Videnskabsteori og videnskabelig metode

Universiteter 1100 og 1200 tallet i Italien, Frankrig og England 1477 Uppsala 1479 København 1933 Århus, dog undervisning fra 1928 Efter 1960 Syddansk, Roskilde og Ålborg

Universiteter Polyteknisk Læreanstalt Farmaceutisk Læreanstalt Danmark Højskole for Legemsøvelser Tandlægehøjskolen Købmandsskolens Handelshøjskoleafdeling Den kongelige Veterinære Landbohøjskole

Universiteter

Universiteter Fakulteter er en samling af fagområder med ligheder i arbejdsfeltet Oprindeligt: Det teologiske fakultet Det medicinske fakultet Det juridiske fakultet Det filosofiske fakultet

Universiteter Fra 1850’erne: Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet Det medicinske fakultet Fra 2003: Det Biovidenskabelige fakultet Det Sundhedsvidenskabelige fakultet

Universitet Fakulteter er altså ikke en ”naturgiven” enhed Fakulteter er snarere en fagpolitisk enhed Som nævnt tidligere: Fakulteter er en samling af fagområder med ligheder i arbejdsfeltet

Fakulteter = fagområder Derfor bruger vi ikke længere i AT betegnelsen”fakulteter” men: Fagområder Af paktiske årsager inddeles vores fag i:

Fakulteter = fagområder Dansk/Historie/Sprog/psykologi/filosofi/ Idræt Biologi/Fysik/Kemi/Geografi/Idræt/ Matematik Samfundsfag/idræt

Universitetspolitik Universitetsloven af 2003 - uddannelsesreform (øget flexibilitet og rettet mod erhvervslivets behov) - institutionsreform (selveje og selvforvaltning) - ledelsesreform (ansatte ledere og bestyrelser med flertal uden for universiteterne)

Universitetspolitik - styringsreform (mindre bureaukrati og mere selvregulering)

Universitetspolitik MEN: Universiteterne har forskningsfrihed! Jesper Langballe i Folketinget: Det stod også i Østtysklands forfatning, at man ville sikre demokratiet!

Universitetspolitik Forskning for folket – ikke for profitten! Fra forskning til faktura!

Universitetsuddannelsernes historie Fra starten og frem til 1700-tallet: Kun undervisning – ingen forskning 1700-tallet: Oplysningstiden 1700-tallet reelt til midten af 1800-tallet: Forskningen lå hos konger og fyrster Først fra midten af 1800-tallet videnskabeliggøres universiteterne

Universitetsuddannelsernes historie Slut 1700-tallet ude i Europa: Frankrig (efter revolutionen): Embedsmandsuddannelser, polyteknisk læreanstalt England: Oxford og Cambridge – aristokratiske fællesskaber for den akademiske elite

Universitetsuddannelsernes historie Tyskland (fyrstendømmer): Tekniske uddannelser inden for landbrug, skovbrug og minedrift, men også statsembedsmænd, faktisk allerede embedseksamen for gymnasielærere

Universitetsuddannelsernes historie Danmark: 1600- og 1700-tallet uddannes embedsmænd til forvaltningen Samt læger og præster Men kun lidt naturvidenskab: I 1619 en optegnelse om en medicinsk professor, der holdt foredrag om ”Gifte og meteorernes væsen”!

Universitetsuddannelsernes historie Fra begyndelsen af 1800-tallet indføres professorater i Zoologi og botanik Fysik og Kemi Mineralogi I1850 oprettes det matematisk-naturvidenskabelige fakultet

Videnskabeliggørelse Universitetsuddannelserne videnskabeliggøres (midten af 1800-tallet) 1. Man producerede ny viden 2. Man publicerede til fagfæller 3. Man begyndte at eksperimentere og undersøge

Videnskabeliggørelse Man fik titler: professorer, lektor m.m. Ret til at uddele doktorgrader (gives for et omfattende, selvstændigt forskningsarbejde) I nyere tid til dels afløst af pHD

