psykofarmaka Psykiatrisk farmakologi kapitel 28 samt kopieret vedlagte materiale

Mål 5 og 6: 5. Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. 6. Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogiske metoder, redskaber og praksisformer, herunder vejledning, motivation, compliance og selvadministration i samarbejdet med borgere, patienter og pårørende i primær og sekundær sektor, herunder samarbejde med almen praksis til at øge kvaliteten og patientsikkerheden ved medicinhåndtering.

Fang en makker Forklar til hinanden, hvorfor I skal have viden om psykofarmaka?

Hvad er psykofarmaka? Psykofarmaka er lægemidler, som mindsker symptomerne ved psykiske lidelser. Symptomer som f.eks. Vrangforestillinger nedtrykhed og angst

Hvad anvendes psykofarmaka primært til? Psykofarmaka anvendes primært til behandling og forebyggelse af psykiske sygdomme, men visse psykofarmaka har bredere indikationsområde, der også omfatter f.eks. Krise- og belastningsreaktioner hos normale foruden lettere søvnforstyrrelser.

Der er 275 millioner synapser. En enkelt neuron modtager informationer fra 40.000 andre neuroner.

Psykofarmakas undergrupper

Antipsykotikas virkning

Antipsykotika Skizofreni og psykoser Hypotese: Ved skizofreni er der meget dopamin i synapsespalterne i nogle dele af hjernen. Antipsykotika blokerer dopaminreceptorerne (D2)i hjernen. Blokerer også receptorer for andre transmitterstoffer (noradrenalin, serotonin, acetylkolin) og kan dæmpe angst, men også give bivirkninger.

Virkning Dæmper positive symptomer, men ikke negative Fjerner ikke symptomerne, men dæmper oplevelsen af symptomerne. Man bliver ikke så påvirket af ydre stressfaktorer eller indre oplevelser. Dæmper samtidigt andre følelser og initiativ

Virkning Virker beroligende efter ca. en time Virkning efter en til to uger og op til to måneder efter start på behandling Startdosis lav Varer flere uger efter seponering Symptomerne kan komme igen ved ophør af medicin Langsom udtrapning (20% reduktion hvert ½ år) Monofarmaci kun undtagelsesvis polyfarmaci

Antipykotika Smeltetablet Orale opløsninger Depotmedicin Tabletter

Antipsykotika 1. Generation 2. Generation Højdosis (øger også andre transmitter-stoffer og virker mere sløvende) Mellemdosis Lavdosis (øger kun dopamin) Øger både dopamin og serotoni.

1.Generations antipykotika 2.Generations antipsykotika Typiske bivirkninger 1.Generations antipykotika 2.Generations antipsykotika Ekstrapyrimidale birvikninger stammer for de pyramidialebaner, der fører nerveimpulserne fra den motoriske hjernebark og ud. Vægtøgning Type 2 diabetes Øget risiko for hjerte-karsygdom Sløvhed

Valg af antipsykotika Psykiater og patient vælger ud fra: hvordan medicinen virker og specielt ud fra hvilke bivirkninger medicinen har generelt anbefaler man 2. generations præparater anbefaler plan for systematisk registrering af bivirkninger ved 2.generations antipsykotikum.

Antipsykotika præparater 1. Generation 2. Generation haloperidol (Seranase) perfenazin (Trilafon) zuclopenthixol (Cisordinol) clorpromazin (Largactil) Virkningsstoffet (navnet på præparatet) olanzapin (Zyprexa) clozapin (Leponex) risperidon (Risperdal) quetiapin (Seroquel) aripiprazol (Abilify)

Par på tid Forklar til hinanden: hvilke virkning antipsykotisk medicin har Hvilke bivirkning

Par på tid Forklar Hvad og hvordan du vil observere virkninger og bivirkninger ved 1. generations antipsykotikum 2. generations antipsykotikum

Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom er ingen sygdom i sig selv, men en samling af uheldige forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme). Nogle psykofarmaka øger appetitten og sløver. Forstyrrelserne medfører øget vægt, højt blodtryk, nedsat følsomhed for insulin og øget udskillelse af insulin samt forhøjet kolesteroltal. Forebyggelse primært motion, kost Mål BMI og blodtryk, faste blodsukker og triglycerid.

