Vækst for dansk erhvervsliv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
SharePoint /36 2 General SettingsPermissions and ManagementCommunications Titel, description and navigation Versioning settings Advanced settings.
Advertisements

Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S
Fra CPD til CPR Dancert Anders Elbek 5 september 2012.
Introduktion til standardisering
Vækstvirksomheders udfordringer
Sikring af tilgængelighed er en proces!
Gode kravspecifikationer ved indkøb af hjælpemidler
KPLL minisymposium 2012 HbA1c udført i almen praksis til diagnostik? Peter Felding.
Børns rettigheder og FNs Børnekonvention
Usability på Her fungerer det godt 1.Sitet imødekommer ifølge vores testpersoner et informationsbehov hos målgruppen. 2.Sprogbrug.
Jan Erik Nielsen, PlanEnergi DSF generalforsamling, 22/1, 2008, Håndværksrådet Program for infomøde 22/1 2008: 11:00Velkomst 11:10Europæisk certificering,
Agenda Studieplan – Baggrund – De videnskabelige studier, sammenhængen mellem dem samt ønskede ændringer Spørgsmål – Til det fremlagte – Til det skriftlige.
Magtteori I 7. September 2005.
CE-mærkning CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke og har aldrig været tænkt som sådan. CE-mærket er et mærke, der giver tilladelse til at markedsføre et.
Beskyt & bevar kontrol med information CRM LOB ERP Find information, viden & øget indsigt i forretning Enklere samarbejde mellem mennesker Reducerede.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Formulering af strategi ud fra analyse og ”Scenarier”
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Kvalitet i almindelighed og i relation til softwareudvikling.
Issue 1: Which technologies and strategies is needed to develop solutions to realize the long-term goals of making the whole building stock independent.
Niels Pein Regelopdatering Niels Pein Udpluk af nyhederne Definitioner Regler Decisions.
FEN Prædikater/Seminar 11 Prædikatslogik eller Kvantificerede udtryk Prædikater udvider propositionslogikken på to måder: –Vi tillader variable.
Quality Management Systems
ETA-Danmark | Sikkerhedsbranchen
Stil og smag John Paulin Hansen WEB 1, ITU, marts 2000.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Restrictions on access.
XML Rasmus D. Lehrmann DM Indhold Hvad er XML? XML standarder Hvor bruges XML? XML struktur Træ struktur Element & Attribute Syntaks i XML Stylesheets.
The Clil4U project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission.
ENTER The Clil4U project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission.
Fremtidens bistand - DIIS 21. januar FREMTIDENS BISTAND Er der et alternativ til Paris-erklæringen? Easterly om Sachs: ”An aid wall” har erstattet.
3. time Her beskæftiger vi os med John F. Sowas forklaring af erfaringsviden. John F. Sowa.
DB analyse og modellering Jesper Tørresø DAB1 F Februar 2008.
Martin Jørgen Andersen, Project Manager in Nordvand Stormwater discharge to Øresund.
Usability – 3. november: Tilgængelighedstests Vigtige deadlines! Dagens øvelse Tilgængelighedsrapport Usability-rapport Næste uge.
DIEB10.1 Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Eksempler på løsning af opgaven Arkitektur for brugergrænsefladen og for systemet Dokumentation af designet.
Nyhedsbreve Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2003 Every person has a certain level of interest in every web page. This may.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling GRASP mønstre Basale ansvarsplaceringsregler.
 Jens Bennedsen 2002Objektorienteret systemudvikling GRASP mønstre Basale ansvarsplaceringsregler.
6.1 Polygons Convex verse Concave. Definition of a Polygon A polygon is a figure on a plane with three or more sides that meet at a vertex.
ISO standard for personvurdering v/Cand.psych. Anne Thrane VPP og Dansk Psykologforening.
UN godkendt emballage (papkasser) Tirsdag d Allan Bracher (Bureau Veritas HSE) unun.
Introduktion til standardisering Udvalget for Biobrændsler S-358.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
PRIMES Mærker i det nye EU udbudsdirektiv Præsenteret af.
Introduktion til glasfibre og kompositter
This project has been funded with support from the European Commission
Drug/Device Combination Products IFF erfagruppemøde
Udmøntning i praksis Den danske RDA-profil
The European Commission support for the production of this publication does not constitute an endorsement of the contents which reflects the views only.
Introduction to synopsis writing
Projektnavn Firmanavn Navn på præsentationsvært
Dansk HL7 CDA profil til deling af aftaler Data i en aftale
Vækst for dansk erhvervsliv
Introduktion til standardisering
DB analyse og modellering
Software Testing Software testing.
Naturfag.
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
Europæiske standarder og vintertjeneste
WtT 2. generation Hvorfor- og hvordan-modul Revision 2015.
Valideringsarbejdet i Norden og Europa Erfaringer og udfordringer
Projektnavn | Firmanavn | Foredragsholderens navn
* Personalekursus Skriv emnet her *.
DS/EN Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter
Vækst for dansk erhvervsliv
En trin-for-trin guide
Svejsekoordinering Krav, opgaver og ansvar DS/EN ISO
Krav ved udførelse af stålkonstruktioner til byggeriet
Præsentationens transcript:

Vækst for dansk erhvervsliv - Kvalitet for det danske samfund

Introduktion til at læse en standard Sådan læser du en standard

Læringsmål Det overordnede læringsmål er at forstå, hvordan en standard er opbygget. Hvordan læser man en standardbetegnelse Opbygningen i en standard Forskellige typer standarder Sådan læser du en standard

Sådan læser du en standardbetegnelse National Prefix (fx. DS, DIN, BS) Standard number International Prefix (e.g. ISO/IEC) Year of publication DS/EN ISO 13590: 2004 Small craft Personal Watercraft Construction and Systems installation Introductory element Main element Complementary element The title of the standard indicates the subject of the document without the unnecessary details. Any additional particulars shall be given in the scope. The Title normally contains a main element, which covers the subject treated in the document. If the standard covers only one or a few aspects of the subject in question, a complementary element can distinguish the subject more. The title elements can appear as a single title, or the complementary element can identify a part of the standard series.

