Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
For dig der er glad for mode og energi- besparelser.
Advertisements

Et bedre hjem gennem energirenovering
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
REnescience & Amagerforbrænding
Teori-Praksis-holdning
Cirkulær Økonomi som ny trend
Indlejret Tekonologi i Byggeriet Kristine van het Erve 20.jan. 09 Intelligente Byggematerialer Potentialer og barrierer.
Bygningskonstruktør Projektering Byggeledelse Overblik Samarbejde
Matchsaver Præsentation Markku Syväniemi – Regional Sales Director +46 (0) / Ville Peltomäki – Regional Sales.
v/ Andrew Kjærulff Maddock
Opsamling fra scenarieworkshop BETON og INNOVATION Høje Taastrup Kommune Rådhuset, d. 26. maj 2010.
GRUNDFOS BIOBOOSTER Nye perspektiver for bæredygtig spildevandshåndtering i et samarbejde mellem Viborg kommune og Grundfos 25. maj 2010 Bent Skovgaard,
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Forest Stewardship Council FSC Danmark ® FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation , Norge· 1 FSC på emballage FSC emballage er.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret EU-støtte til forskning og udvikling 7. Rammeprogram for forskning og udvikling Andre relevante EU-programmer Landscentrets.
Verden omkring HTH Kunder x Konkurrenter Leverandører Finanskrisen
Regnskoven.
BIO-DIESEL.

Energi på Tværs Workshop den 31. marts 2014 Velkomst ved vicedirektør Kristian Johnsen.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Den bæredygtige landsby
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Formål og indhold Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at opsætte kriterier for god miljømæssig.
Perspektivkort Bruges til at udvikle en ide! Idégenerer ud fra fremtidsscenariet eller perspektivet. Vurder hvorledes perspektivet kunne forbedre, tilføje.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Udledninger og råderum
Regnskoven i Sydamerika
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Isolering.
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Biodiesel and bioethanol
- Træet længe leve! Royal Termo Træ. Innovation er at overleve !!!! Det kræver tilpasning at overleve og at drive virksomhed er en kamp for det vi tror.
Det brede kvalitetsbegreb
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
En Bæredygtighed Fremtid mobiltelefonen
Miljøtilsyn og erhvervsservice i Albertslund v/ Birgitte Larsen.
Emballageminimering – både guld og grønne skove! Bjarne Palstrøm, Miljøchef, Dansk Industri.
Duba-B8 A/S 100 år med danske håndværkstraditioner indenfor møbelbranchen.
TOR - Nyheder. Historie  TOR blev oprettet 1. januar 1981  Samtidig kom der krav om flad på tage 1:40  Baggrund var at tagpap havde fået et dårligt.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Kulstofs kredsløb Globalt Lokalt Drivhuseffekt. Kulstofs kredsløb - principskitse.
Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen.
Brandbeskyttende glas Center for glas og alu. Br10 kap. 5.1 stk. 1  Bygninger skal udformes og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
GLAS OG DAGSLYS - hos den private boligejer
Fotosyntese Fokus på energi
Avlermøde AKS -Produktion af egen opformering
Nyt fra Energistyrelsen DABYFO 2011 v/Ejner Jerking
Let ydervægskonstruktion.
Udvalgte måleinstrumenter
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Lidt om Compliance House…
Målestok forhold Lars Alexander Clark.
Fokuseret Værdikædesamarbejde – design for optimal ressourceanvendelse
Præsentation af forretningsplan
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Future Vejle inspiration
Genetik.
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Krav ved udførelse af stålkonstruktioner til byggeriet
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ

 Meget er sagt om træ – et par slides om begreber  Øgede krav nødvendiggør produktudvikling  Eksempler inden for:  Træbeskyttelse  Brandbeskyttelse  Konstruktioner  Afrunding med perspektiver for anvendelsen af træ Oversigt

 CO 2 neutralt  Et CO 2 lager  Miljøvenligt  Fornybart  Bæredygtigt  + gode tekniske egenskaber  Biologisk nedbrydeligt  Brandbart  Ustabilt overfor fugt Energieffektivt og miljørigtigt? Ja, hvis… Meget er sagt om træ +÷+÷

 Træernes blade optager CO 2 fra luften og afgiver O 2 i fotosyntesen. Samtidigt dannes ‘træ’. Næring optages fra jord og luft  Den CO 2 som optages under væksten frigives ved forbrænding  I Europas skove alene er lagret millioner tons kulstof  Der skoves mindre træ end den årlige tilvækst, men med meget store regionale forskelle CO 2 neutralt?