Videnskabelig metode Viden opfattes som ”velbegrundede formodninger” Det der adskiller den fra hverdagsviden er:

Videnskabelig metode Viden skal opnås gennem anvendelse af videnskabelig metode som gør videnen: Testbar Offentlig Er nytænkende Har forklaringskraft Er konsistent og sammenhængende Er objektiv

Videnskabelig metode Testbarhed Forskningsresultater skal kunne testes af andre Offentlighed Resultaterne af forskning skal offentliggøres, således at det er muligt for andre at se, hvilke metoder, der har været anvendt

Videnskabelig metode Nytænkning Opdagelse af nye fænomener og erkendelser er centrale i videnskab Nytænkning kræver ofte betydelig viden om forskningsfeltet

Videnskabelig metode Forklaringskraft Overordnede mønstre skal problematiseres og forskningen skal have relevans Der skal findes kausaliteter (årsag-virkning)

Videnskabelig metode Konsistens og sammenhæng Der må ikke forekomme fejlslutninger Hypoteser skal argumenteres Der skal være logiske sammenhænge i argumentationen Det er dålig forskning, hvis man er upræcis og dunkel i formuleringerne Man skal tale klart og forståeligt

Videnskabelig metode Objektivitet Åbenhed om fejl Reviderbarhed Kritikparathed Uafhængig af politiske og økonomiske interesser Saglig

Videnskabelig metode - case Mendel vidste ikke noget om genetik Allelerne Aa fordeler sig til kønscellerne som 1:1 Gener, som indvirker på forskellige egenskaber fordeles uafhængigt på forskellige kønsceller AaBb x AaBb, kønsceller: ¼ AB, ¼ Ab, ¼ aB, ¼ ab

Videnskabelig metode - case 1RR : 2Rr : 1rr siger vi i dag Mendel sagde: R : 2Rr : r

Videnskabelig metode - case Mendel udførte mange eksperimenter Mendels tal passede forbløffende godt – For godt 2. lov ”loven om fri rekombination” passede altid Underligt, at han ikke stødte ind i ”koblede gener” Efter hans død: Ødelæg mine papirer

Videnskabelig metode Forskningens fornemste opgave er at finde Kausalitet: årsag-virkning

Videnskabelig metode F.eks. Ved infektionssygdomme Agens skal kunne findes hos de, der har sygdommen – og kun hos dem Agens skal være fordelt i kroppen så det kan forklare sygdommens læsioner Agens skal kunne isoleres fra syge og gære andre raske syge

Videnskabelig metode Robert Koch, tysk læge 1843-1910 Koleraens ”opfinder”

Videnskabelig metode - case Mavesår og Helicobacter pylori

Videnskabelig metode - case Mavesår opfattedes som en psykosomatisk lidelse 1979 JR Warren fandt en spiralformet bakterie i biopsier fra maven Warren og Marshall kunne ikke dyrke dem Påskeuheldet

Videnskabelig metode - case Hypotese: Bakterien var årsagen til mavesåret (virkningen) Nej, sagde andre, mavesåret var årsagen til at bakterien kunne invadere (virkningen) Deres forklaring: H2 – receptorblokkere og bismuth præparater (syredæmpere) lindrede mavesår

Videnskabelig metode - case Bismuth havde før penicillinens opfindelse været brugt som antibakterielt middel Marshall tester bismuth på H.pylori Ingen synderlig virkning En patient fik mundbetændelse Marshall gav ham penicillin – mavesåret forsvandt også!!