antidepressiva Samlet betegnelse for en gruppe af medicin med antidepressiv virkning Opdeler i forskellige grupper øger mængden af signalstoffer i hjerne især serotonin og noradrenalin Tricykliske MAO-hæmmere …

Antidepressiva

SSRI, NARI, SNRI Selektive serotonin genoptagelses-hæmmere (re-uptake inhibitor) Virkning øger mængden af serotonin i synapsespalten Selektive noradrenalingenoptagshæmmere øger mængden af noradrenalin SSRI er første valg ved moderat depression

Virkning Først efter 1-2 ugers behandling og op til en til to måneder eller mere før den virker optimalt Moderat til svær depression

Virker Antidepressiv medicin? Undersøgelser af effekten af antidepressiv medicin sammenlignet med placebo viser at den svarer til andre medicin behandlinger i almen praksis. Forskellen stiger med sværhedsgraden af depressionen Forskellen er relativ lille selv for svært deprimerede patienter.

Vedligeholdelse Fortsat behandling med samme dosis i mindst 6 måneder efter man er blevet symptomfri for at forebygge tilbagefald.

Seponeringssyndrom SSRI Hos ca. 1/3 ved nedtrapning Søvnproblemer, kvalme, svimmelhed, forstyrret følelsessans og oplevelser af ”elektriske stød” i hovedet samt mathed, angst og dårligt humør. Ofte milde og varer en til to uger Kan være ubehagelige og langvarige

Tricykliske antidepressiva TCA Virker på flere signalstoffer bl.a. noradrenalin Navn på grund af den kemiske struktur Virker efter en til to uger og den fulde effekt efter fire til seks uger Bruges ved svære depressioner (ECT) Depression med psykotiske symptomer (evt. sammen med antipsykotika)

bivirkninger Ortostatisk hypotension Mundtørhed TCA SSRI Ortostatisk hypotension Mundtørhed Problemer med vandladning og indstille synes Svedtendens Forstoppelse Øget risiko for overdosering Kvalme, opkastning, svimmelhed og søvn- besvær især i starten Seksuelle bivirkninger

Serotoninsyndrom Livsfarlig Symptomer: Opstemthed (hypomani), svedtendens, høj feber, kvalme og diarré, muskelkramper.

lithium Stemningsstabiliserende Dæmper mani Forebyggende ved bipolar lidelse

Bipolar lidelse Seponere antidepressiva Lithium (øges) Antipsykotika Mani Bipolar depression Seponere antidepressiva Lithium (øges) Antipsykotika Lithium ECT

Drøft i gruppen Hvordan er din holdning til medicin? Hvilke udfordringer kan der være i samarbejdet med patient/borger?

Compliance Compliance Samarbejde omkring behandlingsplan/ Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens medicinindtag og den ordinerede behandling Hvorfor kan det være problematisk? Forudsætter Sygdomsindsigt Sygdomsforståelse Erkendelse af psykiatrisk lidelse Forståelse for behandlingsforløb

Compliance eller non-compliance

Medicinpædagogik - et redskab i psykiatrien

Relevante links www.medicin.dk (pro og min medicin) www.sind.dk APP til Smartphone/Iphone- medicin tjek

Signalstoffer Funktion Lav aktivitet Høj aktivitet Serotonin Stemning, sult og tørst, sex, smerter og søvn Depression, angst ingen sult, ingen sexlyst, smerter og migræne Opstemt, pågående adfærd, sexlyst Noradrenalin Energi, stemning, kognition, flygt eller kæmp, blodtryk og søvn-vågenhed Depression, hukommelse og koncentration, langsomme tanker og træthed Rastløs, urolig stress → angst puls og blodtryk ↑ luft til lungerne ↑ Dopamin Bevægelser, energi og lyst, kognition og stemning Parkinsonisme, nedsat koncentration og hukommelse, energiløshed og træthed Psykose, skizofreni, opstemt, mani, lystfølelse, eufori, mere energi Serotonin: Hovedsignalstoffet ved depression og angst Antidepressiva virker ved at blokere genoptagelse af serotonin Noradrenalin Har en funktion ved depression- blokkere gentoptagelse. Dopamin Har en funktion ved skizofreni/psykoser- genoptagelsen blokeres