Æstetik og Usability - om æstetikbegrebet og om mulighederne og problemerne med en kompabilitet mellem et kvantificerbart syn på handling og perception.

Præsentationer af emnet: "Æstetik og Usability - om æstetikbegrebet og om mulighederne og problemerne med en kompabilitet mellem et kvantificerbart syn på handling og perception."— Præsentationens transcript:

1 Æstetik og Usability - om æstetikbegrebet og om mulighederne og problemerne med en kompabilitet mellem et kvantificerbart syn på handling og perception og æstetikkens ”bløde variable” v/Mads Bødker, MA i film- og medievidenskab, phd stipendiat på IT-U, afdelingen for Digital Æstetik og Kommunikation (DiAC)

2 Hvilke betydninger har æstetik-begrebet?
Hvad kan man bruge begrebet til når man bedriver kvantificerbare beregninger efter ingeniørmæssige principper?

3 Funktionalitet vs. æstetik
Common-sense: Udseende betyder ”noget” Filosofisk: Ja, men hvad - og hvordan? -både fokus på oplevelsen (den æstetiske erkendelse) og på det æstetiske objekt.

4 Historisk Alexander Baumgarten anvender begrebet ”Aisthesis” om sanse oplevelser, ca. 1733/1750 Prioriteting af intellektet/kognition i vores erkendelse (Cogito ergo Sum) Kant overtager begrebet ”Æstetik” - ca i sin 3. Kritik: Kritik af Dømmekraften Kant: Den æstetiske oplevelse opstår som et interesseløst begær, en mærkelig lyst i et distanceret forhold til et værk <- immanuel kant, ca.1780

5 Historisk Den tidlige filofiske æstetik er optaget af normative domme over skønhed etc. Æsetikken som videnskab er ekspanderet, og blevet mere kompleks

6 Æstetisk oplevelse Den æstetiske oplevelse er et særligt oplevelsesaspekt ved erkendelse - en mærkelig lyst, oplevelsen af et ubeskriveligt behag? Ubeskriveligt? Opstår i oplevelsen af modstand, vs. hverdagens rutiniserede processer En tilstand af tøven, af reflektion?

7 Problemet! Hvordan kan dette ”bruges” i en HCI/Usability sammenhæng, hvor idealet grundlæggende er rationelt økonomisk ?

8 Forståelse - paradigmer og kulturer
Kultur og æstetik Æstetik som forståelse af repræsentationer Primært udfra ikke-naturalistiske teorier (den økologiske perceptionsteori som en marginal undtagelse) Æstetikken er kontingent

9 Forståelse - paradigmer og kulturer
Computeren: Fra industriel wundermaschine til kulturelt wunderkammer Lev Manovich: Kulturelle Interfaces Steven Johnson: Interface Culture Bolter & Grusin: Remediation

10 <- microsoft word 1997 Forståelse - paradigmer og kulturer Computeren: Fra industriel wundermaschine til kulturelt wunderkammer Lev Manovich: Kulturelle Interfaces Steven Johnson: Interface Culture Bolter & Grusin: Remediation ”The Invisible” Computer er en utopi Interfacet er betinget af den nutidige og historiske kulturelle kontekst, og er en del af det kulturelle felt! <- steve mann ca. 1990

11 Mennesket & maskinen Usability er godt, men det er ikke det sidste ord i konstruktionen af interfaces Hvor usability tematiserer mennesket som et pragmatisk, kvantificerbart objekt, kan man med en æstetisk optik se brugere som legende, kreative individer. Øget brug af computeren, betyder øget kulturel prægnans = øget reflektion over design og potentialer.

12 Hvordan? Software art/info-aesthetics Anti-transparens som ideal Tematiserer brug og brugere Kritisk Selv-referentiel Adrian Wards ”Auto-illustrator” etc. tak! jodi.org: ”sod” auto-illustrator: ”suck my pixel”