Videnskabelig metode - case Marshalls dumdristige forsøg i 1984: Havde ingen bakterier selv i maven Inficerede sig selv med H. pylori Efter 7 dage blev han syg Hans kone fik bremset ham før han fik mavesår

Videnskabelig metode - case Først i 1994 fastslår en koncensus-konference i USA at: Infektion med Helocobacter pylori er ofte en årsagsfaktor for udviklingen af mavesår og behandling med antibiotika må anbefales

Videnskabelig metode - case Samtidig slår man dog fast, at ikke alle der inficeres udvikler mavesår og at ikke alle mavesår er fremkaldt af H. pylori. Mavesår kan også være fremkaldt af lægemidler som f.eks acetylsalisylsyre Warren og Marshall modtog i 2005 Nobelprisen for deres forskning

Videnskabelig metode Monokausalitet Én årsag – én virkning Multikausalitet Flere årsager – Én virkning

Videnskabelig metode Reduktionisme – et led i videnskabelig metode Eks: Hjertekarsygdomme KRAM Kost Rygning Alkohol Motion Vi kan ikke undersøge alle faktorer på en gang, vi må reducere

Videnskabelig metode Videnskabelige teorier er samlinger af hypoteser, som er logisk forbundet med hinanden Argumenteret hypotese medfører Eksperiment, hvis resultater danner grundlag for en Teori

Videnskabelig metode Darwins evolutionslære er ikke en hypotese Darwins evolutionslære er en teori

Videnskabelig metode Et paradigme er et videnskabeligt verdensbillede Det vi er enige om er ”virkeligheden”/”sandheden” omkring et videnskabeligt emne Den moderne genetik er omfattet af et paradigme Paradigmer ændrer sig gennem tid

Videnskabelig metode Observationelle studier Man indsamler og beskriver data Eksperimenter Man afprøver hypoteser

Videnskabelig metode Ved videnskabelig metode kombinerer man observationer og antagelser på en logisk måde

Videnskabelig metode Logisk ræsonnement: Ved Kogalskab, scrapie og Creutzfeldt-Jakob Hvis det infektiøse agens var nucleinsyre (p), så ville virkningen (q) af agens blive nedsat af DNA nedbrydende stoffer Smitsomheden bliver ikke nedsat af sådanne (ikke-q) Det infektiøse agens er derfor ikke nucleinsyrebaseret (derfor ikke-p)

Videnskabelig metode Deduktivt og logisk tvingende ræsonnement: 1. hvis p, så q 2. ikke q 3. derfor ikke p Argumentet kaldes: Modus tollens

Videnskabelig metode En anden ræsonnementmetode: 1. hvis p så q 2. p 3. derfor q Argumentationsformel kaldes: Modus ponens

Videnskabelig metode Deduktion og deduktive slutninger: Man når frem til hypoteser ved hjælp af logiske ræsonnementer Induktion og induktive slutninger: Man når frem til hypoteser ved hjælp af observationer og/eller eksperimenter

Videnskabelig metode Den hypotetisk deduktive metode Gennem induktive slutninger dannes hypoteser. Disse hypoteser danner grundlag for deduktive slutninger til forventelige observationer Der opstilles hypoteser, ud fra hvilke der deduceres konsekvenser, som kan undersøges

Videnskabelig metode Poppers falsifikation Hypoteser kan efterprøves mange gange, men det er ikke det samme som at den overlever altid Hypotese: alle svaner er hvide Vi undersøger 500 svaner – de er alle hvide Ved en ny undersøgelse viser nr. 417 sig at være sort

Videnskabelig metode Popper sagde, at vi ikke kan bevise, at hypoteser er sande Men han sagde, at vi ofte kan sige, at en hypotese ikke er sand, at den altså er falsk (falsifikation)

Videnskabelig metode Modus tollens: 1.Hvis p så q (hvis hypotesen er sand er svane nr 417 også hvid 2. Ikke q (nr 417 var sort) 3. Ikke p (hypotesen er ikke sand)

Videnskabelig metode Hvad er det, jeg altid har sagt til jer: I biologien kan vi ikke BEVISE noget, vi kan kun VISE noget Det er jo kernen i Karl Poppers (1902-1994) tænkning

Videnskabelig metode Vi samler op: Observationelle studier Eksperimenter Deduktive metoder: Logisk tænkning -> hypotese-> eksperiment Induktive metoder: observationer og eksperimenter –> hypoteser -> nyt eksperiment ->deduktion Poppers falsifikation