314 – Gud, dine hænder 1, S1 Gud, dine hænder rører ved mit hjerte dit åndepust er livet i min krop. I græs og blomster mærker jeg dit kærtegn i hyldens duft og himlens farvespil i lærkens jubel over lyse marker i solens flimmer tindrer dine smil.
314 – Gud, dine hænder 2, S2 Gud, du er Herre over alt det skabte dit navn er vældigt, du er livets Gud! Men jeg har sat mit eget jeg i centrum og bildt mig ind, at jeg kan skabe alt, men livet dør og lyset bliver kulde når jeg vil råde over livet selv.
314 – Gud, dine hænder 3, S3 Gud, du er Kristus, du som sprænger grænser du dør min død og elsker liv i mig. Du gør mig fri og splintrer jeg’ets cirkler min hverdag bliver din igen som før. I frihed binder du mig tæt til livet hvor jeg er elsket og tør elske selv.
314 – Gud, dine hænder 4, S4 Gud, du er Ånd, du åbner vore øjne vi skimter kærlighedens dimension. Du sætter os ved siden af vor næste og er det kraftfelt som vi mødes i. Gud Helligånd, du samler os i Kristus, at alle folk må være ét i dig. Inge Hertz Aarestrup, 1978.
314 – Fade, S5