En fællessang

Afskedsforelæsning 30. november 2012 Noget om Kurt Weill – og om, hvorfor lige ham? Mesterens egen stemme: West Wind

Axiomerne bag GMH Musikken er på sin vis et sprog” (med særlig vægt på de tre små ord på sin vis) Verden forandrer sig og lader sig forandrer Musikhistorien handler om mennesker og deres omgang med musik.

Beggars’ Opera 1728 – Dreigroschenoper 1928 BO 1728 DGO 1928 ”Forklædt kritik af åbenlyse misforhold” ”Åbenlys kritik af forklædte misforhold” Moral Politik Musikalske normer ’Sein’ – ’Schein’ Skuespillerne ’forestiller’ overklassen Skuespillerne ’forestiller’ middelklassen Satire: Italiensk opera Satire: den ’kulinariske’ opera KorruptionKapitalisering af fattigdom Publikum betragter ’de andre’ – og ved det Publikum betragter ’sig selv’ – og ved det ikke

Biografisk oversiget , I Født i Dessau. Søn af jødisk kantor med aner tilbage til tallet. Tidlige musikalske erfaringer i synagogen. Klaver- og teoristudier Egtl. musikalsk uddannelse i Berlin. Opera-assistent ved forskellige tyske provinsoperaer Elev i Ferrucio Busonis eksklusive master class i Berlin.. Journalist på Der deutsche Rundfunk Medlem af Novembergruppe Begyndende position som betydende avant -arde komponist [Brud Nr. 1]

Biografisk oversiget , II Gennembrud. Koncentration om teatermusikken i resten af livet. Samliv med Lotte Lenya ( ) Samarbejde med Brecht Eksperimenter med diverse musikdramatiske former: songspiel, opera, lærestykke, kantate, ballet. Afstandtagen fra Brechts politiske og teaterteoretiske ideer. Fordømt af nazisterne (Mahagonny, Der Silbersee) 1933 flugt fra Nazityskland til Paris [Brud Nr. 2]

Biografisk oversiget , III Overgangsperiode med eksplicit distance til den tyske fortid (og produktion) Paris, London, New York (fra 1935), - men ikke Danmark, som det hævdes mange steder! Filmprojekter i Hollywood, musikdramatik i New York. Samarbejde med Maxwell Anderson (Knickerbocker Holiday) Broadway musical – en af årtiets betydeligste amerikanske musical-komponister (One Touch of Venus, Lady in the Dark, Lost in the Stars). Weills Endzweck og opfyldelse af drømmen om ’an American opera’: Street Scene

Udfordringen Et indledende citat, der kridter banen op: David Drew, Kurt Weill, A Handbook, 1987 herher

Operakrisen i 20erne En konstant bekymring og respekt for det publikum, der til enhver tid er hans, En konstant interesse for at forny musikteatret. (oversigt over artikler)

Kurt Weills ’Endzweck’ og vejen dertil Enaktsopera (eks.: Der Protagonist, Royal Palace) Zeitoper (eks.: Der Zar lässt sich photographieren) Songspiel (eks.: Mahagonny Songspiel) Teaterstykke m. musik (eks.: Dreigroschenoper, Happy End) Kantate (eks.: Das Berliner Requiem) Gennemkomponeret opera (eks.: Aufstieg und Fall der Stadt Mahag.onny) Skoleopera (eks.: Der Jasager, Down in the Valley) Lærestykke (eks. : Der Lindberghflug) Ballet med sang(eks. Die sieben Todessünden) Bibelsk drama (eks.: Der Weg der Verheissung) Operette (eks.: Der Kuhhandel) Musical (eks.: One Touch of Venus) Radioopera (eks.: Down in the Valley) American opera (eks.: Street Scene) Musical Tragedy (eks.: Lost in the Stars)

Weill som forlæg / afsæt Seräuber Jenny (The Young Gods) Mack the Knife (Louis Armstrong) My Ship (Charming Weill, Palast Orchestra) Ballad of the Nazi Soldier’s Wife (Noga et Quartet) (begyndelsen og slutningen)

