Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Disposition: Virksomhedspræsentation og -placering
Advertisements

Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Nicolai Zarganis, Energistyrelsen
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Velkommen til Dansk Gas Forening’s. DGF’s formand Niels Erik Andersen.
1 Opfattelser af klima og energi Befolkningsundersøgelse februar 2011 Udført af Epinion for Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, Vedvarende.
Målsætninger på klima- og energiområdet
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Karl sperling Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014 Karl sperling.
Energistatistik 2009.
Vedvarende energi og energibesparelser versus skifergas Frede Hvelplund Institut for planlægning, Aalborg Universitet
EU Institutioner.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Roadmap for Fjernvarme Fjernvarmens Hus den 20. juni 2011
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Energi på Tværs Workshop den 31. marts 2014 Velkomst ved vicedirektør Kristian Johnsen.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
”Social dumping” indenfor luftfart Keld Ludvigsen Vicedirektør SOLA Konferencen 2014.
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Velkommen til DGF’s 93. Årsmøde og Generalforsamling.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
6. udbudsrunde Møde i ERFA-gruppen Esbjerg 2006
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Tværfaglig undervisning
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Udledninger og råderum
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Energi og ressourcer.
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
Gasmarkedet – Regionalt og nationalt Legoland d. 6. september 2014 HMN Gashandel - Et godt valg.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
HVAD KOSTER DET AT BLIVE ”FOSSILFRI”? Fjernvarmeindustriens årsmøde Gram Slot 10. september 2015 v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
1 Blue Corridor NGV Rally 2013 administrerende direktør Susanne Juhl.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
MiljøForum Fyn 2007 Klima, energi og miljø Anne Grete Holmsgaard.
Transport- og EnergiministerietSide 1 Fast forbindelse over Femern Bælt Præsentation v. Claus F. Baunkjær.
Seminar om regeringens oplæg til energistrategi Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indledning til seminar den
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
85/15 Omstilling til en fossilfri fremtid ENERGIPOLITISK KONFERENCE 30. september 2010.
Tilskud til partnerskaber Informationsmøde 19. september 2016 Renato Ezban Energistyrelsen.
Energipolitik – vækst og klima
Energieffektive og Intelligente Bygninger –
Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016
Energierhvervsanalyse
Disposition: Virksomhedspræsentation og -placering
Hvad gør vi for at løse Klimaproblemerne? - Universiteternes Rolle
Vækstforum Hovedstaden
Energierhvervsanalyse
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006

Transport- og EnergiministerietSide 2 Samfundets afhængighed af energi Rumvarme Procesvarme Proceskraft Mad og hygiejne Transport KommunikationLys Energi Underholdning

Transport- og EnergiministerietSide 3 Udviklingen i det globale energiforbrug Det globale energiforbrug, statistik og fremskrivning. Kilde IEA, World Energy Outlook 2005

Transport- og EnergiministerietSide 4 Det globale energiforbrug og EU’s afhængighed EU’s stigende import afhængighed EU’s selvforsyningsgrad er i dag 19% for olie og 46% for naturgas om 25 år behov for import at 90% af oliebehov og 80% af naturgasbehov Øget konkurrence om ressourcerne Kina – forventet forøgelse med 80% fra i dag til 2030 (Kilde: IEA) Indien – tilsvarende forøgelse med 90%

Transport- og EnergiministerietSide 5 Forsyningssituationen for naturgas Naturgas er en rørbunden energiform Leverancer afhængig af producentlandet Leverancer afhængig af transit gennem tredjeland

Transport- og EnergiministerietSide 6 Udvikling i prisen på olie og CO2-kvoter

Transport- og EnergiministerietSide 7 En styrket energipolitik i EU I marts 2006 opfordrer Det Europæiske Råd Kommissioen til inden forårstopmødet i 2007:  At fremlægge en strategisk energiredegø- relse og udkast til en prioriteret energihand- lingsplan Oktober 2006:  Dansk EU-energiindspil præsenteres

Transport- og EnergiministerietSide 8 Hovedelementerne i det danske EU-energiindspil Ambitiøse målsætninger for vedvarende energi og energibesparelser Et styrket og mere effektivt indre marked for el og gas En markant styrkelse af indsatsen vedrørende forskning og udvikling på energiområdet

Transport- og EnergiministerietSide 9 Målsætning for vedvarende energi 15 % af EU’s energiforbruget i EU skal baseres på VE i 2015 Det er ambitionen, at målsætningen hæves til mindst 20 % i 2025 Vedvarende energi udgør i dag ca. 6 % af EU’s energiforbrug I DK dækker vedvarende energi 15% af energiforbruget Andel af vedvarende energi i EU-landene %

Transport- og EnergiministerietSide 10 Målsætninger for energibesparelser EU skal være den mest energieffektive økonomi i verden Den vejledende energisparemålsætning i EU gøres bindende og hæves fra 1 % til 1,15 % årligt frem mod 2017 EU-aftaler med bilindustrien som sikrer, at brændstofforbruget i nye biler er ca. 40 % mindre i 2025 end i dag

Transport- og EnergiministerietSide 11 Styrkelse af det indre marked for el og gas Ejermæssig adskillelse mellem driften af de overordnede el- og gasnet og de konkurrenceudsatte produktions- og handelsaktiviteter Yderligere harmonisering af reglerne om grænseoverskridende handel med el og gas En europæisk reguleringsmyndighed Kommissionen opfordres til at fremlægge en plan for udbygning af el- og gasnettene i Europa

Transport- og EnergiministerietSide 12 Styrkelse af gasforsyningssikkerheden Solidaritet og styrkelse af gasforsyningssikker- heden gennem:  Fælles, harmoniserede krav til gaslagre  Harmoniserede krav vedrørende udbredelse af afbrydelige kontrakter  Mulighed for større fleksibilitet i gasproduktionen

Transport- og EnergiministerietSide 13 Forskning og udvikling Midlerne til forskning og udvikling af vedvarende energi og energieffektivisering bør fordobles Forskningsmidler skal i åbent udbud for at der kan opstå konkurrerende forskningsmiljøer til fremme af effektivitet og omstillingsevne

Transport- og EnergiministerietSide 14 Selvforsyningsgrader

Transport- og EnergiministerietSide 15 Danmark er et foregangsland på energiområdet Danmark er Europas mest energieffektive land Danmark er et af verdens førende lande inden for vedvarende energi Danmark blandt de få lande som har gennemført el- og gasdirektiverne til punkt og prikke

Transport- og EnergiministerietSide 16 Opfølgning på Energi 2025 Regeringen vil fremlægge et udspil til en langsigtet energipolitisk plan som:  Bygger videre på de danske styrkepositioner inden for energibesparelser og vedvarende energi  Fremmer udvikling af nye energiteknologier gennem forskning udvikling og demonstration  Benytter omkostningseffektive og så vidt muligt markedsbaserede løsninger, så målene kan nås til de lavest mulige omkostninger