Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik Diskursanalyse Naturalisme – konstruktivisme Ontologi – epistemologi – metodologi Forklaringstyper Deskriptiv – normativ Paradigmer Spørgsmål  

Kildekritik – hermeneutik Kildekritiske begreber: Første- andenhåndskilder Kontekst i baghovedet - tendens Gyldighed - udsagnskraft Kvalitative – kvantitative Diakron - synkron Kilders værdi  

Hermeneutikken Gadamers hermeutiske cirkel

Diskursanalyse Definition: En bestemt måde at tale om og forstå en del af verden på. Diskurser består af ideer, begreber, kategorier, hvorigennem forskellige fænomeners mening og betydning produceres og reproduceres i en bestemt historisk situation og kontekst. Analysen afkoder den direkte og indirekte betydning af anvendte begreber og argumentationer. Rødder: Filosofisk sprogteori. Udtryk for en konstruktivistisk tilgang. 1) Poststrukturalistisk diskursanalyse. Michel Foucault: Bl.a. "diskursive praksisser", der skifter over tid. 2) Laclau/Mouffe: Den diskursive kamp her og nu. Nodalpunkt. Ækvivalenskæde.

Naturalisme – konstruktivisme   Naturalisme Konstruktivisme Ontologi Én virkelig verden uafhængig af menneskets sanser og bevidsthed Objektivt identificerbare fænomener Ingen virkelig verden uafhængig af menneskets sanser og bevidsthed Socialt konstruerede fænomener Epistemologi Objektivitet, reduktionisme Forklaring, forudsigelse, Resultat Kausalitet Subjektivitet, kompleksitet Forståelse, fortolkning. Proces Mening Metodologi Eksperimentelle metoder Ikke-eksperimentelle metoder Statistisk metode Komparativ metode Case-studier Single case studier, Sammenligninger, Diskursanalyse Narrativ analyse Dekonstruktion….

Ontologi, epistemologi, metodologi   Ontologi: Læren om det værende, om tingenes sande natur Naturalisme: Tingen i sig selv (objektivt) Konstruktivisme: Tingen, som den fremstår (kollektivt subjektivt) Epistemologi: Læren om erkendelse – hvordan kan vi opnå viden om den sociale verden? Naturalisme: Objektivitet, neutralitet Konstruktivisme: Subjektivitet, påvirkning mellem forsker (subjekt) og det, der skal undersøges (objekt) Metodologi: Lære om metode – hvilke konkrete værktøjer kan vi anvende m.h.p. at erkende verden? Naturalisme: Stringens, transparens, klart metodehierarki Konstruktivisme: Kunstnerisk, fantasifuldt, overraskende, intet klart metodehierarki

Forklaringstyper Årsagsforklaring = Årsag = virkning: Helle Thorning-Schmidt tabte valget på grund af for mange løftebrud. Formålsforklaring = Henvisning til en handlings intenderede virkning: Hans Petersen stemte på Dansk Folkeparti, fordi han gerne så Udkantsdanmark styrket. Funktionel forklaring = Forklare begivenhed ved dens positive virkninger: Religion spiller en stor rolle i politikken i USA, fordi det ses som et bidrag til samfundets stabilitet.

Videnskabshjulet

Deskriptiv/ Normativ Deskriptive udsagn: Udsagn om, hvordan noget er. Normative udsagn: Udsagn om, hvordan noget bør være.   Ang. deskriptive udsagn: KAN samfundsforskere skelne skarpt mellem deskriptive og normative udsagn: Naturalisme: mest ja. Konstruktivisme: mest nej BØR samfundsforskere skelne skarpt mellem deskriptive og normative udsagn? Naturalisme: Ja!

Paradigmer og videnskabelige fremskridt Paradigme: Samling af teorier, overbevisninger, værdier, antagelser, centrale observationer, metoder mv., som er fælles for medlemmerne af et givent videnskabeligt samfund:   Normalvidenskab: undersøgelse af spørgsmål inden for et eksisterende paradigme, forfining af teorier, udvikling af nye teorier baseret på kendte og allerede accepterede forudsætninger = vidensakkumulering Videnskabelig revolution: paradigme bryder sammen, et nyt opstår = nyt fundament for vidensakkumulering I hvilken grad er eksistensen af videnskabelige paradigmer et konstaterbart faktum (deskriptivt) hhv. noget, som forskere selv gør en indsats for at opretholde (normativt)? I hvilken grad – hvis overhovedet – hænger distinktionen normalvidenskab/ videnskabelig revolution sammen med distinktionen naturalisme/konstruktivisme?

Krig eller fred mellem naturalisme og konstruktivisme? Hvilke konsekvenser kan/bør man drage af modsætningsforholdet mellem naturalisme og konstruktivisme? Forkastelse: Afvisning af naturalisme/konstruktivisme som relevant videnskabsteoretisk tilgang. Arbejdsdeling: Anerkendelse af eksistensen og berettigelsen af begge paradigmer med baggrund i deres tilvejebringelse af forskellige former for ny viden. Syntese: Brobygning, blanding af metodologi, epistemologi eller sågar ontologi fra begge paradigmer.

Krig eller fred?

Spørgsmål   Spørg løs Husk Fagcafé