”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Hvad har unge brug for? Forstå sygdommen, herunder dens svingninger. Hvad kan jeg gøre? Dialog i familien. Åbenhed. Ungegruppe.

”Selvom man har det skidt, tænker man enormt meget på ens børn og deres hverdag, og hvordan det skal fungere”. ”Hvor er det dårligt, at jeg ikke selv kan”. ”Man føler sig som en dårlig mor, når man ikke kan klare de ting, man plejer at kunne over for børnene”.

Skammer sig over at være indlagt og har ”fejlet” over for børnene. ”Det er lidt tys tys, når man er psykisk syg”. Stigma.

”Hvordan skal jeg tale med mine børn om min sygdom, når jeg ikke selv forstår, hvad der sker med mig?” ”…nederlag, for udadtil, altså den her kernefamilie, vi nu har bygget op, hvor det hele gerne skulle fungere. Det fungerer bare ikke, det er da hårdt at bede om hjælp… Jeg tror da, det er noget af et stempel af have siddende på sig”. Interview med kommunal ansat

Håbløshed. Fremtiden? Prøver at være glad. Prøver at fortrænge, hvad der sker. Manglende interesse for den unge. Forudsigelig uforudsigelighed.

Føler sig som den eneste. Føler sig alene med tanker. Føler sig anderledes. Afmagt. Føle sig tilsidesat. Drage omsorg. Bange for at tage hjemmefra – ”tillade mig at tage til ting”. Bange for at forælderen får det dårligt. Ikke venner med hjem.

Hvad skal jeg gøre, når den voksne har det dårligt? Hvordan skal jeg få kontakt, efter den voksne har haft det dårligt? Stemningen afhænger af den, der er syg. Bekymringer. Føler man mister den, der er syg. Flov over at være flov.

”…de fornemmer, at det er sådan en hemmelighed. Det skal helst ikke afsløres, så man siger det ikke til læreren nede i skolen. Og man tager ikke kammerater med hjem, hvis man tror, mor er syg. Altså, at det bliver til noget, man skal skjule på en eller anden måde”. Udsagn fra ansat i kommune

Hvad betyder mødet med andre unge?

Hvordan kan en ungegruppe hjælpe familierne? Øget forståelse af sygdommen og dens indflydelse på hele familien. Svar på spørgsmål. Afdramatisere og afmystificere. Sætte ord på tanker, oplevelser og følelser. Dele følelser og oplevelser. Mindre skyld, skam, oplevelse af at være den eneste.

Hvordan kan en ungegruppe hjælpe familierne? Lettelse og færre bekymringer. Mere dialog i familien. Lære at tackle situationer. Lære af andres oplevelser. ”Indse, at andre også har et familiemedlem, der har en psykisk sygdom”. Et frirum. Møde unge i lignende situation.

Hvordan kan unge styrke sig selv? Frirum. Nogen at snakke med. Åbenhed. Fritidsinteresser. Venner. Lave ting, der gør dig glad. Give sig selv lov til at gøre ting, selvom ens nærmeste er syg.

Muligheder Kontakt mig: Annie Elise Geilman,

Om at gå i gruppe…. ed/geo/psykiatrien/patient_i_psykiat rien/naar-boern-er- paaroerende/tilbud/Sider/Gruppetilb ud-for-boern-og-unge.aspx