Cellecyklus G1: Vækstfase, hvor der dannes proteiner

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
LIVET.
Advertisements

Kært barn har mange navne -
Heraki for de forskellige regnearter
Ukønnet formering – dvs. uden sæd og æg.
DNA Og Kromosomer.
Styrk dit immunforsvar
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
Kønsdifferentiering - dreng
Lektion 10: Kromosomer og kromosomfejl
Reagensglasbørn Lavet af 3. MB.
Cytogenetik Cytogenetiske analyser (banding teknik, FISH) og karyotype
VitaMeal ™ produktion & distribution Lumbadzi, Malawi Tekst og billeder: Marcus Westberg.
Kloning.
Planters forplantning og formering ukønnet og kønnet
Er kvinder kodet genetisk til at kunne overleve bedre end mænd?
Prævention til kvinder, der lige har født og til unge
U-kursus i føtal medicin Onsdag 23/
Mutationer.
- Genteknologi Perfektionisme eller forbedring?
Læreplaner i Højvangen
Kønsdifferentiering - dreng
Cellecyklus Mitose Profase 30 min - 2 timer 5-10 min 20 min - 50 år
Anatomi & Fysiologi III Celledeling og Vævslære
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
Anatomi & Fysiologi XXII - 1 Kønsorganerne T
mitose og meiose - skematisk
Kønsdifferentiering - dreng
Mitose Mitosen danner grundlag for vækst og vedligeholdelse af flercellede organismer.
Kønsdifferentiering - dreng
Nyrerne Absolut vigtigste funktioner er at:
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former at teknologiunderstøtte etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette er:
Cellen, DNA, celledeling og muskler
1. Semester – Histologi Holdtime 18
Humant Leukocyt-Antigen (HLA) og graviditet HLA-A m, -B m, -C m m =maternel p =paternel HLA-A m, -B m, -C m HLA-A p, -B p, -C p HLA-G m, -E m, -F m, -C.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Testis. Meiose. Tubuli seminiferi contorti Tubuli seminiferi contorti Produktion af spermatozoer Produktion af spermatozoer Interstititielt væv Interstititielt.
Celledelinger Mitose = Almindelige cellers deling Meiose =
Blodets sammensætning
Aflægger En dronning bliver til.
DNA molekylet Watson and Crick, Foto: Antony Barrington Brown.
Figur 2.14 Mitose (almindelig celledeling).
Stigende mængde østrogen
Stigende mængde østrogen
Fibromer / muskelknuder
REPRODUKTION Hos mink Reproducere sig selv – altså blive til flere.
KROPPENS FORSVAR.
Reproduktion hos GRISE
Hemmeligheden bag arvelighed
Biologi på Bjergsnæsskolen
Anatomi Lever, nyrer.
DNA, mitose og meiose.
REPRODUKTION Hos mink Reproducere sig selv – altså blive til flere.
Genetisk udredning, ægsortering og fosterdiagnostik
REPRODUKTION Hos mink Reproducere sig selv – altså blive til flere.
DNA, Kromosomer og Celledelinger
Reproduktion, Mink Hormoner.
Mitose og meiose Celledeling.
Reproduktion. Forplantning = kønnet formering hos dyr.
DNA, Kromosomer og Celledelinger
Gentest.
Inden operationen burger kirurg et computer program til at visualiserer og planlægge indgrebet samt hvilken type (figur) plaque der skal anvendes Afhængigt.
Genetik.
Reproduktion.
Prævention Slide om prævention slettes, hvis ikke klassen selv har vist interesse, da meget få endnu er nået til deres seksuelle debut, jf. AdamogEva.dk’s.
MENSTRUATION.
Præsentationens transcript:

Cellecyklus G1: Vækstfase, hvor der dannes proteiner S: DNA syntese. Hvert kromosom bliver til 2 kromatider G2:Vækstfase, hvor der dannes proteiner M: Delefasen. Mitose eller meiose

Mitosen P-M-A-T Kernemembran forsvinder Centriolen deles i 2 og vandre mod polerne (Profasen) Kromosomerne samles i ækvatorialplanet (Metafasen) Tentråde fra centriolerne hæftes på centromeret Tentrådene trækker i kromosomet og kromosomets kromatider skilles (Anafasen) Nye kernemembraner dannes og en celleplade etableres. (Telofasen) De 2 celler adskilles.(Interfasen G1,S,G2) 2 genetiske og identiske celler med fuldt kromosomtal = 2n

Meiosen P-M-A-T 1. meiotiske deling: Kromosomtallet halveres, idet de homologe kromosomer skilles Metafase1 er vigtigst! Her sker overkrydsningen 2. meiotiske deling: En ren mitose=kromatiderne skilles. Resultatet af meiosen: 4 genetiske og forskellige celler og hver med halvt kromosomtal (n)

Befrugtning ”Systemet” sikrer, at ægcellen kun bliver befrugtet af én god sædcelle: Beskyttelses-mekanismer i kvindens skedesekret+ cellelagene rundt om ægcellen. Sædcellen udskiller enzymer fra ”sprængladningen” på hovedet. Når den første sædcelle er inde, lukker ægget sig Det befrugtede æg starter en række mitotiske celledelinger: 1→2 →4 →8 →16 etc. Blastula, Gastrula

Befrugtning Blastocysten når livmoderhulen efter 5 dage Blastocysten hæfter sig til slimhinden, der voksen henover forsteranlægget (moderkagen) Kort efter blastocysten er implanteret, producerer den hormonet HCG(Humant choriongonadotropin). Det vedligeholder det gule legeme, der fortsætter produktionen af østrogen og progesteron, så svangerskabet videreføres. Moderkagen overtager senere produktionen. Befrugtning

Befrugtning og de første delinger med dannelse af blastocyst fig 4.10

Fosterdiagnostik Ultralydsscanning Fostervandsundersøgelse(15.-16.uge) Moderkageprøve(10-11.uge) Tripeltesten (16.-19 uge) Antal fostre, misdannelser, alder 15-20 mL fostervand: celler dyrkes (kromosomfejl)og biokemiske analyser kan afsløre misdannelser Kromosomfejl 3 stoffer analyseres: AFP, HCG, Østrogen

Fostervandsundersøgelse Der udtages fostervand med afstødte hudceller fra fosteret. Prøven slynges og fostercellerne dyrkes i et medie tilsat et giftstof mod tentrådsapparatet Dvs. der nu vil være en masse celler i metafase, som netop er meget synlige

Kromosomanalyse Herefter kan man opstille en karyotype, hvor fejl på kromosomerne bliver tydelige. Genfejl kan ikke ses.

Fødsel Hormonproduktionen ændres i slutningen af graviditeten. Hvad der præcist hos mennesket bevirker at livmodermuskelen trækker sig sammen, vides ikke: måske øget binyrebarkhormon fra fosteret og/eller en ændring i østrogen/progesteronniveau → en sansestimuli → Oxytocin udskilles fra hypofysebaglap → livmodermusklen trækker sig sammen →endnu mere oxytocin udskilles etc. Hormonproduktionen ændres i slutningen af graviditeten. Barnets hoved står fast i bækkenet og presser ned mod livmodermunden