 Jo længere et træprodukt er i brug, jo længere opretholdes CO 2 - lageret  Hvis man planter nye træer eller skoven forynges på anden måde, så er systemet fornybart  Hvis man ‘rydder regnskoven’ er det ikke fornybart og bæredygtigt  Hvis man vil tjene penge på sin skovdrift i et længere perspektiv skal produktionen være bæredygtig  Produktionsapparatet = produktet  Inden for skovdrift talte man om bæredygtighed fra midten af 1700-tallet… Et fornybart, bæredygtigt CO 2 lager?

 Hvis træ opfugtes kan det angribes og nedbrydes af svampe (især udenfor og i jordkontakt)  Træ er et brandgodt materiale  Træ ændrer dimension når det opfugtes/tørrer ud  Behov for træbeskyttelse  Behov for brandbeskyttelse  Behov for konstruktionsteknisk beskyttelse, maling etc.  Krav til byggevarer stiger (energi, miljø, dokumentation) BEHOV FOR PRODUKTUDVIKLING af energieffektive og miljørigtige træmaterialer Udfordringer med træ

 Byggevareforordningen  Biocidforordning  CE-mærkning  Bygningsreglement - isoleringsevne  Miljøcertificering  EU tømmerforordning  Brandkrav  o.m.a. Vi skal udvikle ny viden og teknologi, således at krav til ‘energi og miljø’ kan efterleves og vendes til en konkurrencemæssig fordel på eksportmarkederne Krav

 Der udvikles biocidfrie systemer og modificeret (nordisk) træ  Der eksperimenteres med ‘nye’ træarter Træbeskyttelse

Modificering af træs egenskaber ’Modificeret træ’ dækker over en række behandlinger, som har det til fælles, at de uden at være giftige forbedrer træets egenskaber - f.eks. holdbarhed overfor svampe. Modificering kan også ændre træets styrkeegenskaber eller farve.

 Mange træarter dyrkes ikke under forsvarlige forhold, ex. Burma Teak  Med fremkomsten af især FSC certificering ses en række (for os) ukendte træarter på markedet  Dette rummer en række muligheder, men også udfordringer  Brug energi på en kravspecifikation ‘Nye’ træarter

 Danmark har restriktive brandkrav og et kompliceret ‘system’  Vi er på vej mod harmonisering  DBI har sammen med Træinformation udgivet en eksempelsamling som viser hvordan træ kan og må anvendes i fht. brandkrav  Traditionel brandimprægnering er baseret på salte, hvilket giver udfordringer med fugt, udkrystallisering og gennemslag på maling  Der udvikles i disse år på polymer-baserede systemer som fikseres bedre samt mere miljøvenlige løsninger Brandbeskyttelse

Konstruktioner  Cross Laminated Timber, CLT  Brædder sammenlimes som en stor ‘krydsfiner’ i 3, 5 eller 7 lag  Elementer i 50 – 300 mm tykkelse  Ydervægge, gulve, lofter etc…lastbærende!

 Træ kan dyrkes bæredygtigt og lokale ressourcer kan anvendes  Træ kan bidrage positivt til et byggeris grønne regnskab  Træ er et ‘blødt’ materialer som giver modspil til glas, stål og beton  Med den rigtige indsats kan holdbart og brandsikkert træ fremstilles  Mulighederne er uanede, som fx TimberTower har vist  100 m vindmølletårn i træ. Billigere end stål. Nem transport. Perspektiver for anvendelse af træ i byggeriet Foto: TimberTower … Og man kan stadig lave vinduer i træ som opfylder krav til isoleringsevne

Spørgsmål?