Tillægsprocent 2018.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Ny, offentlig myndighed – Udbetaling Danmark
Advertisements

Rente- og annuitetsregning
Søjle 1: Offentlige ydelser
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Lars Kalsen1 Pensionsregulativ Generalforsamling 2009 Dagsordens punkt. 6 Torsdag 16. April 2009 Lars Kalsen.
Beskæftigelseskravet
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Pensionsordningen skal tilpasses medlemsgruppen!
Århus KommuneSocialforvaltningen Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008.
1 © Copyright AK-Samvirke – november 2014 Dagpenge under de første 14 dages sygdom.
Et af verdens bedste pensionssystemer
Uddannelsespulje Uddannelsesløft Ændrede G - dagsregler
Et af verdens bedste pensionssystemer
Når der er givet en projektbevilling…. Opfølgning på projekter med tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.
Ø90 Nyheder Orientering: -Kredsudskrifter -Ændr. til skatteberegning v/ Per Bjerg.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK
DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013.
Erfagruppen Epos Bolig Genberegning Tirsdag, den 6. marts 2012.
PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER. LÆGERNES PENSIONSKASSE2 PRÆSENTATION Anders Valdemar Juhl medlemskonsulent Rådgivning Kurser Seminarer Møder i lægegrupper.
PENSIONSMØDE YNGRE LÆGER. LÆGERNES PENSIONSKASSE2 PRÆSENTATION Thomas Krogh & Kent Boye Christensen Medlemskonsulenter Rådgivning Kurser Seminarer Møder.
Kapitel 23 Forsikring og pension. Forsikring og pension kapitel 23 I kapitel 23 gennemgås: Forsikringsaftaler Pensioner Begunstigelser (Aftaler – se kap.
Bente Bondebjerg, Årsmøde for frivillige 25.oktober 2015 Integrationsydelse - og andre nye lave ydelser Frivillignet, 25.oktober 2015 Bente Bondebjerg,
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS.
HVAD KAN DU FÅ OG HVAD SKAL DU VÆLGE NYE EFTERLØNSREGLER.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 25 Forsikring og pension.
LEDERKURSUS 2014 Tjenestemandspensioner TJENESTEMANDSPENSION 2014.
Overenskomst 2011 – etårig overenskomst Orientering om væsentligste elementer i OK-forliget mellem DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, Konstruktørforeningen.
Sanktioner – manglende medvirken LAS §§ 69 a-69I Fradrag i, nedsættelse af, eller ophør af ressourceforløbsydelsen er betinget af, at kommunen samtidig.
Kend din lønseddel Yngre Læge-dagen 9. juni 2012.
PIP Kongres maj 2013 Guide til PowerPoint Forside 1: Vælg hvilken forside du vil benytte 2: Slet den forside du ikke bruger Generelle slides Vælg.
Aftale om ansættelsesvilkår Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte der overgår til staten mv. i forbindelse med kommunalreformen. Aftalen gælder både.
19. april 2012Kursus for sekretærer og forstandere 1 Brogaarden 19. april 2012 Ny Løn Ved specialkonsulent Christian Petersen.
Tilbagetrækningsreformen Ændring af efterlønsordningen Version 1,
HVAD KAN DU FÅ OG HVAD SKAL DU VÆLGE NYE EFTERLØNSREGLER.
Livsvarig livrente - pixi Hvad + hvorfor indbetale på en livrente?
FREMTIDIG INFORMATIONSUDVEKSLING MELLEM KOMMUNERNE OG UDK Johan Overbeck, UDK Klaus Rasmussen, KOMBIT.
Gjerrild-Bønnerup Friskole Økonomiske Strategi
Juraskat.dk giver dig overblik / Tlf Når man er gift og skal skilles og ikke har ægtepagt eller testamente,
Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug >Forøg listeniveau- knappen i Topmenuen For at få.
25. januar 2017 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen
Kapitel 26 Forsikring og pension.
Envina indsatsplanmøde februar 2017
Ufaglært til Faglært.
Overordnede bestemmelser
Temaer for OK18 og en temperaturmåling
Kapitel 16 Lønregnskab vljfiwejfwPOI.
Hvad kan du få og hvad skal du vælge
Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit
Seniorboliger og økonomi for seniorer Borgermøde i Albertslund den 8
SAS Danmark – Mark ordningen Regler og muligheder ved fratrædelse
Lov Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Medlemmer, som opbruger dp-ret i uge – uge , får ret.
Flere i beskæftigelse – lavere ledighed
Helbredstillæg Folkepension.
Tjenestemandspension
Forlængelse af særlig uddannelsesordning
Grundbeløb 2018.
Ældrecheck På under 5 minutter.
Varmetillæg Folkepension.
Personligt Tillæg Folkepension.
v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
Overenskomst Mellem Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Kristelig Fagforening (KF)
Tilbagetrækningsreformen
Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden
Arbejdstidsopgørelse 2018: Tjek tiden
Hvornår kan du få din pension?
Kapitel 21 Forsikring og pension.
Din pension – grundlaget for din fremtid
Præsentationens transcript:

