Vælgerne og EU Parlamentarisk kontrol med EU

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Demokrati og styreformer
Advertisements

Hjemmestyre-ordningen
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
Præsentation af Esperanto projekt d Maria Bruun, Maria Medard, Frederik, Rasmus, Stina HA(kom) CBS 2004 Maria B Maria M Frederik Rasmus Stina.
Magten i Danmark Indhold Den parlamentariske styringskæde
EU-valgets store spørgsmål
Europa. Problem formulering Hvorfor er der så mange lande der vil være medlem af EU.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Samfundslære: Styreformer
Lovgivningsprocessen
Italesættelse af virkelighed. Hvad er virkeligheden.
Lobbyregisteret Kommissionen og EU-Parlamentet har nu et fælles register over lobbyister. Nyttigt til at orientere sig i, hvem.
Undersøgerens gode EU-kilder Af Andreas Marckmann Andreassen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2. maj 2013.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
EU i undervisningen – hvordan?
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Uretfærdig middag Begreber til introduktion. Lande i Nord og Syd Kaldes også industrilandene og udviklingslandene Eller I-lande og U-lande Den 3. verden.
Albanigade 54E, 1. sal ● 5000 Odense C ● tlf: ● Forslag til vedtægtsændringer Dansk Vandrelaug 14. marts 2016 Hans Stavnsager.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
EU og Folketinget Oplæg for samfundsfagslærere Den 31. oktober 2011.
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Folketinget JAN CHRISTIANSEN SOSU FYN. Folketinget og opbygning – De politiske partier i Folketinget er opbygget på forskellige måder.
Hvad har EU gjort for at løse flygtningekrisen?
Ungdommens Folkemøde
Lokal indflydelse – fra en politikers perspektiv ?
OK18 nærmer sig Hvad er vigtigst for HK Kommunals medlemmer?
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
Bertel Haarder (Undervisningsminister) :
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
På job i samskabelsessamfundet -Udfordringer og muligheder
Hvorfor er valgsystemer interessante. De påvirker bl. a
!! LOVGIVNINGS -PROCESSEN Offentligt og Synligt. 1. Behandlingen
På vej mod Fremtidens scleroseforening
Musisk ledelse Jens Skou Olsen 2014 p..
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Spillet om EU’s fremtid
GUIDE TIL BRUGEN AF FÆLLESMATERIALER (LÆRER)
Kan EU gøres demokratisk?
Hvad er EU’s demokratiske udfordringer?
Tilbage til EU’s vision
Hvad forstår vi ved demokrati i EU?
Dilemmaspil - lad dem bare sejle deres egen sø
Hvad betyder en konflikt for mig?
Livets Ord November 2018.
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Kommunikation - trykstil
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
For eller imod tobak? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Hvordan kommer vi ind ad døren?
«Livets Ord» Februar 2019.
Et forhandlingsspil om EU, global opvarmning og den grønne omstilling
Introduktion til arbejdet som klubsekretær
af Kliniske Lærestolsprofessorer
Indsæt billede af din skole
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Lovgivningsarbejdet i Folketinget
Narcotics Anonymous’ SERVICESTRUKTUR.
Præsentationens transcript:

Vælgerne og EU Parlamentarisk kontrol med EU Alle love skal kunne ændres af vælgerne gennem valg Alle lovgivere skal vælges og kunne skiftes ud på næste valgdag Det er den styreform, vi kalder for demokrati DEO, 7.11.2017. Jens-Peter Bonde, forfatter, medlem af Europa-Parlamentet 1979-2008, redaktør euabc.dk, jp@bonde.dk

144.000 love, regler, domme og standarder Kan ikke ændres af vælgere i noget land ved valg De træder alle i kraft som britisk lov en gros 1.4.2019 Domme, som fortolker traktater, kan kun ændres med traktatændring De fleste regler kan kun ændres af Kommissionen selv De vigtigste regler kan ændres med FORSLAG FRA KOMMISSIONEN, med eneret til at foreslå ændringer/nye love KVALIFICERET FLERTAL I MINISTERRÅDET: 55 % AF LANDENE MED 65 % AF EU-BEFOLKNINGEN

Europa-Parlamentets voksende indflydelse Kan anmode Kommissionen om at fremsætte forslag Ret til at fremsætte ændringsforslag til lovforslag Ret til at forkaste lovforslag med absolut flertal Ret til at godkende ny Kommission med absolut flertal Ret til at fyre Kommissionen med 2/3 flertal (og abs. flertal) Demokratisk kup i 2014 med Spitzenkandidat-procedure Trepartsmøder – triloger – lovgiver hemmeligt Traktatens regler for lovvedtagelse glemt EP har ingen lovgivende magt, men stor reel indflydelse

