SKI – Indkøbs ABC Hvorfor stå alene, når der findes fællesskaber?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre på Konference for Lokale Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra udbydere.
Advertisements

Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Vigtigheden af at etablere mødet, for det finder ikke sted af sig selv. Vi tror vi ved hvad hinanden går og laver,
Af Udbudsjurist Janni Hadulla Nielsen
Erfaringer med frasalget af SES’ Driftsafdelinger v/Driftschef Erik Als.
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Samarbejde Ringsted/Sorø - Indkøb - IT - Digitalisering
INFORMATIONSFORMIDLING KRÆVER EN PLAN SKANKOMP VIBORG LOUNGE TIRSDAG DEN 5. OKTOBER 2010.
Medarbejder i Undervisningsministeriet
Tillid Temadag for AMIR
Overvejelser om institutionsstrukturen i Region Midtjylland Styrelseschef Lars Mortensen Institutionsstyrelsen, Undervisningsministeriet.
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
FM januar 2004 H:S/Rigshospitalet/Servicecentret H:S-Bestyrelse Københavns kommune - Frederiksberg kommune - Staten H:S-Direktion Administrerende direktør.
Forskellig forståelse af opgaven Michael Hald Konsulent KL
Værdigrundlag AEU Chefkursus 2007 Hold 6.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
25. Indkøbsstyring Indkøbsstyringens mål Forsyningsstrategi
Temadag om indkøb og udbud Torsdag den 25. oktober 2012 Peter Molbæk Driftsleder ITS.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Gymnasiernes Fællesindkøb Hvorfor fælles indkøb ? Temadag
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
OK 15 CFU og Finansministeriet Det generelle forlig
Erhvervsakademiloven VISION: Udvikling af KVU og VVU Stærke KVU-miljøer med Faglig tyngde Forankring af ansvar, herunder for økonomi Ledelsesmæssig kapacitet.
Fællesmøde den 10. september 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Den administrative forandringsproces Den administrative forandringsproces.
Administrative fællesskaber - definition
Skift af farvetema: 1.Vælg ’Design’ i PowerPoint menubjælken 2.Vælg ’Farver’ 3.Vælg ’farveskema’ SKI_GRØN eller SKI_BLÅ Indsæt nyt billede i format H 17,3.
Forebyggelsespakken om hygiejne. Vejen Kommune på vej Proces med implementering af forebyggelsespakkerne udsendt af Sundhedsstyrelsen. Indarbejdes i temaplanen.
Forstå kommunens indkøb v/ Pia Ziegler Indkøb- og udbudschef i Hillerød Kommune Navn / stilling / oplæg.
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Visioner for arbejdet i skolebestyrelsen på Rolloskolen.
1 Strukturreformens konsekvenser for kompetenceudvikling i Region Midtjylland Tinghallen 21. september 2006 Bent Hansen.
Statens Regnskabsregler Indføres på det regelstyrede institutionsområde på Undervisningsministeriets ressort: Institutioner for videregående uddannelse.
SAMMEN ER VI STÆRKE.... Silkeborg under pres SITUATIONEN Et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for en stærk by!
GYMNASIEFÆLLESSKABET Byggeprojekter GYMNASIEFÆLLESSKABET Gymnasiefællesskabet – historik og formål Historik GF er et barn af kommunalreformen.
Vælg bredformat (16:9 til skærm) eller normal format til (3:4 til pc/projektor) Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højre klik udenfor.
Gode råd om indkøb 1.Få overblikket: Kig på indkøbet lidt fra oven 2.Brug allerede indgåede indkøbsaftaler 3.Bliv en del af et fællesskab 4.Konkurrenceudsæt.
Bestyrelsesmødet 5. december Dagsorden 1.Bestyrelsens rolle og visionen for Lemvig Gymnasium v/Ole Zinck 2.Orientering om to nye uddannelser – EUD.
Forslag og konsekvens1 Brancheskolernes forandringsproces Nye samarbejdsformer.
Gode råd om indkøb for institutioner uden egen indkøbsorganisation Oplæg ved Henrik Dyrehave Rasmussen, Økonomi- og ressourcedirektør ved CELF (Center.
Præsentation af Refurb
Hvad er en rammeaftale/indkøbsaftale
Indkøb hos Statens Indkøb
Arbejdspladsen i fokus/arbejdsfællesskaber
Velkommen til Indkøbs-ABC
Forpligtende aftaler - og loyalitetsaftaler
Effektive indkøb på selvejende uddannelsesinstitutioner på bygnings- og serviceområdet Jens Hedegaard Madsen, SKI.
Indkøb Ved AU.
Et fælles kig på fremtidens aftalelandskab
26. Indkøbsstyring Indkøbsstyringens mål Forsyningsstrategi
Indkøb på AU.
Kontraktstyring og ledelsesinformation
Fra ejendomskontor til servicecenter Bedre service til færre penge – hvordan gør vi det? Beboerrepræsentantskabsmødet 2017.
Institutionernes erfaringer med møbelindkøb
Hvordan giver indkøbssamarbejde værdi for institutionerne i fremtidens aftalelandskab.
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Velkommen til Info-møde den 10. maj 2017
Odense den 20/8 samt Århus den 28/8
Odense den 20/8 samt Århus den 28/8
Velkommen til info-møde om Indkøbs-ABC
Indkøbsmuligheder på SKI’s aftaler
Status for samarbejdet på udlandsområdet
Øget administrativ kvalitet og sammenhængskraft FASE 3 - bemandingsproces Styregruppemøde 25. maj 2018.
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Statens HR – Implementeringskoncept
Gode råd om indkøb Få overblikket: Kig på indkøbet lidt fra oven
Vurderingsramme for vagtplanlægning på sygehuse
Odense den 20/8 samt Århus den 28/8
Odense den 20/8 samt Århus den 28/8
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

SKI – Indkøbs ABC Hvorfor stå alene, når der findes fællesskaber?

