Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv

Præsentationer af emnet: "Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv"— Præsentationens transcript:

1 Udfordringen med at skabe læringsrum, og retning i de unges liv
Mads Hermansen, institutleder, professor, dr. pæd. SDU,CBS & NHV

2 Program 14.00 Goddag og præsentation af program
14.10 Oplæg: Udfordringen med at skabe læringsrum og retning i de unges liv 15.25 Pause 15.40 Gruppeopgave 16.25 Pause 16.40 Plenum, fremtid og konsekvenser 17.25 Efterårets forløb Farvel for nu Åbent hus på Hejrevej – Nye lokaler

3 Spiseseddel Hvad er formålet? De almene vilkår:
Hvad er det i grunden for en opgave lærere skal løse? Spejle selvskabelsen! Skabe læringsrum og læring! Hvad er læring egentlig Elementer til en god læringsleder? Hvad er professionalitet i forhold til læringsledelse? Spørgsmålet

4 Hvad er formålet? At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste borgere med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne fortsætte i videre uddannelse eller begynde på arbejdsmarkedet

5 Spejle selvskabelse og skabe læringsrum
At komme til sig selv Ved at fortolke den andens fortolkning Ved at fortolke Kulturen Naturen Gennem det værktøjsskabte Læringsrum Det ydre rum Rammesat af ’ret til at være der’ og ’optimal udfordring’ Det indre rum Optimering af ’associative markvandringer’

6 Hvad er læring? En minimalistisk definition på læring
Det er læring når noget, hos den der kunne komme til at lære, kobles sammen med noget andet eller differentieres, og det giver mening. (Hermansen 2005 p In: Læring – en status)

7 1. dimension Læringens landevej

8 2. dimension. Vertikaliteten

9 3. dimension

10 Elementer til en god læringsleder?
Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse jo højere fagligt udbytte Lærerstøtte påvirker skoleindstilling og selvopfattelsen positivt Forældrestøtten påvirker skoleindstilling og selvopfattelse (mindre end lærerpåvirkningen) En god klassekultur med vægt på relationelle samspil åbner for nye positive samspil, som igen positivt påvirker udvikling i selvopfattelse og skoleindstilling Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Udfordringer (feedback) påvirker skoleindstillingen positivt Begrundelser og erfaringstilknytning påvirker skoleindstillingen positivt

11 Lærerstilens betydning
Fire stile Ildsjælen Problemknuseren Den harmoniske Traditionens vogter De adskiller sig markant i forhold til Problemstyring Involvering

12 Lærerstilens betydning
Elevfremskridt i forhold til lærerstil: Ildsjæl (fremskridt) Problemknuser (fremskridt) Harmonisk (relativ svag fremgang) Traditionens vogter (meget svag fremgang)

13 Professionalitet God klasseledelse? Forestås af: En voksen En aktør
En læringsleder En relationsprofessionel Proces og kommunikationskompetent Musikalsk Fag- og fagdidaktisk kompetent

14 Udfordringerne i undervisning
At koble sig på de unges narrativer i udgangspunkt Nysgerrig interviewning At skabe ramme om de passende udfordringer Skabe læringsrum Udspændt mellem empati og udfordring Udspændt mellem at være dybt involveret og holde nallerne væk Spilleregler og forhandling Grundscriptet (feedforward – situation – feedback) En projektorienteret undervisning med dybe nedslag af færdighedstræning Bruge deres egne medier

15 Spørgsmålene til gruppen?
Hvad var den mest markante idé eller tanke du fik under oplægget i forhold til arbejdet omkring de unge på en STU-uddannelse? Tag først en runde, hvor alle ytrer sig om det. Afgør derefter i hvilken rækkefølge I vil drøfte det Sørg for at I har mindst ét markant synspunkt I kan præsentere for plenum

16 Efterårets forløb på HKI
Arbejde med uddannelsesplaner med det formål at optimere og effektivisere Vi mødes tre gange tre timer Imellem gang 1 og 2 og 2 og 3 får I i jeres grupper hjemmearbejde for til præsentation og drøftelse gang 2 og 3 Der kommer plan for tidspunkter og spilleregler for arbejdet inden sommerferien

17 Litteratur: Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur Hermansen, M. (2009): Klasse- og læringsledelse. I: E. Jensen & O. Løw (red.) Klasseledelse. Akademisk. Hermansen, M. m.fl. (2006): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Alinea Hermansen, M. (2010): Spilleregler i skolen. Akademisk