Æstetik I 1682 flytter Louis XIV fra Paris til Versailles, og en kulturel offentlighed kan begynde at bryde frem. I den kulturelle offentlighed diskuterer.

Præsentationer af emnet: "Æstetik I 1682 flytter Louis XIV fra Paris til Versailles, og en kulturel offentlighed kan begynde at bryde frem. I den kulturelle offentlighed diskuterer."— Præsentationens transcript:

1 Æstetik I 1682 flytter Louis XIV fra Paris til Versailles, og en kulturel offentlighed kan begynde at bryde frem. I den kulturelle offentlighed diskuterer borgerskabet smag.

2 Æstetikkens opgave Æstetikken skal bringe orden og fornuft ind i borgerskabets diskussion om smag. Æstetikken skal legitimere borgeskabet ved at legitimere dets fælles smag. Æstetikken skal samle og legitimere en klasse (borgerskabet), der ikke har andet at være fælles om end æstetikken.

3 Æstetikkens dilemma Den kulturelle offentlighed, som æstetikken skal samle, er en offentlighed, der har været nød til at opfinde æstetikken, fordi den tenderede mod at splittes i stridende private (individuelle) interesser. Æstetikken kommer som resultat til at rumme en latent kritik af den klasse, den er sat i verden for at undsætte: Borgerskabet er den klasse, hvis medlemmer har det tilfælles, at de alle vil være forskellige.

4 Det skønne og det sublime
Vi kalder noget skønt, når en genstand forekommer os hensigtsmæssig, uden vi kan se, at den tjener nogen hensigt (Kant: ”Zweckmäßigheit ohne Zweck”). Det sublime (Kant og Burke) er den følelse, vi kan have overfor uendelighed eller når vi er i stand til at stille os an overfor det frygtindgydende uden frygt.

5 Casper David Friedrich: Vandreren over tågehavet. 1818.

6 Det skønne og det sublime
Det skønne sætter bevidstheden fri på en legende måde. Det skønne er det, der ikke passer til noget, vi kender, men som vi ikke af den grund kan afvise. Det sublime giver os en anelse om en orden, vi hverken har begreb for eller om.

7 Problemet er at det skønne nu også er det, der er hinsides vores interesse. Det er blevet adskilt fra det der ellers interesserer os: Sex, politik, moral og religion.

8 Pest eller kolera? I 2005 udkom Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske. Den har ingen genreangivelse, men undertitlen ”scener fra mit liv”. På side 308 står der: ”Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.” Det blev startskuddet til en hel sædelighedsfejde. Leth blev anklaget for at være at være en gammel gris, der udnyttede unge fattige kvinder som en anden koloniherre. De, der tog ham i forsvar, sagde, at bogen var kunst og / eller at den omdiskuterede scene var fantasi.

9 Hvad er der blevet af æstetikken?
Man kan sige, at prisen, for at kunne forene en klasse uden noget at forenes om, har gjort, at æstetikken måtte tømmes for indhold. Kanondiskussionen som eksempel Vi skulle have en kanon for at kende forskel på skidt og kanel. Men da der først var nogen, der havde fået en kanon, så skulle alle have én. Man skulle jo nødigt gøre forskel på nogen. … nå, men skønhedserfaringer har vi dog stadig.

10 Et andet bud Skønhed er et løfte om lykke.

11 Navne Alexander Baumgarten: Aesthetica (1750-58).
Edmund Burke: On the sublime and the beautiful (1756). Immanuel Kant: Kritik af dømmekraften (1790) … Raffnsøe, Sverre: Filosofisk æstetik Om Adorno og Heidegger.