Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AU FØDERALISME, INTERGOVERNMENTALISME ELLER EU I FLERE HASTIGHEDER? JENS BLOM-HANSEN INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET

PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET AU For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light  De klassiske teorier  Neo-funktionalismen  (liberal) intergovernmentalisme  De nye tendenser  Den nye intergovernmentalisme  Den nye supranationalisme  Hvor er vi på vej hen? EU i flere hastigheder? DISPOSITION 2

PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET AU For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light DE KLASSISKE TEORIER 3

 Ernst B. Haas (1958)  Integration via positive spill-over effekter  Har man sagt A….  Mekanismer:  Funktionelt spill-over (ex: landbrug – transport)  Politisk spill-over (nye loyaliteter)  Institutionelt/kultiveret spill-over (EU-institutionerne)  Fokus:  Semi-automatiske og gradvise processer  Haas-ex: Fra Kul&Stål til EØF (Rom-traktaten, 1957)  Hvordan vil seks forskellige skattesystemer påvirke konkurrenceforholdene? Kan investeringer i kul laves uden tanke på investeringer i andre energi-sektorer? Hvor meget prisforvridning vil man acceptere pga. seks forskellige lønsystemer og sociale sikkerhedssystemer? (s. 103) NEO-FUNKTIONALISMEN 4

 Andrew Moravcsik (1998)  Nationalstater samarbejder pga. øko. afhængighed  Mekanismer:  National præferencedannelse (industriens interesser)  Forhandling (regeringer)  Institutionelle valg (troværdige bindinger)  Fokus: Traktatforhandlinger  Moravcsik-ex: Tyskland og ØMU’en  Europæisk binding af det genforenede Tyskland?  Tysklands udbredelse af øko. hegemoni? DEN LIBERALE INTERGOVERNMENTALISME 5

PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET AU Overskrift én linje Bold eller Regular Underoverskrift én linje For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ DE NYE TENDENSER 6

PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET AU For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light  ”Integration uden supranationalisme”  Institutionelt:  Lederskab: Det Europæiske Råd (+Euro-gruppen)  Delegation til EU-agenturer, ikke EU-Kommissionen  Eksempler:  Euro-krisen: Euro-gruppens finansministre vs. Grækenlands finansminister  Flygtningekrisen: Det Europæiske Råd som den centrale aktør  Moravscik igen?  Det allerseneste eksempel… DEN NYE INTERGOVERNMENTALISME 7

8 TOPMØDET I BRATISLAVA 16. SEPT. 2016

9  Institutionelt  Styrkede supranationale institutioner:  Europa-Parlamentet; EU-Kommissionen; ECB; agenturer  Eksempler  Lissabon-traktaten; finanspolitisk samordning; bank-union; ydre grænser  Haas igen: Hvad er mekanismerne?  Finanspolitisk samordning: Spill-over fra euro-samarbejdet?  Ydre grænser: Spill-over fra fra bevægelig?  Bank-union: Spill-over fra fri bevægelighed for kapital?  Er par nylige eksempler… DEN NYE SUPRANATIONALISME

10 Kultiveret spill-over?

11 Mere kultiveret spill-over? Kommissionsformand Juncker’s tale om Unionens tilstand 14. sept ”Selv om Europa er stolt over at være en ‘blød magt’ med global indflydelse, må vi ikke være naive. Se blot på den brutale kamp om Syrien.” ”Det økonomiske argument er indlysende.” ”Det manglende samarbejde på forsvars- området koster Europa mellem 25 mia. EUR og 100 mia. EUR om året…” ”Lissabontraktaten gør det muligt for de medlemsstater, der ønsker det, at lægge deres forsvarskapaciteter sammen i form af et permanent struktureret samarbejde. ” ”Jeg finder, at tiden er inde til at gøre brug af denne mulighed.”

12 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? EU I FLERE HASTIGHEDER?

13 KAN DET BLIVER ENDNU MERE DIFFERENTIERET?

PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET AU For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light  De danske forbehold:  Forsvar  Retlige anliggender  Euro  Sommerhuse JA, DA – SE PÅ DK… 14

PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET AU For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug ‘Forøg listeniveau’ For at få venstrestillet tekst uden punktopstilling, brug ‘Formindsk listeniveau’ Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 15