Læringsledelse Kliniske vejledere Nyborg Strand d. 29. januar 2015

Præsentationer af emnet: "Læringsledelse Kliniske vejledere Nyborg Strand d. 29. januar 2015"— Præsentationens transcript:

1 Læringsledelse Kliniske vejledere Nyborg Strand d. 29. januar 2015
Mads Hermansen konsulent, aut. psykolog, dr.pæd.

2 Formål Fortolkende at undersøge den kliniske vejleders opgave i udspændtheden mellem at være dybt involveret og i stand til at holde nallerne væk i det funktionelle flow og med de rette nedslag af udfordring og opbakning.

3 Formiddagens program 9.45 Goddag. Præsentation af mig og formiddagens program 9.50 Oplæg: Den kliniske vejleder som læringsleder. Opgaver, indhold, rammesætninger og lidt om måder 10.50 Kaffepause og to’er drøftelse 11.10 Oplæg: Den kliniske vejleders vilkår i forskellige krydspres. Og noget mere om måder 12.15 Spørgsmål og refleksioner fra salen 12.30 Frokost

4 Oversigt: Hvad er opgaven? Læringsledelse
Historien og scriptet som grundmetafor i arbejdet At være professionel læringsleder

5 Hvad er formålet med det vi gør?
At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste sygeplejersker med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne magte opgaverne og være forberedt på at fortsætte i videre uddannelse.

6 Spejle de studerendes selvskabelse og skabe læringsrum
At komme til sig selv som relationsprofessionel Ved at fortolke den andens fortolkning Ved at fortolke det der sker i praksis Læringsrum Det ydre rum Rammesat af ’ret til at være der’ og ’optimal udfordring’ Det indre rum Optimering af ’associative markvandringer’

7 Det faglige i vejledning er kvalifikation til læringsledelse
Som er lydhør, tydelig og transparent styring Lydhørhed Kompetencer til: Forhandling/indføling/empati/rettethed/nysgerrighed/anerkendende kommunikation Styring Kompetence til at styre: Spilleregler(organisations- og arbejdstilrettelæggelse) Differentiering

8 Hvorfor er historien så vigtig?
Narrativets grundform er: En tidsorden Et plot Som hjælper os til: til følelsesmæssigt at gennemleve det svære skaber mening skaber klarhed over de nye muligheder hjælper til at komme til rette med sit liv hjælper til at forbinde sig med kanon Og for os professionelle: hjælper os til at skabe den retvisende institution

9 Scriptet: Scriptet er: Scriptet hjælper os til at: En orden Et plot
Skabe mening Skabe overskud gennem indarbejdelse af gode vaner Gøre det rigtige uden at tænke os om Skabe fælles tydningshorisont og lette forhandlingen

10 Spørgsmål til drøftelse
Læringslederopgaven er at hjælpe til selvhjælp til selv at kunne magte. Hvordan hjælper man sig selv som vejleder til bedst til at udfordre den studerende til selv at undersøge og gøre, uden at gøre for eller at rådgive om, hvordan man gør?

11 Den kliniske vejleders vilkår i forskellige krydspres og lidt mere om måder hvorpå
2. oplæg

12 Oversigt: At hjælpe til at hjælpe sig selv Attribuering
Personlig stil og studenterstil Professionsprofessionalisme Modellen for alting Feedback som en grundkategori Kommunikationsprofessionalisme Voksenhed Organisationsmæssig krydspres

13 At hjælpe til at hjælpe sig selv
At lære at holde nallerne væk de rigtige steder og være dybt involveret de rigtige steder Kunne afstemme sig med den studerende i krydspresset mellem hjælp og udfordring

14 Attribuering Hvad afmægtiggør mest? Tilskrivning til indre årsager
Stabile specifikke: Jeg dummer mig altid, når jeg arbejder med de demente. Stabile globale: Jeg dummer mig altid. Ustabile specifikke: Jeg præsterede ikke særligt godt i den situation. Ustabile globale: I den senere tid har jeg ikke formået at præstere efter mine evner. Tilskrivning til ydre årsager Stabile specifikke: Det var helt urimelige krav vejlederen stillede til vores måde at arbejde på. Stabile globale: Alle vejlederen stiller urimelige krav. Ustabile specifikke: Vores vejleder må have været i dårligt humør. Ustabile globale: I år virker det som om vores vejleder har været sur.

15 Personlig stil og studenterstil
En lille øvelse: Du står overfor en vanskelig afgørelse du skal træffe. Hvad har du tendens til at gøre: Tænke sig om, føle efter hvordan du har det eller at gøre noget?

16 Grundscriptet for alting
(god ledelse, undervisning og vejledning) Forforståelsesfortykning (Feedforward) Fordybelse Efterbearbejdning (Feedback)

17 Effektiv feedback svarer på tre spørgsmål!
Hvad skal jeg nå? Feed Up Hvordan gør jeg det? Feedback Hvad er næste skridt? Feedforward

18 Som hver for sig har fire niveauer:
Opgaveniveau Procesniveau Selvreguleringsniveau Personniveau (Efter Hattie og Timperley 2007)

19 Kommunikationens grundmønstre og spilleregler.
En afgrænsning af opgaven Processen i samtalen Som kræver at vejleder rettet kan være: I stand til at rammesætte det kommunikative, undersøge grundmønstre med henblik på forandring og spørge uden at overgribe

20 Spilleregler Lineær og cirkulær tænkning Neutralitet
Cirkulær udspørgen Neutralitet Synliggørelse, ansvarlighed, undgå fordømmelse, partiskhed og lineær logik Hypoteseformulering Formodninger, udforskning

21 Processen i samtalen Fastsættelse af mål (for seancen og forlangsigtede mål) Realitetscheck(undersøge den foreliggende situation) Alternative strategier (og handlemuligheder) Planlægning: Hvad skal der gøres, hvornår, af hvem?

22 Organisationsmæssige krydspres. Hvis interesser forvalter man?
Rollen som vejleder imellem uddannelse og afdeling Hvordan? Rollen på afdelingen Rollen i hele organisationen

23

24 Grundlæggende litteratur
Hermansen, M. (2004): Omlæring. Klim Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur. Hermansen, M. Løw, O. & Petersen, V. (2013): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Akademisk. Hermansen, M. (2014): Så det…Om liv fagligt fortolket og fortællingsforvansket. Multivers