Sociale studiekompetencer

Præsentationer af emnet: "Sociale studiekompetencer"— Præsentationens transcript:

1 Sociale studiekompetencer

2 Struktur 1. Definition af sociale studiekompetencer 2. Betydningen af sociale studiekompetencer i relation til læring, motivation Konkrete eksempler af betydningen i praksis 4. Hvordan trænes sociale studiekompetencer? 5. Andre konkrete tiltag til træning af sociale studiekompetencer

3 Sociale studiekompetencer
Studiekompetence: En definition Lad os indledningsvist give en definition på begrebet studiekompetence. Studiekompetence kan defineres som evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse Social studiekompetence defineres som sociale kompetencer til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser, samarbejdsevne, åbenhed og omgængelighed

4 Definition fortsat Steen Beck: Elevernes opøvelse af relationskompetence, refleksionskompetence og meningskompetence forekommer vigtig i relation til etableringen af faglige kvalifikationer og faglig metode

5 Betydningen af sociale studiekompetencer
Klasserumskulturen har betydning for elevernes udbytte af undervisningen og deres tilkobling til det, der foregår i det faglige fællesskab, (Beck) De sociale in- og eksklusionsmekanismer manifesterer og udspiller sig på uddannelsen, herunder læringen og motivationen (Susanne Murning) Relationer som forudsætning for læring. En del læringsteorier har som bekendt fokus på det sociale aspekt. Bl.a. Vygotskys (1978) begreb om zonen for nærmeste udvikling understreger pointen om, at læring foregår i det sociale møde med en mere kompetent person, fx en klassekammerat eller dig som underviser.

6 Fortsat Lave og Wengers (2003) begreb om praksisfællesskaber understøtter pointen om, at dine elevers adgang til fællesskabet i klassen, ofte er en adgangsbillet til læring. Metoden Cooperative Learning er et godt eksempel herpå. (Christina Lüthi ) Vejlederne på de videregående uddannelser peger på at der er sket en positiv udvikling i forbindelse med studiestarternes evne til at samarbejde og til at anvende forskellige arbejdsformer generelt – en udvikling som de tilskriver reformen Studiestarterne er blevet bedre til at samarbejde, bedre til at danne studiegrupper og bedre til at bede om hjælp når arbejdet i studiegruppen ikke går som planlagt. Forskningen viser at man på de videregående uddannelser samlet set oplever at studiestartere med reformbaggrund er blevet mere bevidste om hvad arbejdet i grupper kræver, hvad der kan komme ud af det, og hvornår der er tegn på at samarbejdet ikke fungerer godt nok. (EVA)

7 Konkrete eksempler Citater: ”Men jeg har det så trælst med at fremlægge foran klassen, fordi jeg er uvenner med næsten dem alle sammen. Jeg kan sagtens bare fremlægge for dig - men jeg ville høre om der var en mulighed for at kunne slippe?” Elev i 3g ”Jeg har ikke rigtig lyst til at sige noget, de andre opfatter mig som dum” Elev i 2g Empiri: I en klasse med mange konflikter har teamet og klassens øvrige lærere anvendt meget tid på at træne sociale studiekompetencer. Læringsmiljøet har været præget af dårlig stemning, mange skiftende uvenskaber og konflikter, små grupperinger og ikke mindst en vogten på hinanden, der udmønter sig således at fagligheden og læringen bliver det sekundære for eleverne. Efterfølges af flere mundtlige eksempler…Jeg har talrige…

8 Hvordan trænes sociale kompetencer?
Assertionstræning, hvor eleverne blev præsenteret for dels at kunne argumentere for deres synspunkter, dels at have respekt for andres synspunkter. Teorien er blevet afsluttet med træning gennem små rollespil med situationer fra elevernes hverdag i klasserummet. Emner som f.eks.: Dine gruppemedlemmer pjatter og lader dig lave det meste af gruppeopgaven. Nogle af dine klassekammerater er uforberedt til timerne og støjer. En fra din klasse vil altid have lov til at skrive dine matematikstykker af. Samarbejdsøvelser: Forlist i Stillehavet Spørg Dr. Phil: Hvordan skabes en bedre klasserumskultur og dialog i klassen. Elever agerer Dr. Phil

9 Er gruppearbejde løsningen?
En stor gruppe elever mener ikke, at de får noget ud af gruppearbejde som den hyppigst administreres i dag. Under 1/5 af eleverne foretrækker gruppearbejde, andre ¼ mener ikke, at arbejdsformen er til gavn for deres læring, og lidt over halvdelen tager forbehold. Ofte uklart for dem, hvorfor læreren i den givne situation har valgt denne arbejdsform. De savner en klar begrundelse og en mening med lige netop denne arbejdsform. (Beck)

10 Fortsat Læreren kan tro og håbe, at eleverne lærer at samarbejde, men det er de elever, der sidder i gruppen, der kender indsatsen og mærker samspillet på kroppen Man skal ikke lære faglige ting ved gruppearbejde – man skal lære at lave gruppearbejde. Det er nærmest det, der er målet for gymnasiet: at man skal kunne arbejde sammen i grupper og lave tværfagligt arbejde. Der mangler helt basalt undervisning i, hvordan du lærer gruppearbejde. Det har vi aldrig hørt noget om. De siger: arbejd! Og så er det klart, det går galt. Gymnasielærere tror, det er alternative måder at arbejde med stof på – men det er ikke det, der er pointen: det er, at vi skal lære, hvordan man gør det. (Matematisk dreng, 3.g)

11 Projekt? Jeg ville meget gerne have flere projekter, fx to i 1.g, i 2.g og i 3.g. Når man samarbejder over længere tid, lærer man at samarbejde mere koncentreret, man lærer at søge information og klare sig selv. Man slider virkelig for det, og det tvinger alle til at være med, også den passive elev, i modsætning til hverdagen, hvor det er let at glide i baggrunden.

12 Projekt? De skal også kunne samarbejde – det er en vigtig social kompetence – og man skal også kunne samarbejde med hende, man ikke kan lide. De kommer med et had til gruppearbejde, når de kommer fra folkeskolen, fordi de har siddet med nogle, som ikke gad deltage. Her prøver vi at lære dem det ved at bruge KUBUS (Beck)

13 Løsninger? Ifølge Will Schutz gennemgår grupper, der eksisterer over tid, en proces, hvor følgende tre stadier er karakteristiske: tilhørefasen, kontrolfasen og nærhedsfasen. I nærhedsfasen har medlemmerne fået en realistisk opfattelse af egne og de andres styrker og svagheder. De accepterer, at nogle er tættere på hinanden end andre, de evner at supplere hinanden og udnytte hinandens ressourcer både menneskeligt og fagligt.

14 Reflektion Forskningen tyder på at gruppearbejde ikke nødvendigvis er løsningen, når de sociale studiekompetencer skal opøves. Gruppearbejdet skal ledsages af kvalitative overvejelser og øvelse i roller og socialt samspil. Er projektet vejen frem? Diskussion og afrunding