Tillægsprocent 2018

Tillægsprocent Hvad er Tillægsprocent? Om Tillægsprocent Sådan bliver Tillægsprocent udregnet Eksempler på Tillægsprocent Statistik om Tillægsprocent Jura om Tillægsprocent

Hvad er Tillægsprocent? Folkepensionen kan suppleres med ekstra tillæg ved siden af grundbeløbet og pensionstillægget. Disse tillæg udgøres af helbredstillæg, ældrecheck, personligt tillæg og varmetillæg. For at være berettiget til disse tillæg skal man have en tillægsprocent der er større end nul. Tilskudsbeløbet på nævnte tillæg modsvarer nøjagtigt tillægsprocenten. Dvs. jo højere tillægsprocenten er, jo mere kan man få i tilskud. Bemærk Tillægsprocenten udregnes ud fra ansøgers indkomst, og bortfalder ved indkomster på kr. 71.200 per år (enlige) og kr. 142.800 (par).

Om Tillægsprocent Bemærk Har man en tillægsprocent på over 0, har man sandsynligvis ret til ovenstående tillæg. Har man en tillægsprocent på 0, har man således ikke ret til tillæggene. Er tillægsprocenten f.eks. 75, får man til gengæld maksimalt 75% af den ældrecheck, som man er berettiget til. Dvs. jo højere tillægsprocenten er, jo mere kan man få i tilskud. Bemærk at for at få helbredstillæg og ældrecheck må formuen maks. være under 86.000 kr. Ved varmetillæg er formuen uden betydning. Det er tillægsprocenten der ligger til grund for beregning af de maksimale tilskud til: Helbredstillæg, ældrecheck (Udbetaling Danmark) Varmetillæg (kommunen) Alle pensionister får beregnet den personlige tillægsprocent af Udbetaling Danmark ud fra pensionistens og en evt. ægtefælles/samlevers samlede indtægter ud over social pension. Tillægsprocenten kan ændre sig i løbet af året, hvis fx indkomstgrundlag ændres, Tillægsprocent er altid angivet på pensionsmeddelelsen.

Sådan bliver Tillægsprocent udregnet (1) Bemærk Udbetaling Danmark benytter oplysninger fra SKAT til udregning af tillægsprocenten. Ægtefælle eller samlevers indtægter indgå i beregningen. Man kan i øvrigt ikke få helbredstillæg, hvis man har en formue, selvom man har en tillægsprocent på 100. Det er vigtigt, at man retter sin selvangivelse, hvis der sker ændringer i sin formue eller indtægter, i forhold til sin sidste årsopgørelse. Modtager man brøkpension, nedsættes ydelsen i forhold til antallet af bopælsår. Er den supplerende pensionsydelse mindre end 200 kroner, udbetales den dog ikke. Udbetaling Danmark fastsætter løbende den personlige tillægsprocent, når de beregner pension. Folkepension indgår ikke i udregningen af indkomstgrundlaget. Ligeledes indgår de første kr. 60.000 om året personlig arbejdsindtægt heller ikke (før skat, og efter AM-bidrag er trukket) fra. Der skal dog betales skat inkl. AM- bidrag af hele arbejdsindtægten. Dvs. så længe den årlige arbejdsindtægt er under de 60.000 kr., påvirker arbejdsindtægten ikke den personlige tillægsprocent. Bemærk: Personlig arbejdsindkomst dækker både almindeligt lønarbejde men også personlig virksomhed Fradraget kan ikke deles mellem ægtefæller og samboende Fradraget bliver justeret i forhold til, hvor mange måneder man er på folkepension i det kalenderår, hvor man går på pension. Hvis man f.eks. er på folkepension i 3 måneder, er fradraget (kr. 60.000 / 12 måneder * 3 måneder =) kr. 15.000.

