Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger, i dag træffes de fleste beslutninger i EU eller andre internationale fora Hurtig økonomisk vækst Stigende global ulighed Stigende lokal ulighed

Hvad er der sket? 1940’s fredsslutning og oprettelse af FN og den internationale valutafond (IMF) 1950’s afkolonisering, GATT og Rom traktat 1960’s deregulering af de financielle markeder 1970’s: oliekrise og konturer af en ny verdensorden 1978: Deng Xiao’ping og Kinas åbne dørs politik 9/ : Berlinmurens fald Verden bliver et stort økonomisk system

Den flade verden 1995: Internettets gennembrud – afstande får mindre betydning. Begrebet “den globale landsby” slår igennem 1995: GATT bliver til WTO Åbne ressourcer på nettet accelererer udviklingen af ny viden, nye ideer og nye værktøjer Arbejdsfunktioner flytter til Indien. Reduktion af omkostninger i den rige verden og udvikling i Indien. Produktion flytter til Kina - 8,5% årlig vækst

Internet handel

Accelleration Nye netværk af producenter, handlende og kunder skaber nye netbaserede forretningsmodeller som EBay, Amazon, ITunes Globale transportselskaber som FedEx, DHL og UPS gør det muligt for alle at starte globale forretninger Google giver adgang til viden for alle på nettet – på godt og ondt

Regeringstomrum Nationalstatens suverænitet er sat på spil Politikernes magt er svækket Hvem eller hvad kan kontrollere beskæftigelsessituationen? Store transnationale selskaber sætter den politiske dagsorden

Supranational Eksisterende svar: WTO, ICC, WHO, Kyoto-protokol Global Compact EU, NAFTA, AU, ASEAN etc Netnærk af internationale NGO’er Er det tilstrækkelige svar på:

Globalisering Global udveksling af varer, kapital, kultur og mennesker Hurtig udvikling af transport og kommunikation At lokal udvikling et sted kan få store globale konsekvenser Manglende politisk styring

Mange arenaer Tidligere var demokrati nationalt eller lokalt I dag skal politikerne finde svar på globale udfordringer Den måde vi forholder os til de globale udfordringer bliver bestemmende for fremtidens demokrati – også nationalt

Mange lag Vi må udforske idéen om at demokrati kan være både lokalt, nationalt, regionalt og globalt Hvordan vil verden se ud, hvis der er demokrati på mange niveauer? Vil vi være nødt til at anerkende, at hvert niveau er forskelligt og derfor må de ledes på forskellig måde? Vil vi være nødt til at anerkende, at hvert land og hver region har forskellige udfordringer, og derfor skal der være plads til forskellige måder at løse udfordringerne på?

Mange svar Det er ikke sandsynligt, at der findes et rigtigt svar på, hvad demokrati er. Vi må lede efter forskellige måder at takle udfordringer, opbygge institutioner og give plads til folkelig deltagelse. Vi må have mod til at formulere forskellige idéer og til at skabe dialog mellem dem. Vi må acceptere at demokrati har forskellige legitime former

Demokrati Udfordringer Institutioner og politisk magt Deltagelse Hvordan kan vi håndtere tidens udfordringer gennem insitutioner og magthavere, der er underlagt folkelig kontrol?

Gruppeproces

Tre spilrunder 1. Hvilke udfordringer er de vigtigste, og hvilket felt hører de til på. På hvilken arena bør man tage ansvar for at håndtere udfordringen? 2. Hvilke institutioner og politikere har vi på hvert felt, hvordan hænger det sammen med udfordringerne – er der behov for nye typer af institutioner? 3. Hvordan kan borgere og civilsamfundet kontrollere instututionerne og hvordan kan vi sikre åbenhed og legitimitet?