Muligheder og udfordringer for sortsudvikling i nicheafgrøder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?
Advertisements

Dansk Mælkeproduktion
John Jensen Rådgiver AgroMarkets
Er Økologi noget for mig ?
Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Lexus ® & Absolute ® 5 Strategi 2009 Thomas Ory Nielsen, DuPont -mod problemukrudt i vintersæd.
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Nordsjællands Landboforening
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Jens Erik Jensen 6. april 2017
Hvordan sikrer vi adgang til relevant økologisk udsæd
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Det økonomiske øko- sædskifte
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Hvilke muligheder har du som økologisk landmand?
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Resultater for bælgsæd 2009 Specialkonsulent Inger Bertelsen Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Økologers faglige informationsbehov og -kanaler Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med Økologisk Landsforening Spørgeskemaundersøgelse juni 2002.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Sådan får jeg økonomi i økologi
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Etablering af raps og valg af sort
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Michael Højholdt VFL Planteproduktion Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling.
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi / FØI Potentialet for økologisk planteavl Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut.
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Dyrkning af hestebønne og lupin
Nye resultater med jordbearbejdning
Havefrø – er det kun spinat? Havefrømarkedet
Hvordan styrer jeg vandingen optimalt – og hvad siger økonomien? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Landskonsulent Christian Haldrup
Resultater fra flere års forsøg med reduceret jordbearbejdning
Økologiske landsforsøg med kornarter og –sorter
Vinterraps i markplanen 2007/08
Dyrkning af smalbladet lupin
Internationalisering af forskning og forsøg Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser – og dets konsekvenser for dansk planteavl Mogens.
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Eksport af økologiske markfrø
Konsekvenser af de forhøjede afgifter Poul Henning Petersen Ghita Cordsen Nielsen Jens Erik Jensen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for.
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan optimerer jeg balancen mellem mark og stald. Gårdejer Ole Larsen.
Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.
Perspektiver og visioner i forædlingen af korn og raps i Danmark Hvordan vælger man mellem resistens og kvalitet (foder eller brød)? Hans Haldrup.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Økonomien i frøsædskiftet
Evt. titel på præsentation
Præsentationens transcript:

Muligheder og udfordringer for sortsudvikling i nicheafgrøder Erik Tybirk Nordic Seed

Erfaringer med ”rigtig” forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år Rapsforæd.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år Hvedeforædler(Pajbjerg /Nordic Seed) 14 år Erfaringer med nicheforædling: Opiatvalmue, kommen, oliehør(Dæhnfeldt) Hvid vår- og vinterraps (Knold & Top) Vårhvede (Nordic Seed)

Økologi er nicheproduktion set fra en forædler Øko areal i alt, 2009 : 136.874 ha Øko korn, 2009 : 38.325 ha Øko+konventionel høst 2009, arealstørrelse: Vinterhvede : 729.000 ha Vårbyg : 449.000 ha Græs+kløvergræs i omdrift : 305.000 ha Triticale : 44.000 ha Vårraps : 1.000 ha

Tendenser indenfor planteforædling I forhold til situationen for 30 år siden forædles i dag langt færre arter af landbrugsafgrøder i Danmark Over de sidste 10 år er der som i land-bruget sket en kraftig ”strukturtilpasning” indenfor forædling mod færre og større (multinationale) forædlingsvirksomheder For at undgå brug af egen udsæd satses langt mere på hybrider i dag.

Forædlingen i dag langt dyrere end før Sorterne holder ikke så længe som tidligere Dyre nye teknikker, som bl.a. accelererer sortsudviklingen  kortere levetid for ny sort Resistensnedbrud i meget udbredte sorter Hybridforædling er dyr Forædlerne er i dag ikke optimalt uddanne- de (for lidt praktisk uddannelse) Griber ikke sagerne praktisk an Skal have flere mellemled personalemæssigt

Hvad koster hvedeforædling? Forædlingsudgifter hvede: 7 mill. kr. / år 1 markedssucces hvert fjerde år Pris for forædling af en hvedesort: 28.000.000 kr.

Hvede, arealkrav til dækning af forædlingsudgifterne Udgifter minimum Forædling 7 .000.000 kr./ år Indtægter fuld licens: 70 kr./ha Indtægter hjemmeavl (½ licens) 35 kr./ha Der skal 100.000 ha med fuld licens til at dække forædlingsudgifter på årligt 7 mill. kr.

Er nicheforædling alligevel muligt ? JA ! (Desværre lærer man, at intet kan lade sig gøre med mindre man har 10 mill.) Men der er hindringer, f.eks det nuværende sortslistnings-system, der kan hæmme indsatsen på de små arter.