Hvad siger titlen om denne standard?

Forskellige slags standarder En standard kan stille krav til Konstruktion, fx papirformater, gevind, dataformater systemer, fx kvalitetsledelse, risikoanalyse, miljøledelse ydeevne, fx styrke og holdbarhed, sikkerhed, ergonomi, støj, stråling.  Standarder kan også fastlægge symboler, fx et piktogram, der viser, at rygning er forbudt beskrive terminologien på et fagområde, fx den korrekte definition af en elektrode  anvise metoder, fx til kemiske analyser eller prøvning.

Vertikale og horisontale standarder Vertikale standarder er standarder der går i dybden på et specifikt emne, fx bestemte produkter eller bestemte fagområder Horisontale standarder går på tværs af produktområder og fagområder. De er generiske i forhold til det segment som produktet tilhører, fx EMC standarder er gældende for alle standarder vedr. elektrisk/elektronisk udstyr. Smart city Alarmsystemer Radiofrekevenser Elektromagnetisk kompatibilitet(EMC)

Opbygningen i en standard Introduktion og forord Beskrivelse af, hvad standarden omhandler, afgrænsning af standardens anvendelse og referencer til andre standarder, som er nødvendige for at anvende standarden Definition og forklaring af grundlæggende termer og redegørelse om symboler og forkortelser Krav til et produkt, et system eller en metode samt evt. krav til mærkning og brugsvejledninger samt evt. krav til andet end selve produktet, fx til dets emballage Prøvningsmetoder, der skal bruges til at vise, at kravene er overholdt Evt. annekser, som kan uddybe standardens krav og prøvningsmetoder eller indeholde vejledning og information

Standarden er standardiseret! Introduktion Forord 1. Emneområde 2. Normative referencer 3. Definitioner 4. Symboler og forkortelser 5. Krav Funktionskrav Prøvningsmetoder Mærkning Emballage Annex A (normativt) Annex B (informativt) Standarder er normalt opbygget efter en entydig skabelon. Skabelonen sikrer genkendelighed på tværs af landegrænser, bl.a. fordi de internationale organisationer på området, ISO og CEN, tilslutter sig skabelonen. Denne genkendelighed gør det nemmere både at læse og forstå standarderne. Standarder er opbygget efter en struktur, der tager højde for både det tekniske såvel som det praktiske.

Eksempel Alle standarder skal indeholde disse elementer. Også selvom der fx ikke er nogen ‘normative referencer’ at liste op! Emneområde (scope) definerer hvilket emne, som standarden beskæftiger sig med og hvilke aspekter, standarden dækker. Indikerer dermed begrænsninger for anvendelse af dokumentet eller dele heraf. Hvis nødvendigt kan emneområdet også indikere emner som kan udledes at være dækket men som faktisk er ekskluderet fra dokumentet. Normative referencer relaterer til andre standarder, som er nødvendige for at anvende standarden. Definitioner lister evt. de definitioner op, der evt. er nødvendig for at forstå bestemte terminologier i standarden.

Annekser Annekser bruges til at give læseren yderligere information Anvendes bl.a. for at undgå at selve hoveddokumentet bliver for langt Annekser kan være normative fx beskrive en testmetode, som brugeren af standarden kan bruge Annekser kan også være informative fx beskrive yderligere information, vejledning som komplementerer standarden og brugerens forståelse Annekser tildeles bogstaver A, B, C etc.

Hvilken slags standard Beskriver hvad standarden skal opnå Men ikke hvordan Ydeevne- eller funktionsstandarder Standarder fortæller noget om HVAD man ønsker at opnå men ikke HVORDAN, da det er op til producenten. Formålet med standarden er at beskrive noget om ydeevne og krav, der skal overholdes, men hvordan produktet kommer til at se ud er overladt til producenten. I gl. dage beskrev standarder ofte, hvordan man skulle opnå standarden, men det er man gået bort fra, da det var hæmmende for udvikling af nye produkter. This European Standard specifies the safety requirements and test methods for pushchairs and prams, designed for the carriage of one or more children, up to 15 kg each and up to 20 kg for any integrated platform on which a child can stand.

Sprogterminologi Krav til en standard: SKAL – når det skal overholdes SKAL IKKE – betyder det ikke skal, må ikke, behøver ikke… Anbefaling til en standard: BØR – en henstilling - anbefaling BØR IKKE – standarden bør ikke eller behøver ikke Tilladelse til: MÅ – når det er tilladt, må gerne MÅ IKKE – når standarden ikke må, det er ikke tilladt Udtryk for kapacitet og mulighed: KAN – når standarden kan, der er en mulighed for KAN IKKE – den kan ikke, der ingen mulighed for