Hvorfor er der behov for

Præsentationer af emnet: "Hvorfor er der behov for"— Præsentationens transcript:

1 Hvorfor er der behov for
Hvorfor er der behov for Ved overlæge Jes Gerlach formand for PsykiatriFonden

2 Landsindsatsen mod Angst (LMA) Hvorfor?
Angst er pinefuldt og livskvalitetsnedsættende Angst kan være ødelæggende for et livsforløb Mere udbredt end vi tror Hyppighed: /et år /livstid Alvorlige konsekvenser Nedsat arbejdsevne (6 gange hyppigere sygemeldt) Øget risiko for anden sygdom og for tidlig død Angst underdiagnosticeres og underbehandles Kan i vidt omfang forebygges og behandles Derfor!

3 Angst - Frygt Frygt: Man kender årsagen /genstanden
Fx den glubske hund, den aggressiv bilist Angst: Årsagen er ukendt eller ikke passende Fx panikanfaldet eller en fobi Kierkegaards ”Begrebet angest: at man ikke lever i overensstemmelse med sin sande væsen Den samme fysiologiske reaktion : Den psykiske og fysiske symptomer Autonom alarmtilstand – ”flygt eller kæmp” Adrenalin mm pumpes ud i kroppen

4 Hvad er angst? Selve den psykiske følelse af nervøsitet og angst
Man er utryg og urolig  panik  dødsangst Kropsfornemmelser Fx hjertebanken, sved, svimmel, tør i mund, ryster på hænderne, kan ikke få luft De negative tanker Fx jeg klarer det ikke, jeg besvimer Man flygter fra situationen, undviger Fx ud af bussen, ud af stormagasinet

5 Forskellige angstdiagnoser
Fobier Enkelfobi (højder, dyr, edderkopper) Socialfobi (samvær) Agorafobi (åbne pladser, gader) Sygdomsangst (hypokondri) Panikangst (uforklarlige angstanfald) Generel angst (vedvarende angst) Tvangstilstande, OCD Belastningsangst, krise-angst, PTSD Angst som følge af misbrug (stoffer eller alkohol) Angst som følge af anden sygdom Depression Psykose, fx skizofreni, stemmer, forfølgere... Kropslig sygdom: stofskifte, højt blodtryk, lungelidelse

6 Samsygelighed: stress angst depression misbrug

7 Det begynder ofte i barndommen
Social angst starter i skoleårene og har afgørende indflydelse på indlæring og udvikling af faglige og sociale kompetencer Mobning: ”Det angste barn lugter af angst, og så går det galt. Jeg er ikke i tvivl om, at mobning rammer det angste barn først” (Lars Bom)

8 PsykiatriFondens indsats for børn og unge

9 Angst kan være ødelæggende for et helt liv
Starter tidligere end de fleste kroniske sygdomme som gigt og hjertesygdomme Kommer sent til behandling Erkendes ikke som sygdom Frygter stigmatisering Bliver ikke diagnosticeret Forløb en trediedel rask en trediedel lette symptomer, men et aktivt liv en trediedel svære symptomer Hæmmer uddannelse, arbejde, samliv Det er derfor vi må gøre noget ved det

10 Hvorfor får vi stress og angst?
Sårbarhed Medfødt følsomhed (arv) Stress i fosterliv Stress i barndom/omsorgssvigt Psykologiske faktorer Perfektionisme, ”indre pisk” Afhængighed, usikkerhed Psykisk sygdom Udløsende faktorer Negativ stress arbejdsforhold andre psyko-sociale forhold Usund livsstil Alkohol, stoffer Fysisk inaktivitet For lidt/dårlig søvn

11 Behandling af angst Information – selvhjælp
Søvn, motion, alkohol↓ Psykoedukation – psykiatriskole Regioner og kommuner Psykoterapi Pr. læger, psykiatere, psykologer m.fl. Medicinsk behandling

12 Hvad kan man selv gøre? Være åben Skaffe sig viden om angst
Livsstilsændringer Stress, herunder sikre gode arbejdsforhold Undgå alkohol og stoffer (kaffe) Søvn Motion Psykiatriskole – selvhjælpsgrupper Kognitive selvhjælpsprincipper

13 Ved stress er der øget aktivitet i signalstoffer og den hormonelle stressakse
Angst Panik PTSD Misbrug, fx alkohol Udbrændthed Stress Depression Evt. demens Psykose

14

15

16 Funktion Lav aktivitet Høj aktivitet Serotonin Stemning Sult og tørst Sex Smerter Søvn Depression Angst Smerter, migræne Nedsat sult og sex Misbrug Opstemt Pågående adfærd Noradrenalin Energi Kognition Søvn-vågenhed Flygt eller kæmp Blodtryk Træthed Hukommelse og koncentration↓ Langsomme tanker Rastløs, urolig, angst Stress Puls og blodtryk↑ Sukker og fedtsyre↑ Luft til lungerne ↑ Dopamin Bevægelser Energi og lyst Belønning, reward Parkinsonisme Nedsat konc og huk. Energiløshed, træt ADHD Lystfølelse, eufori Mere energi Opstemt, mani Angst, psykose, skizofreni

