Mini konfirmander Skabelsen
Vi skal i dag høre om skabelsen Vi skal i dag høre om skabelsen. Vi skal høre, hvad Bibelen lærer os om dengang Gud skabte alting. Først var der ikke noget, slet ingenting. Så gik Gud i gang med at arbejde. Han brugte ikke sine hænder eller maskiner af nogen slags. Han talte bare. Han sagde
Jeg ku’ godt tænke mig noget LYS – og så var der lys Jeg ku’ godt tænke mig noget LYS – og så var der lys. Klarere end en sommermorgen eller tusind julelys. Gud talte igen – han sagde
HIMMEL. Jeg vil gerne have noget himmel.
og noget vand nedenunder. Og ganske rigtigt, der var det og noget vand nedenunder. Og ganske rigtigt, der var det. Den klarer lyseblå himmel foroven og den mørkeblå hav forneden.
Jord, det var hvad Gud derefter sagde, klart og bestemt, fordi han mente det. Og de blå vande delte sig, og tørt land dukkede op, her og der og rundt i verden. Vi mangler noget farve, sagde Gud.
Og skælvende af spænding kriblede grønne ting op af den mørke jord og foldede sig ud med blomster i mange farver
både røde
og gule
og der kom træer
og palmer, lange og slanke. Så råbte Gud
dag - solskin
som lyser så flot om aftenen
nat – måneskin
og stjerner, som skinner klart på himlen. Og der var de så, alle stjernerne, sol og måne – så det blev morgen og aften, sommer og vinter. Derefter råbte Gud til himlen, som om han regnede med et svar
kom frem, alt hvad der flyver, og de kom gennem skyerne, de fløj højt oppe,
eller de stod på jorden med hele deres farvepragt.
da var både blå
og hvide
og gule.
Kom frem, alt hvad der plasker i vandet. Og fyldtes havet med fisk
i mange flotte farver og mønstre
frygtindgydende
og sjove.
Kom frem alle dyr på landjorden – både store
og mindre og de der
hopper og dem der er
høje.
Så talte Gud igen – mand og kvinde, sagde han, som om det var navnene på hans bedste venner.
Og frem kom Adam og Eva, for at glæde sig over alt det, som Gud havde skabt. For at passe på det for ham. Og for at tale med ham.
Det er sådan, det bør være, sagde Gud, det her, det er godt Det er sådan, det bør være, sagde Gud, det her, det er godt. Og så hvilede han sig.