Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen

Velfærdsstaten En velfærdstat er en stat hvor man har besluttet politisk at der skal være et sikkerhedsnet for alle borgere. Det vil sige at alle borgere har visse rettigheder som er lige for alle. Disse rettigheder er for det meste noget med sundhedspleje, forsørgelse når man ikke kan forsøge sig selv eller af andre. Velfærdstaten sikrer også alle en vis uddannelse som fx her i Danmark hvor alle kan komme i folkeskole. Velfærdsstaten kom frem i Europa i 1900 tallet og det trådte virkelig i kraft under efterkrigens højkonjunktur. Grundlæggende er en velfærdsstat en stat hvor alle betaler en vis andel af deres løn – altså skat – til staten og de penge bruger staten på bl.a. at skabe de her sikkerhedsnet som fx at alle kan komme gratis til lægen fordi der på forhånd er blevet betalt i gennem skat. Det kunne også være at hvis nu der er en person som er blevet alvorligt skadet og derfor ikke kan arbejde får nogle af de penge som kommer fra skat til at leve for. Velfærdsstaten opstod som en modreaktion på minimalstaten som støttes af liberalisterne. Velfærdsstaten er ofte forbundet med de socialistiske partier.

Velfærdsmodeller Der findes i dag 3 forskellige velfærdsmodeller. Den ene er den engelsk/amerikanske model som også hedder den residuale modal. Denne model er primært velfærd for dem som har arbejdet for det og det er kun den mest grundlæggende velfærd man her kan gøre sig fortjent til. Markedet og arbejderne spiller en central rolle her og det er kun personer i akut nød som den dækker. Så er der en anden velfærdsmodel som hedder den skandinaviske eller den universelle model. Her spiller staten en meget stor rolle. Her har alle lige muligheder for velfærd, skatten er dog tilpasset alt efter din løn så dem som har højere indkomst også betaler højere procenter i skat. Familien spiller en meget lille rolle og man kan fx uafhængigt af sin partners job få støtte fra staten. Den sidste model er den centraleuropæiske eller selektive model. Her er personer med tilknytning til arbejdsmarkedet og familien spiller også en stor rolle dvs. at hele familien til en arbejder dækkes af forsikring.

Bilaget Bilaget handler om at regeringen vil lave en ny beskæftigelsesreform for at få flere i arbejde. Arbejdsløse skal have bedre muligheder og regeringen vil ikke bruge flere penge på meningsløst bureaukrati, men vil satse på at give arbejderne tilskud og højere uddannelse og dermed bedre muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Regeringen håber på at de får flere penge ud af de kommende arbejdere end hvad der er blevet brugt på dem. Ved at få flere på arbejdsmarkedet kommer der flere penge i statskassen fra skat og ved ikke at betale fx dagpenge til de arbejdsløse. Regeringen har som mål at få flere i arbejde og hjælpe dem på vej så de bliver på arbejdsmarkedet.

Diskussion Den danske velfærdsstat tilbyder tilskud til arbejdsløse, studerende, syge, pensionister osv. i form af dagpenge, efterløn, SU, kontanthjælp og andet. Understøttelsen af dagpenge er så høj i forhold til de laveste lønninger at det for mange næsten ikke kan betale sig at arbejde. Det skaber stor arbejdsløshed og med større arbejdsløshed bliver der på sigt højere skatter for de resterende som skal betale den skat som går til de arbejdsløse. Og jo færre der er på arbejdsmarkedet jo mere skal de resterende lave.