Opvarmning i Mikrobølgeovn:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Lyd fra musikinstrumenter
Lysets Natur Lys og Farver.
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Svingninger & Bølger Sidste Chance.
Bølger – Lys Redegør for bølgeudbredelsens centrale begreber herunder interferens. Redegør for gitterligningen og for det tilhørende forsøg. Redegør for.
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
Skal vi passe på optiske fibre, eller tåler de alt ?
KALIBRERING af IR TERMOMETRE
Plasmafysiske målemetoder
Termisk energi -varmeenergi.
Modificering af materialer ved hjælp af plasma
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Fra partikel-bølge dualitet til kvantesimulatorer
Fødevareemballage Styropack A/S.
Lektion 4 Atomfysik Laseren Vævs optiske egenskaber Interferometer.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Varmeteori.
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Og andre klimafænomener
Overskrift CFD-simuleringer Marcin B. Andreasen Køle- og Varmepumpeteknik
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
TEC Frederiksberg Lyd og Lys
1 UNION-FIND. 2 inddata: en følge af heltalspar (p, q); betydning: p er “forbundet med” q uddata: intet, hvis p og q er forbundet, ellers (p, q) Eksempel.
TEC Frederiksberg Lyd og Lys
Energibesparelse Energibesparelse og levetids optimering
Begrebskort for lineære differentialligningsmodeller
Biologi i AT.
Lyd og lufttomt rum.
Energi - hvad er det?.
Stående bølger.
Ræsonnanskasser Overførsel af energi.
1 Computersimuleringer af Molekylære Systemer Ulf Rørbæk Pedersen Ph.D. studerende ved Center for glas og tid Roskilde Universitetscenter.
Røntgenundersøgelse Elektromagnetisk stråling
Lektion 3 Lysets bølgeegenskaber Laser doppler.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Sortlegeme stråling Niels, Thomas og Peter. Generelt om sortlegeme stråling Er udstråling fra et perfekt sortlegeme, der er i termisk ligevægt Ved højere.
Klinten, Rødvig 24. januar 2007 CEEH CEEH Analyser af helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af ændret adfærd omkring frugt og grønt, fysisk aktivitet.
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
HANS CHRISTIAN ØRSTED Lavet af: Emil og Astrid. FAKTA OM H.C ØRSTEDS LIV Hans Christian Ørsted han vidste ikke hvad han skulle bruge sit elektromagnetismen.
Lavet af: Emil og Astrid
GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Bygningsfysik - fugt © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Radioaktivitet Af Anna, Gustav og Ida.
Lysets historie og det hvide lys’ farvespektrum. Hvad er lys? Lys er bølger – ligesom lyd- og vandbølger med de samme bølgeegenskaber Lys er partikler.
Crystalwave Generation II
Varmeteori.
Adm. direktør Søren Stjernqvist
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Adm. direktør Søren Stjernqvist
IFA, AARHUS UNIVERSITET
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Magnetisme Fysik – kemi i 9..
Trafikafvikling og kapacitet, dankap
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Satellitter – bevægelse i tyngdefelt
Climate Change, STX Fysik C
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Simulering af binomialforsøg
Toksikologi med agenter – et forløb i matematik (og bioteknologi)
LightAtomsBasic Introduktion: atomer og fotoner (fysik)
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Præsentationens transcript:

Opvarmning i Mikrobølgeovn: Beregninger med Finite Element metoden Danish Technological Institute Lars Rindorf

Mikrobølgeovn Ovn som varmer med radiobølger Elektrisk frekvens 2.45 GHz Bølgelængde l = 12 cm Materialer er karakteriseret ved: Elektrisk permitivitet = brydningsindeks2 Tabstangent angiver absorption Varmekapacitet Massetæthed Varmeledningsevne Madvarer og væsker absorberer stråling men glas og keramik er næsten gennemsigtigt

Udfordringer med mikroovn Ovnens rum er omtrent samme størrelse som bølgelængde l. Ujævn opvarmning pga. ujævn elektromagnetisk tæthed Komplekst fysisk problem: Elektromagnetisk Ovenstørrelse sml. bølgelængde giver stort numerisk problem Usikkerhed på elektromagnetiske parametre (svære at måle) Varmeledning Madens absorption afhænger af temperatur Luftkonvektion spiller en betydelig rolle Vanddamp i luften måske betydelig Tid: Stråling ændrer sig på ~ nanosekund, varmeledning ~1 sekund Roterende tallerken med mad 3D = ulineært koblet elektromagnetisk og varmelednings problem i 3 dimensioner

Model Finite element metode Som i Center for Emballage og Transport Deler rummet op i ’endelige elementer’ Kan i teori og praksis løse hele problem eksakt Kræver betydelig computerkraft + viden Forsimplende antagelser (i vores model) Ingen luft- og væskekonvektion Varmeabsorption konstant i temperatur Tallerken roterer ikke Inderside af oven (metal) Keramikkrus med ’suppe’ Model Som i Center for Emballage og Transport Strålingsindgange Glastallerken

Resultater: Elektrisk felt Elektromagnetisk intensitet = Elektrisk felt kvadreret Kompliceret mønster af stående bølger Indgange Elektrisk felt normal på udbredelsesretning Ringe indtrængning i maden

Resultater: Effekt strøm felt Varme afsat er proportional med effekt strøm Effekt reflekteres fra ovnens bagvæg Indstrøm af effekt Ringe indtrængning i maden

Resultater: Varme afsat ved 50 W indgangseffekt Efter 38 sekunder Væske temperatur cold spot = 30o Hot spot = 65o Effekt strøm

Konklusion Simuleringen af opvarmning er muligt Komplekst problem ’Hot spots’ i opvarmning ses af en kop suppe Model kan udvides MED Rotation af tallerken Temperatur afhængig Effektivitet af ovnen kan beregnes (ca. 60 %) På lang sigt Aluminiumsfolie kan simuleres (i alle former) Hurtigere design af indpakning Større indsigt i design af indpakning, da man kan se ’det som ikke kan fysisk ses/måles’