5.000 ”3.000” ”2.000” 100% 80-90% 70-80% > 0% Monopol (Duopol) Diff. duopol Diff. oligopol (Oligopol) Monopolistisk konkurrence FK Stær-kere Kjeld Tyllesen, PEØ CBS 13

Men hvordan kan vi ”måle” markedsformen? Herfindahl-indekset udregnes ved at summere de kvadrerede markedsandele for alle virksomheder i branchen Eksempel: 20 virksomheder med hver 4% i markedsandel + 40 virksomheder med hver 0,5% i markedsandel = 20*42 + 40* 0,52 = 330 = Monopolistisk konkurrence Eks.: I USA har fusioner i brancher med et indeks på > 1.800 konkurrencestyrelsen bevågenhed (afhængig af branche). I Danmark er det ca. 2.400 og helt afgjort ved et indeks > 4.000. MEG Group 2012, CBS PEØ

Markeds koncentration Herfindahl indeks = (udbyderes markedsandel)2 Monopol: 10.000 Delvist monopol: Tæt på 10.000 (ca. 8.000 – 10.000) Duopol: 5.000  ca. 8.000 (hvis ene udbyder bliver for lille  delvist monopol) Perfekt duopol (2 lige store udbydere): 5.000 Oligopol: ca. 2.000  … (men afhænger af branchen) Fuldkommen Konkurrence: 0  100 kan accepteres (er i princippet gående mod 0) MEG Group 2012, CBS PEØ 15

Monopolistisk Competition Monopolistisk Competition Herfindahl index Grey zones Monopolistisk Competition Monopolistisk Competition Oligopoly Oligopoly Duopoly Duopoly Perfect Competition Perfect Competition Monopoly Monopoly 100 1.800-2.000 5.000 10.000 App. 80% of all companies measured in no. of CVR-numbers, but only 20% of turnover, no. of employees and agregated profits. App. 20% of all companies measured in no. of CVR-numbers, but 80% of turnover etc. MEG Group 2012, CBS PEØ 16

Og i praksis, Danmarks Nationalbank Koncentrationsindeks anvendes som statistisk indikator for koncentrationen af markedsandele inden for bestemte sektorer, brancher eller områder/regioner. To velkendte koncentrationsmål er CR5 (Top-5 Concentration Ratio) og Herfindahl-indekset. CR5 er summen af de 5 største institutters markedsandele. Herfindahl-indekset er defineret som summen af individuelle bankers kvadrerede markedsandele. Indekset afhænger både af antallet af banker og af forskelle i markedsandele. En stigning i værdien af begge indeks indikerer øget koncentration. Et marked med et Herfindahl-indeks over 1.800 anses for koncentreret. 1 (egne fremhævelser) Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Det sker i 2 separate film, Denne grund-model vil nu blive anvendt i analysen af de enkelte markedsformer. Det sker i 2 separate film, - ”Markedsformer - Monopol, Monopolistisk og Fuldkommen konkurrence” - ”Markedsformer – Oligopol og Duopol Kjeld Tyllesen, PEØ CBS

Så nu mangler jeg blot at sige ”Tak for nu!” Kjeld Tyllesen, PEØ CBS