17 Adrenalin-noradrenalin
Stress Hypotalamus (blåt område) Hypofyse ACTH Binyre-bark Binyre-marv Kortisol Nyre Øger blodsukker Mobilisere fedt og protein Svækker immunsystemet Adrenalin-noradrenalin Øger vågenhed og aktiverer Øger blodtryk og puls

18 Det limbiske system med hippocampus (sæde for følelser og intelligens)
Pande Nakke Amygdala Hippocampus

19

20 Undgå stress - Tænk over dit liv og arbejde
Dig selv Prioriter dine arbejdsmæssige ambitioner og dine materielle værdier. Giv dig tid til ro og fordybelse, tænk over din prioriteringer: Gør du det, du finder vigtigst i livet? Det, der giver mest mening for dig. Lav om på dine indbyggede præstationsvaner Mere glæde frem for flere ydelser Brug din følelsesmæssig intelligens, din humor Det er det, du tænker om situationen, der gør dig stresset, ikke selve situationen Afslapningsteknik, daglig ”meditation”, Husk motion og en god nattesøvn – og ikke for meget alkohol! Familien Det samme Tal med din partner om eventuelle stresssymptomer, om jeres livsværdier, om dit følelsesmæssige liv – eller mangel på samme Giv jer tid sammen, vis ømhed Mmm

21 Det ”frie” arbejde (”de privilegerede”)
Arbejdsforhold Det ”frie” arbejde (”de privilegerede”) De mange muligheder, flere jobs, spændende muligheder…. Menneskets natur, for stor appetit (i forhold til tid og kræfter) Præstationskulturen, ambitionerne Det ”bundne” arbejde, fra Husk de 6 guldkorn: Indflydelse på arbejdet og dets tilrettelæggelse Mening med arbejdet – sammenhæng, værdier og mål Forudsigelighed. Velinformeret, tryg – ikke uvis og ængstelig Social støtte fra ledere og kolleger, praktisk og psykologisk Belønning, d.v.s. løn – karriere – anerkendelse Passende omfang og sværhedsgrad Arbejdsløshed

22 Søvn og angst Søvnmangel og dårlig søvnkvalitet kan føre til angst og stress Det er vigtigt at opretholde en god søvnrytme, hvis man vil undgå eller reducere angst og stress Den gode nattesøvn er gratis og bivirkningsfri medicin Husk du sover i alt år!!!

23 Søvnhistogram ved depression

24

25 Hvad styrer søvn? Det indre ur – suprachiasmatisk kerne
”pacemakeren”- ”dirigenten” ”klokkegenerne” Signalstoffer Aktiverende signalstoffer Hypokretin, dopamin, noradrenalin Acetylkolin, serotonin, histamin Sederende signalstoffer GABA – benzodiazepiner Adenosin Lys

26 Hormonsvingninger i løbet af et døgn

27 Sov godt – de 10 gode råd • Gør søvnen til en nydelse!
• Få din skønhedssøvn. Det handler om din fysik og din psyke. • Godt sovemiljø. Soveværelset – kun til søvn – og sex • Slap af en time før sengetid. Undgå stimulerende drikke. Kaffe er længe om at komme ud af kroppen. • Gå ikke sulten eller overmæt i seng • Respekter dit indre ur – fast sengetid • Motioner mindst 30 minutter • Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer, herunder mennesker med psykiske lidelser • Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger • De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab.

28 Motion er kognitiv fitness!
Motion giver glæde, modvirker stress og angst, fremmer indlæring og hukommelse Motion forebygger og behandler depression Motion stimulerer de aktiverende signalstoffer nervevækstfaktorer væksthormon interleukin-6 (IL-6) blodtilstrømning til visse hjerneområder

29 Medicin mod angst Antidepressiva De nyere antidepressiva (SSRI, SNRI)
Remeron, Tolvon De gamle antidepressiva, fx Saroten Buspar Betablokkere fx propranolol Lyrica – pregabalin Antipsykotika De nyere antipsykotika, fx Zyprexa De gamle antipsykotika, fx Fluanxol, Truxal Antihistaminer Atarax Benzodiazepiner

30 Husk det nu! Vær åben Skaf viden om angst Livsstilsændringer
Undgå den negative stress. Sørg for gode arbejdsforhold Undgå alkohol og stoffer (kaffe) Motion Søvn Aktivitet og kontakt Psykiatriskole - Kognitive selvhjælpsprincipper – selvhjælpsgrupper Søg professionel hjælp – i tide

31 Konklusion Der findes mange forskellige typer angst
Angst kan – ubehandlet – påvirke hele livet Angstsygdomme er underprioriteret, underdiagnosticeret og underbehandlet Man kender ikke de præcise årsager til angst Men vi ved dog en del om det psyko-sociale og biologiske Man kan selv gøre meget for at udgå/behandle angst Viden, åbenhed, god livsstil, kognitive principper, selvhjælpsgrupper Angstskole, fobiskole, psykiatriskole Arbejdsforhold Psykoterapi og medicin Man kan leve et godt liv, selv om man efter behandling må acceptere en del angstsymptomer