Kurt Weills ”signatur”: Der Zar lässt sich photographieren Happy End Die sieben Todsünden Der Silbersee 6a Der Silbersee, Finale Mahagonny Songspiel (Choral) Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny ”Overgang” ”Varsel” ”Understregning” ”Alvor” ”Særlig betydning ”

Lotte Lenya ”Meine Herren….” fra Mahagonny (1956)

Brecht / Weill

Reception A: Leverandør af standardmelodier til jazz, rock og pop God sangskriver Vedhæng til Brecht Kendt for et eller to udødelige værker Lotte Lenyas mand

Reception B: En af mellemkrigstidens betydeligste komponister (Schönberg, Hindemith, Bartok, og Weill) Bringer operaen ud af sin post-wagnerske krise Udforsker af forholdet mellem musik og drama Bidrager til Entkunstung der Kunst Aktiv deltager i tidens opgør med koncertsalen Tilpasning til det til enhver tid værende publikum

De ”to” Kurt Weill’er Berlin Brecht Den gamle Verden Tysk kultur Seriøsitet Tysksproget USA (Broadway) Whitman. Anderson (m.fl.) Den nye Verden Jødisk kultur Popularitet Engelsksproget Fra Berlin til Broadway …. Politisk Sprogligt/kulturelt Musikalsk Æstetisk Geografisk

Kanonisering Musikvidenskabelig interesse for hele produktionen Samlet udgave af værkerne på musikfilologisk basis Samlet værkfortegnelse over produktionen Kvartårligt, videnskabeligt Newsletter Weill-Lenya Research Center i New York Talrige konferencer og symposia på begge sider af Atlanten

- og noget om, hvorfor lige ham Grunde til beskæftigelse med Kurt Weill, - sammenfatning: den ideologiske den musikalske den receptionshistoriske den ’identificerende’ den pragmatiske

Mahagonny, Det Ny teater 1933 Se originaltegningerne i KB fra 1932originaltegningerne og her

Der Jasager – en dansk kilde fra 1936

Sidste musikeksempel: Der Jasager (6 min.) Jasager.wpl Der Lehrer Höre gut zu! Seit alters her besteht ein Gesetz, dass der, welcher krank wird auf einer solchen Reise, ins Tal hinabgeworfen werden muss. Er ist sofort tot. Aber der Brauch schreibt auch vor, dass man den, welcher krank wird, befragt, ob man umkehren soll seinetwegen. Und der Brauch schreibt auch vor, dass, der, welcher krank wird, antwortet: Ihr sollt nicht umkehren. Der Knabe Ich verstehe.

Der Lehrer Verlangst du, dass mein umkehrt deinetwegen? Der Knabe Ihr sollt nicht umkehren! Der Lehrer Verlangst du also, dass dir geschieht, wie allen geschieht Der Knabe Ja. Der Lehrer Kommt herunter! Er hat ja gesagt, er hat dem Brauch gemäss geantwortet!

Die drei Studenten Er hat ja gesagt, er hat dem Brauch gemäss geantwortet! Die drei Studenten Lehne deinen Kopf an unsern Arm. Strenge dich nicht an. Wir tragen dich vorsichtig. Der Knabe Ich wusste wohl, dass ich auf dieser Reise mein Leben verlieren könnte. Der Gedanke an meine Mutter hat mich verführt zum Reisen. Nehmt meinen Krug, füllt ihn mit der Medizin, bringt ihn meiner Mutter, wenn ihr zurückkehrt.

Der grosse Chor Da nahmen die Freunde den Krug und beklagten die traurigen Wege der Welt und ihr bittres Gesetz und warfen den Knaben hinab. Fuss an Fuss zusammengedrängt, standen sie am Rande des Abgrunds und Warfen ihn hinab mit geschlossenen Augen, keiner schuldiger als sein Nachbar, und warfen Erdklumpfen und flache Steine hinterher.

Endnu en fællessang: Nu skal det åbenbares, at gammel kærlighed i hver en skærsild klares og er for rust i fred: for levende og døde kan daners hjerte bløde, men isne kan de ej. Man længe nok må sige, at kærlighed gør blind: det bli’r dog lystes rige, hvor ret den strømmer ind; og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.