Lidt baggrund Etablering af indkøbsfællesskaberne: –Bekendtgørelse om administrative fællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets ressortområde –Bekendtgørelsen gælder for: 1)Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse 2)Institutioner for erhvervsrettet uddannelse 3)Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler 4)Erhvervsakademier 5)Medie- og journalisthøjskolen. 6)Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) – 404https:// 404

Lidt baggrund Etablering af indkøbsfællesskaberne: –Undervisningsministeriets rapporter fra –Arbejdsgrupperne i UVM så på opgaver, der blev vurderet egnet til varetagelse i administrative fællesskaber: Økonomi og Planlægning Løn og Personale IT Indkøb Bygning og Service

Lidt baggrund Årsag til etableringen: -Effektivisere den administrative opgavevaretagelse, -Muliggøre dannelse af stærkere faglige miljøer på det administrative område, samt -Øge kvaliteten i den administrative opgavevaretagelse Frivillig model, hvor bestyrelser og ledelser på skolerne selv beslutter om, og hvordan man i givet fald ønsker at indgå i fællesskaber Læs mere på: uddannelserne/Institutionsudvikling-og- institutionsstruktur/Administrative-faellesskaberhttps:// uddannelserne/Institutionsudvikling-og- institutionsstruktur/Administrative-faellesskaber bud/081219_introduktion_adm_faelles_rapport.pdfhttps:// bud/081219_introduktion_adm_faelles_rapport.pdf

Overblik Indkøbsfællesskaberne i Danmark: –Indenfor erhvervs-, kombinations, SOSU- skoler og akademier – flere fællesskaber F.eks. Indkøbsfællesskabet Nord, Tradium, Indkøbsfællesskabet Mercantec, Ifirs og Indkøbsfællesskabet Sjælland –Indenfor gymnasier – flere fællesskaber F.eks. Gymnasiernes Fællesindkøb og Gymnasiefællesskabet

Indkøbsfællesskabet Sjælland -Blev etableret i medlemsskoler -Arbejder efter samarbejdsmodellen under en styregruppe. Værtsinstitution (Selandia) og et antal partnere (10 medlemsskoler) -3 ansatte -Formål sikre effektive lovliggjorte indkøb og besparelser

Opgaver Foranstalte fælles udbud efter danske og EU-retlige regler (tung og tidskrævende proces) efter musketérprincippet – også i samarbejde med øvrige skoler og fællesskaber efter en gensidig respekt for hinandens forskelle og ligheder Søger bredt samarbejde Formidle aftaler fra SKI og Statens Indkøb Skolespecifik bistand på f.eks. aftaleforanstaltning og implementering Forhandlinger med leverandørerne Kontraktstyring og compliancesikring på eksisterende aftaler ERFA-netværk med skolerne samt de øvrige fællesskaber Og ikke mindst… sikre lovliggørelse og besparelser

Skolernes rolle –Det er altid frivilligt, om man vil gå med i et udbud, hvilket er væsentligt. Beslutning ligger hos skolen alene. –Vi søger brugerinddragelse på alle de skoler, der er med i fællesudbud ved foranstaltning af brugergrupper. Det er vigtigt, at brugerne er med, da brugerne bliver ambassadører for aftalen efterfølgende på skolen. –Der skal være ledelsesmæssig opbakning, da der på nogle områder ofte er brug for en holdnings- og kulturændring vedr. indkøb. –Vigtigst af alt er, at vi hele tiden tager hensyn til skolernes forskelle og ligheder, sådan at forskelligheden fuldt ud respekteres, og skolerne kan stadig få deres egne lokale aftaler, hvis dette ønskes. INDKØBSFÆLLESSKABET ER DANNET AF SKOLERNE OG ER TIL FOR SKOLERNE!

Hvorfor fællesskaber? Ved at samle større volumener, bliver skolerne mere interessante kunder for leverandørerne, som giver bedre priser! Evt. udfordringer på skolerne med leverandører løses i fællesskab, så det fungerer som en løftestang for leverandørerne. Opgaverne (f.eks. udbud), som skolerne hver især skulle have brugt tid (og penge) på, samles effektivt og der sker tids- og ressourceminimering på de enkelte skoler Specialviden bliver samlet og fungerer også som et rådgivningscenter for skolerne

Hvorfor fællesskaber? Stærkere forhandlingsposition overfor leverandørerne Der bliver lyttet til fællesskaberne fra vores samarbejdspartnere, og vi kan således være med til at præge f.eks. SKIs kommende aftaler, som skolerne kan anvende, så de er mere i overensstemmelse med skolernes behov Gode netværk på kryds og tværs af Danmark, hvor man deler sine erfaringer, som kommer skolerne til gavn. Hjælp til de enkelte skoler på ad hoc basis, som er billigere, end hvis skolerne skulle hyre en konsultent i byen + vi kender skolerne.

Hvorfor samle indkøb 1.Højere volumen = bedre priser = besparelser 2.Jo flere vi går sammen = jo mere kan vi samle for at optimere og minimere tidsforbruget på det enkelte skoler, der ellers hver især skulle have udført opgaven = ressourceoptimering 3.Viden bliver samlet = specialistfunktion samlet for skolerne, og vi kender skolernes behov Fællesskabet er derfor til for at løfte de behov, som skolerne har brug for bliver løftet i fælles regi.

Skole Indkøbsfællesskab Resultat / aftale

Tak for i dag ”Samarbejde er vejen frem” ?