Philosophy of Naturalist Science Uge 38 Peter Nedergaard Philosophy of Naturalist Science Uge 38

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Galileo Galilei (1564-1642) Gennembrud via nyt instrument – et teleskop – og systematisk observation Opdagede bjerge på månen og Jupiters måner Eksistensen heraf stred mod kirkens lære (og Aristoteles) Kepler, Brahe, Newton, Bacon: Empiriske observationer – bekæmpe fortidens myter og frigøre sig fra falske paradigmer

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Francis Bacon (1561-1626) Mod kirkens ”videnskab” = Deduktion på basis af autoritative tekster I stedet: 1) observationer, eksperimenter og ”common sense” + 2) induktion Deduktion: slutter fra bestemte aktiomer Induktion: bygger på observationer, sanseindtryk

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Locke (1632-1704) Bygger videre på Bacon i ”Essay Concerning Human Understanding” Mennesker født med en blank hjerne = tabula rasa Sanseindtryk bearbejdes på en systematisk facon via logikken

Naturalismens fødsel - Naturvidenskabelige metodes gennembrud Hume (1711-76) Bygger videre på Locke i ”Inquiry Concerning Human Understanding” Skeptisk overfor induktion Kan vi virkelig slutte herfra og til årsag-virkning-relationer Hvor er sanseindtrykket af disse relationer? = Humes problem Videnskaben kan kun beskrive tilbagevendende tilstedeværelse af årsag-virkning = korrelationer Induktionen kan ikke vise love Skelne skarpt mellem kendsgerninger (empirisk viden) og værdier (normativ viden) Videnskab skal baseres på kendsgerninger og ikke værdier

Naturalistisk metodologi Sandhed : Bygger på en klar og simpel definition af ”sandhed” = et udsagn, som nøjagtigt korresponderer med tingenes tilstand i den virkelige verden = korrespondence-teorien om sandhed (Popper)

Naturalistisk metodologi Teori: En teori er et sæt af verificerede korrelationer/sammenhænge, som er systematisk og logisk relaterede til hinanden.

Naturalistisk metodologi Descartes’ revolution: Man kan ikke kun basere sin viden på sanseerfaring. Man må supplere med logiske modeller af de vigtigste træk ved virkeligheden (reduktionisme). Lær af geometrien. Rationalisme versus empirisme. Comte: a) Al videnskabelig viden om den virkelige verden stammer fra empiriske observationer. b) Man bør tilstræbe en skarp adskillelse mellem kendsgerninger og værdier.

Naturalistisk metodologi Durkheim: Sociologer bør studere ”sociale fakta” – ikke blot begreber. Teori = at en klasse af fænomener er forbundet med an anden klasse af fænomener – fx kapitalisme og frihed. Durkheim skelnede som den første mellem naturvidenskaber og samfundsvidenskaber. Åbnede dermed for konstruktivismen i samfundsvidenskaben, selv om han absolut ikke selv tilhørte denne skole.

Naturalistisk metodologi Logiske positivisme: Wienerkredsen: Vigtigste spørgsmål = Hvad er det muligt at vide noget om? Hvornår er et argument videnskabeligt? Schlick, Carnap, Neurath, Jørgensen: En mere fokuseret og stram version af empirismen. Vendt mod spekulativ, Hegel-inspireret idealistisk (reaktionær) tysk filosofi. Demarkationsprincippet = Skelne mellem videnskabelige og ikke-videnskabelige (metafysiske udsagn) via verifikation eller ej – bliver en del af kritikken af den logiske positivisme efterfølgende

Naturalistisk metodologi Hvornår er et udsagn sandt? Når det korresponderer med tingenes tilstand i den virkelige verden = korrespondensprincippet Hvornår er udsagn meningsfyldte? Når de er enten formelt sande (alle ungkarle er ugifte) eller empirisk sande på grundlag af observationer (alle svaner er hvider) Forkaster fx Freuds teorier som værende videnskabelige og meningsfulde Dele af Marx’ teorier har samme karakter (selv om mange af Wienerkredsen var marxister).

Popper og efter ham Popper: Kritik af den logiske positivisme: 1) Verifikation/ induktivisme kan aldrig udgøre et solidt grundlag for viden. 2) Empiriske observationer er altid teoriafhængige. I stedet: Falsifikationsprincippet baseret på teori og deduktion.

Popper og efter ham Om Humes problem: Videnskab er ikke at finde den endelige sandhed, men den foreløbige sandhed Tests af teorier går ikke ud på at verificere dem, men på at falsificere dem

Popper og efter ham Arven fra Popper: Danner grundlaget for moderne hypotesetestning Explanans = præmisserne/ loven/ hypoteserne Explanendum = hvorfra forklaringerne er deduceret

Popper og efter ham Liniær relation: Y = X (1) + X(2) + e Y = afhængige variabel X = uafhænigge variabel e = fejlkoefficient