Kritisk teori v/ Peter Nedergaard Dagsorden Kritisk teori – VM-relevans og hovedtræk Kritisk teori og traditionel (positivistisk) teori Kritisk teori og dialektikken Habermas’ teoretisering (og lidt Honneth)

Hvad er relevansen af kritisk teori for samfundsvidenskabernes videnskabsteori: Samfundsvidenskaberne tildeles en særlig rolle som videnskab. De bør bidrage til at realisere samfundet, som det BØR være. Normativitet. Argumenterer for grundlæggende forskel mellem natur- og samfundsvidenskab. Går imod positivistisk idealisering af videnskabelig objektivitet.

Hvori består det kritiske i kritisk teori? Politisk-socialt: Baggrund i Marx’ kritik af den politiske økonomi (kapitalismen). Erkendelsesmæssigt: Baggrund i Kants kritik af erkendelsesteorien – kritikken af den rene fornuft – hvad er grænserne for viden og videnskab?

Frankfurterskolen   Institut for Socialforskning – stiftes i 1923 af storkøbmanden og mangemillionæren Hermann Weil og sønnen Felix Weil – tæt på KPD. Flyttes i 1933 til New York. Tilbage i Frankfurt am Main 1951. Tilknyttes universitetet. 1. generation: Max Horkheimer, Theodor Adorno, Herbert Marcuse 2. generation: Jürgen Habermas 3. Generation: Axel Honneth

Hermann Weil Max Horkheimer

Klassisk kritisk teori Kritikkken rettes mod såkaldt traditional teori = positivistisk teori = virkeligheden gengives, ”som den er” = fakta underordnes relevante lovmæssigheder = beherske økonomi og natur = tjene kapitalisme og industri = påstået objektivitet tilslører ideologisk denne funktion

Kritisk teori om retfærdighed Man afviser automatikken i Marx’ historiske materialisme vedr. samfundsudviklingen. Man vil erstatte ”blinde” love vedr. samfundsudviklingen med fornuftsstyring (Marcuse). Man betragter samfundet som genstand for menneskelig praksis og normativt med henblik på retfærdig styring.

Kritisk teori og teoriens ”nødvendighed” Man betragter teorien som uomgængelig for menneskelig frigørelse. Man betragter den som den eneste måde at forestille sig tingene anderledes på. Fantasi. Man betragter den som nødvendig for forandring mod et mere fornuftigt samfund.

Kritisk teori om sandheden Traditionel teori: Sandheden er korrespondens mellem teori og udvalgte kendsgerninger, som vi kan måle. Kritisk teori: Sandheden er et filosofisk begreb = erkendelse af helheden og hvordan samfundet KUNNE være - "sandheden skal realiseres" (Marcuse).

Kritisk frihed og frihed Traditionel teori: Friheden er knyttet til individet. Kritisk teori: Friheden er knyttet til, at økonomien underordnes individernes behov.

Dialektikken og kritisk teori To former for dialektik: Dialektik som optimistisk forklaringsprincip for bevidstheden (Hegel) og historiens udvikling (Marx) = tese – antitese (bestemt negation) – syntese I negationen bevares tesen i en anden form. Hegel: Virkeligheden har potentialet til at blive fornuftig. Marx: Modsætningsforhold mellem produktivkræfter og produktionsforhold = negation.

Tese – antitese - syntese

Tal med naboen i fire minutter – Find selv et eksempel på en tese – antitese – syntese-struktur

Dialektikken og kritisk teori 2) Dialektik som pessimistisk civilisationskritik Horkheimer og Adorno: Oplysningens Dialektik (1947) = Oplysning og øget rationalitet risikerer at blive negeret til instrumentel fornuft. = Underkastelse af natur og mennesker. = Oplysningen risikerer at blive "totalitær". = Oplysningen risikerer at indeholde kimen til sin egen undergang.

Kritisk teori efter anden verdenskrig Instituttet genoprettes i Frankfurt. Inkluderer erfaringer med empirisk samfundsvidenskab i USA. Adorno i "positivismestrid" med Popper. Jürgen Habermas på banen.

Jürgen Habermas

Habermas' kritik af positivistisk videnskabsteori Habermas' kritik af objektivismen: 1) Gælder både positivismen og kritisk rationalisme. 2) Problematisk, at kun det objektivt givne accepteres. 3) Problematisk med uvilje mod at reflektere over de subjektive betingelser for viden. 4) Problematisk at ignorere sproglige, kulturelle og samfundsmæssige betingelser for videnskab.

Habermas' kritik af positivistisk videnskabsteori Habermas' kritik af decisionismen: 1) Problematisk med positivismens skarpe skel mellem "viden" og "tro". 2) Beslutninger er også baseret på "tro". 3) Problematisk, at "troen" kan ikke begrundes. At den er løsrevet fra rationalitet og viden. 4) Indebærer, at beslutninger er det samme. Habermas' alternativ: Rekonstruktion af det klassiske oplysningsprojekt. Beslutninger er ikke vilkårlige. De kan være mere eller mindre rationelle.  

Habermas' kritik af marxismen: Problematisk, at Marx underordner alt under produktionen. Habermas derimod skelner mellem: Arbejde = menneskers instrumentelle omgang med verden. Interaktion = sprogligt formidlet samkvem mellem mennesker.

Habermas' videnskabsteori: Tese om, at der findes forskellige typer af videnskab/ erkendelsesinteresser: 1) Empirisk-analytiske videnskabers erkendelsesinteresser i teknisk beherskelse. 2) Historisk-hermeneutiske videnskabers erkendelsesinteresser i praktisk forståelse. 3) Samfundsvidenskabens og filosofiens kritisk-emancipatoriske erkendelsesinteresser. De nævnte interesser gør de pågældende former for videnskab meningsfulde.

Habermas og kommunikation Teorien om den kommunikation handlen (1981). Argumenterer for et paradigmeskifte i kritisk teori. Kritisk teori skal fremover tage udgangspunkt i et kommunikationsteoretisk paradigme. Målet er at analysere den grundlæggende logik i forskellige typer rationelle diskurser, når man skal begrunde en stillingtagen.

Habermas og system/livsverden Livsverden: Ideen om en førvidenskabelig verden som alt tings grundlag. System: Bureaukratiet og økonomien. Begge dele er nødvendigt for et moderne samfund.

Habermas og forskellige typer af handlinger 1 Instrumentel handlen = findes i forbindelse med produktion = frigørelse fra ydre tings tvang = kalkulerende formålsrationalitet

Habermas og forskellige typer af handlinger 2 Kommunikativ handlen = findes i forbindelse med kommunikation = frigørelse fra immaterielle magtrelationer = argumenterende kommunikativ rationalitet  

Axel Honneths socialfilosofi Kritisk teori går fra videnskabsteori til socialfilosofi Kapitalismen er patalogisk som livsform. Idet hver enkelt kun kan realisere sin individuelle frihed som medlem af et fornuftigt samfund.

Tal med naboen i fire minutter – kom med andre eksempler på anvendelsen af kritisk teori (metode + emner)

Resten af ugen og næste uge: Rationalitet og komparativ metode