Trepartsmøder bør åbnes for borgerne 3000 arbejdsgrupper hjælper Kommissionen med forslag og implementering Kommissionen og arbejdsgrupper drøfter bag lukkede døre Arbejdsgruppe i Rådet/Coreper vedtager fælles holdning til K-forslag Europa-Parlamentets udvalgsmøder og forhandlinger er åbne Vedtagelsen af Parlamentets ændringsforslag sker åbent i salen Så lukkes forhandlingerne for offentligheden Trepartsmøder uden journalister Tekniske triloger uden politikere Politiske triloger med ganske få folkevalgte Eldorado for flittige MEP’ere og lobbyister

Folketingets kontrol med EU Ministerrådet havde ikke en eneste førstebehandling i 2016 Europaudvalget gav mandat til 48 af 1945 love i 2016 REFORM: Førstebehandling af instrukser til danske forhandlere i FT-fagudvalget Andenbehandling i Europaudvalget med vedtagelse af mandater Tredjebehandling med elektronisk afstemning i salen, så alle tager ansvar Mere tekniske forslag kan behandles og vedtages i bundter Rejsebudget for MF’ere til at skabe alliancer som i Tyskland Adgang til samtlige EU-dokumenter som i Tyskland Adgang til at følge arbejdet i de 30 specialudvalg, som forbereder for DK

Reformér lovgivningsprocessen Kommissionens forslag bør præsenteres i Europa-Parlamentet med en første debat mellem partierne - og interesserede MEP´ere Offentlige høringer om vigtige forslag, internet debatfora Rådet må have førstebehandling og vedtage oplæg i åbenhed Parlamentet bør behandle og vedtage ændringsforslag som i dag Nationale parlamenter bør også kunne fremsende ændringsforslag Åbent trilogmøde med journalister i salen Nye møder med kompromis-forhandlinger, evt. med lukket mødedel Alle love skal vedtages både i Ministerrådet og Europa-Parlamentet

Start alt i de nationale parlamenter Det årlige lovgivningsprogram bør vedtages af de nationale parlamenter gennem COSAC Kommissionen inviteres dermed til fremlægge forslag med angivelse af frivillig/obligatorisk retsgrundlag Kommissionen sender lovforslag til nærheds- og proportionalitets test Indstilling fra fagudvalg Beslutning fra Europaudvalget sendes til Kommissionen Valg af hovedordfører og skyggeordførere for vigtige forslag Samarbejde med andre nordiske lande om arbejdsdeling

Vælg vores egen kommissær Fortsat én kommissær til hvert land, ingen reduktion i 2019 Direkte valg af kommissærer sammen med valg til Europa-Parlamentet Partier og bevægelser samles om nogle få navne Kampagner og møder i hele landet Nyvalg ved under 40 % til valgets vinder Kommissær/stedfortræder deltager regelmæssigt i Europaudvalgets møder Stemmer i Kommissionen så vidt muligt som Europaudvalgets flertal Ansvarlig for EU-porteføljen over for Europa-Parlamentet og Rådet

Valg af Kommissionens formand Partisammenslutninger vælger deres kandidat Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet enes om en formand Når valgdeltagelsen er hævet efter valg af den nationale kommissær, kan vælgerne med en anden stemme evt. være med til at vælge formand Hvis vi starter med direkte valg af Formanden/Præsidenten, bliver valgdeltagelsen for lav – ingen legitimitet for den valgte Formanden kunne også vælges af de valgte kommissærer og optræde som den første blandt ligemænd Formandsposter for Det Europæiske Råd og Kommissionen bør ikke slås sammen, som Juncker har foreslået

HVAD NU EU? - NY BOG MED TI BUD FRA UFFE ØSTERGÅRD OG JENS-PETER BONDE 1. Luk alle skatteparadis og reformér Møntunionen 2. Lav en grøn omstilling med millioner af grønne job 3. Fælles flygtningefond i stedet for tvungne kvoter 4. Effektiv grænsekontrol og ret til selv at styre velfærd 5. Åbn og demokratiser EU, gør åbenhed til grundregel 6. Lad os vælge kommissærer og andre ledere 7. Start al EU-lovgivning i de nationale parlamenter 8. Slank EU, lad love udløbe, medmindre de fornyes 9. Større fleksibilitet med en europæisk frihedsakt 10. Støt FN´s 17 verdensmål, skab mere frihandel