Pris for optagelse på sortsliste Korn og bælgsæd: SES afprøvning 11.000 kr. *2 22.000 kr. Værdiafprøvning 14.300 kr. *2 28.600 kr. Anmeldelsesgebyr 4.500 kr. I alt minimum for sortslistning 45.100 kr. Plantenyhed 1.000 kr. Fusarium ca. 1.000 kr. Bagetest 3.450 kr. Foderværdi 2.700 kr. For hvede pris for sortlistning 50.000 kr.

Årlig pris for vedligehold af hvedesort Landsforsøg normal 15.100 kr. Renhed, spireevne/parti min 444 kr. Hvede sundhed (st.br, br.pl) 1.366 kr. Certificering, kontroldyrkning 768 kr. Avlskontrol 795 kr. Intervention 1.034 kr. Minimum årlige udgifter 18.473 kr.

Behov for øko-forædling ? Ubehandlede forsøg i et konventionelt forædlingssystem er ikke det samme som forædling til økologi Eksempler fra hvede / triticale

Behov for andre forædlingsmål til økologisk hvede Stinkbrand resistens afgørende Rust resistens afgørende Sortsblandinger, en vej til en mere holdbar resistens Konkurrenceevne overfor ukrudt vigtigt Generelt senere såning end konventionel Lidt andre krav til bagekvalitet Muligvis dyrkning af specialkvaliteter

Gulrust i triticale 2009, Abildgård Sort Kerneudb. relativ % gulrust 100=91,6 hkg/ha Ubehandlet Behandlet 3. juni Valentino 5 100 Dinaro 7 96 SW Talentro 86 Korpus 6 50 Cando 28 102 Ti 410 103 109 G114a21 114 0,5

Horisontal resistens mod brunrust Modtagelig 100 % 80 % 1-2 ”små” gener 60 % 40 % 3-4 ”små” gener 20 % 40 Antal dage 10 20 30

Eksempel på nicheforædling Forædling af den hvidblomstrede vårraps ”Lysidé” Udvikling af system med hovedafgrøde og fangafgrøde til at mindske angreb af glimmerbøsser i blomstringsfasen og derved muliggøre rapsavl for økologer

Nicheforædling er ikke en umulig opgave !

Omkostninger ved forædling af den hvidblomstrede vårrapssort Lysidé og udvikling af et nyt dyrknings-system Start hobby forædling 1993 Momsregistreret 2002 Rigtig på markedet fra år 2011 Udgifter (2006 – 2010) 333.000 kr. (excl. eget arbejde) + ca. 50 flasker (god) vin + 2 kasser øl

Muligheder for nicheforædling Udnytte ledig kapacitet i et stort forædlingsprogram / forædlingsfirma Udgangspunkt i institution/forskningsmidler Starte for sig selv på fuldtid med baggrund i kontakter og forædlingserfaring Advan Seed (spinat, rosmarin m.m.) På deltid Bioplant (porre mm.) På hobbybasis Knold&Top® ApS (kålroe+raps)

Oprindelse af moderne forædling I Tyskland og Frankrig opstod forædling typisk på større gårde med veluddannede landmænd med interesse for forædling Typisk udgangspunkt i lokale landracer Udpræget støtte fra universitet (ex. Weihenstephan i Bayern, start 1902) I Tyskland findes en stor og meget aktiv forædlerforening (Gesellschaft für Pflanzenzüchtung), altså en ERFA gruppe

Nicheforædling fremmes af Interesse for sagen + tilpas nørdet Adgang til gård eller gartneri Klart og veldefineret mål med indsatsen Gode markedsføringskanaler. Afsætning af de forædlede produkter f.eks. gennem etablerede firmaer eller via internet Mulighed for tilskud (forskningsmidler o.lign) ERFA gruppe; erfaringer og inspiration, evt. i samarbejde med prof. forædlere

Bevaring af den genetiske variation Nødvendig for fremtiden Genbanker er OK, men uden naturlig udvikling og tilpasning Et overkommeligt alternativ er ”genpuljer” Der vil næppe være den store fremtid i at udnytte gamle landracer direkte, gener derfra må indkrydses i moderne sorter

Bevaring af den genetiske variation Genpuljer Aktuelle (eller gamle) sorter blandes Der udsås mindst 2000 planter (korn 10 -20 kvm) + isolationsbælte af det samme. Høst Cyclen gentages hvert år. Planterne krydser sig sammen og udvikler sig med omgivelsernes krav over tid.

Finansiering af nicheforædling og genpuljer Det er den store udfordring !

Colza salat - i produktionstest som baby-leaves

Colza kimplanter (”karse”) Colza salat i en økologisk have