VENSKABET: EN IDEHISTORIE Med fokus på etiske og pædagogiske aspekter
1. Hvilken ide (om mennesket, samfundet, livet) ligger til grund for din forståelse af venskab?
Er det muligt at oprette en forbindelse mellem skole og venskab, som giver os chancen for at udvinde en ny forståelse af begge?
Skole, oldgræsk scholē : den frie tid til at danne sig gennem dialog, til at gå sammen og til at tænke store tanker Skole i denne oprindelige betydning af ordet er omtankens ( phronēsis ), venskabets ( philia ), visdommens ( sophia ) tid
PAIDEIA
2. Har den, der leder og ledsager, selv behov for ledelse og ledsagelse for at lede godt?
”I fattigdom og de øvrige skæbneomslag regnes vennerne for at være eneste tilflugtssted; men vennerne er der også til at hjælpe de unge mod at begå fejltagelser, til at tage vare på de ældre - og med hensyn til de venner, der er på deres højeste i forhold til at handle godt, kan de blive endnu bedre til at handle og tænke, idet de går sammen.”
Det gode venskab giver tid til og sætter én fri til at lære sig selv og verden bedre at kende; igennem den frie tid eller frisættelsens tid ( scholē ) dannes mennesket. Det gode venskab som et etisk kernefænomen, der giver alle mennesker mulighed for at ledsage hinanden på vej mod at handle og tænke stadig bedre.
Denne ide om venskabet som etisk og pædagogisk drivkraft i menneskets dannelse på vej imod oplysning og visdom ”tog oldtiden næsten med sig i graven”
Friedrich Nietzsche ( ): Venskabets etik Stadig større frihedsudfoldelse Stadig større selverkendelse Med glæden som ledsager ”Medglæde gør vennen: den medglædende”
3. ”Hvor der er en vilje, er der en vej”, lyder et kendt ordsprog. Er det imidlertid muligt, at der også er en vej selv dér, hvor der ikke er en vilje, men der er i stedet et menneske, som i venskabets ånd ledsager, motiverer og inspirerer?