Sådan bliver Tillægsprocent udregnet (2) Som udgangspunkt gælder følgende årlige grænsebeløb: For enlige gælder det, at man får: 100 i tillægsprocent, hvis indtægt er under kr. 20.500 (dvs. 80.500, hvis man har en arbejdsindtægt på kr. 60.000) 0 i tillægsprocent, hvis indtægt er over kr. 71.200 (dvs. 131.200, hvis man har en arbejdsindtægt på kr. 60.000) Tillægsprocent falder med 1, for hver tjente kr. 507 over kr. 20.500 (dvs. 80.500, hvis man har en arbejdsindtægt på kr. 60.000)   For par/samboende gælder det, at man får: 100 i tillægsprocent, hvis indtægt er under 40.600 (dvs. 140.600, hvis begge har en arbejdsindtægt på kr. 60.000) 0 i tillægsprocent, hvis indtægt er over kr. 142.800 (dvs. 260.600, hvis begge har en arbejdsindtægt på kr. 60.000) Tillægsprocent falder med 1, for hver tjente kr. 1.022 over kr. 40.600 (dvs. 140.600, hvis begge har en arbejdsindtægt på kr. 60.000)

Eksempel på Tillægsprocent Tillægsprocenten er afgørende Ældrecheckens størrelse udregnes på baggrund af personens tillægsprocent. Se nedenfor, eksempler på udregning: Tillægsprocent er 25:  Ældrecheck er kr. 4.300 Tillægsprocent er 50:  Ældrecheck er kr. 8.600 Tillægsprocent er 75:  Ældrecheck er kr. 12.900 Tillægsprocent er 100: Ældrecheck er kr. 17.200

Eksempel på Tillægsprocent Eksempel - Enlig Folkepensionist Indtægter ud over folkepensionen: ATP: kr. 10.000 Renteindtægt: kr. 1.000 Ratepension: kr. 14.500 I alt: kr. 25.500 Beregning af Tillægsprocent: Indtægter (ud over pension): kr. 25.500 Fradragsbeløb som enlig: kr. 20.500 (per år) Beregnet indtægt: 5.000 Tillægsprocent: 100 - (5.000 / 507) = 90,2 => 90% (*) Ældrecheck: 17.200 * 90% = 15.480 Bemærk *) Tillægsprocenten for enlige falder med 1% for hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet med kr. 507.

Eksempel på Tillægsprocent Eksempel - Gift / Samlevende Folkepensionist Indtægter ud over folkepensionen: ATP: kr. 10.000 Renteindtægt: kr. 1.000 Ratepension: kr. 14.500 Ægtefælles ATP: 10.000 Ægtefælles ratepension: 10.000 I alt: kr. 45.500 Beregning af Tillægsprocent: Indtægter (ud over pension): kr. 45.500 Fradragsbeløb for Gifte/samlevende: kr. 40.600 (per år) Beregnet indtægt: 4.900 Tillægsprocent: 100 - (4.900 / 1.022) = 95,2 => 95% (**) Ældrecheck: kr. 17.200 * 95% = kr. 16.340 Bemærk **) Tillægsprocenten for gifte/samlevende falder med 1% for hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet med kr. 1.022.

Eksempel på Tillægsprocent Eksempel - Enlig, Arbejdende Folkepensionist De første 60.000 af en arbejdsindkomst tæller ikke med, ved beregning af tillægsprocent. Indtægter ud over folkepensionen: Arbejdsindtægt: kr. 60.000 ATP: kr. 10.000 Renteindtægt: kr. 1.000 Ratepension: kr. 14.500 I alt: kr. 85.500 Beregning af Tillægsprocent: Indtægter (ud over pension): kr. 85.500 Fradragsbeløb for arbejdsindtægt: kr. 60.000 Fradragsbeløb som enlig: kr. 20.500 (per år) Beregnet indtægt: 5.000 Tillægsprocent: 100 - (5.000 / 507) = 90,2 => 90% (*) Ældrecheck: 17.200 * 90% = 15.480 Bemærk *) Tillægsprocenten for enlige falder med 1% for hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet med kr. 507.

Statistik om Tillægsprocent Ved Danmarks Statistik benyttes variablen “PERTIL_PROCENT“ om tillægsprocenten. Danmarks Statistik har et helt afsnit om sociale pensioner, men intet specifikt omkring tillægsprocenten.

Jura om Tillægsprocent Bestemmelser om tillægsprocenten er beskrevet i "Lov om social pension", under punkt §14a stk. 6, §31 stk. 3, §56 stk. 2, §72 d stk 3. Du kan finde "Lov om social pension" ved f.eks. retsinformation.dk eller socialjura.dk.

Copyright © trusthansen.dk Dette dokument kan frit anvendes, ved angivelse af kilde. Du kan finde yderligere information om tillægsprocent ved trusthansen.dk.