Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser

Præsentationer af emnet: "Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser"— Præsentationens transcript:

1 Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser
Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014

2 Spørgsmål Hvad er mad? Hvad er literacy og food literacy (review)?
Hvad er maddannelse? Hvilken betydning har det for didaktiske og sundhedspædagogiske overvejelser? Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante?

3 Model for madens niveauer (Benn, 2009, 2013)
Hvad er mad? næringsstoffer fødevarer/ levnedsmidler retter/måltider Produktion, valg tilberedning Diæt / ernæring Mad Natur Kultur Føde kost Kost / diet Model for madens niveauer (Benn, 2009, 2013)

4 ‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connected with many other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social;’ (Warde 1997 s. 181)

5 Literacy ‘Reading the word and the world’ (Freire, 1987)
‘A dialectical relationship between human beings and the world’ (Giroux i: Freire & Macedo, 1987) ‘To be well educated, learned’ (UNESCO, 2013) 1) som et autonomt sæt af færdigheder (i bred forstand, min tilføjelse) 2) som anvendte, praktiserede og situerede 3) som en læreproces 4) som tekst (i bred forstand, min tilføjelse)

6 Food literacy bekymringer & begrundelser
Mangel på kundskab om hvor maden kommer fra (Vileisis, 2008) Mangel på madlavnings- forbrugerfærdigheder og -kundskaber – ‘deskilling’ (Caraher & Lang, 1998 Caraher et al, 1999, Jaffe & Gertler, 2006, Thonney & Bisogni, 2006) Mangel op kundskabe i forhold til evnen til at læse og forstå ernæringsinformationer Det voksende ‘obsogene’ (overvægtige) samfund For at udvikle et nyt begreb og mål for maddannelse og –undervisning (ex madkundskab)

7 Review resultater Teoretisk forskning af ‘food literacy begrebet’
Empiriske undersøgelser(med teoretiske tilgange til) Undervisningsprogrammer og guidelines Interventionsstudier

8 Forståelser af ‘food literacy’
som en generel maddannelse som del af food well-being/madtrivsel som kulturel ‘literacy’ som fødevarekundskaber om dyrkning og madlavning som sundhedsundervisning/dannelse og ‘health literacy’ som opfattet af almindelige borgere og professionelle på madområdet som sundheds- og ernæringsintervention

9 Køkken-mad ‘literacy’ madlavnings’literacy’
Ernærings’literacy’ Køkken-mad ‘literacy’ madlavnings’literacy’ Kulturel ‘literacy’ Madtrivsel/velvære Madmiljø/foodscapes Mad ‘Literacy’ – Maddannelse

10 Generel ‘food literacy’ / maddannelse’

11 2. Food literacy as part of food well-being
conceptual or declarative knowledge, procedural knowledge ability or opportunity and motivation to apply or use that knowledge(ibid. p.7)

12 3. ‘Food literacy’ som kulturel ‘literacy’
Culturel literacy el.køkken literacy indeholder følgende komponenter: Måltider, måltidstilberedning, madfærdigheder og -kundskaber, ernæringskundskab, involvering I mad og madlavning. ‘Konklusionen er, at ‘food literacy is so important to understanding not only our food, but our culture. Understanding culture, then, demands knowing about ourselves and all our culture’s intricate, messy, cultural, political, yet tasty, elements. ‘ (Snyder, no. 13)

13 Kompetencer Mål Eksempler At vide Sammenhængsforståelse (kundskab) Viden og evne til at tage beslutninger fx at vide om sammenhænge mellem indtag og sundhed. At gøre Hverdagslivskompetencer (Kapabel og ‘cope-able’) Praktiske og tekniske kompetencer Fx.at kunne dyrke, vælge, tilberede og opbevare fødevarer i forhold til dagliglivet . At opleve med alle sanser/ percipere Æstetiske impression & expression, (Madmod og kreativitet) Sensoriske kompetencer madmod fx. Perceptioner af fødevarer gennem dyrkning, madlavning og smagning. At ville Ansvarlighed og villighed (deltagelse og handling) Medborgerskab og demokrati fx. Deltage I at løse generelle madproblemer i samfundet. At være Omsorgsfuld (‘care for and care of’) Etiske overvejelser i forhold til sig selv, andre og miljøet fx i valg der reflekterer omsorg Kompetencer i food literacy/ Maddannelse/Madkundskab (Benn, 2014)

14 Aspects Brede forståelser Snævre forståelser Mål Empowerment, selvbestemmelse, medbestemmelse og kritisk forståelse angående fødevarer, mad, måltider og velvære Mad literacy som enkel literacy; forståelse af ernæringsinformationer, fødevaremærkninger, opskrifter og varefakta. Sunde valg, den rette ernærings- og/eller madlavningskompetence. Kønsbetonet – kvindelig uddannelse (en undersøgelse) Indhold Mad fra produktion til spisning (til resteanvendelse) til bortskaffelse. Alle aspekter af ernæring, fødevarer, måltider og kost I en kritisk forståelse, bådehvad angør individdet, gruppen og samfundet. Eksemplariske, elevorienterede, -engagerende temaer. Mad og fødevarer som enkelte og adskilte aspekte: Madlavning, dyrkning, ernæring, kost … Systematiske kurser bestemt externt el. lærerbesluttet Kompeten-cer At vide, at kunne, at sanse, at være og at ville.  Kulturelle færdigheder I en bred forstand. Læsefærdigheder/akademiske færdigheder. Dyrkning, forbrug, madlavningsfærdigheder i en snæver betydning. Setting Fra micro til macro Mest micro

15 Benn, 2013: Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver

16 ’Gatekeeper’ rollen Valg og fravalg ved et utal af ’gates’
Hvem vælger for hvem? Hvad vælges? Hvorfor? Hvordan tilberedes? Serveres? Hvordan spises? Hvorfor? Hvor? Hvem? Hvilken betydning for maddannelsen?

17 ”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om:
”Mad for mig” Præget af præferencer for: Fødevarer og retter smag sted/miljø tid følelser ”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: Fødevarer og næringsstoffer Sundhed og sygdom økonomi moral forbud ”eco-centrerede producent” Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s.206)

18 ’Food Literacy’ er forbundet til viden og erfaringer fra
Livsverdenen – en verden af levede erfaringer Videnskaben - analyse, empiri, fortolkning – kritisk forståelse Narrative historier (Smith inspireret af Vaines, 2009)

19 Centrale aspekter i forhold til ernærings-/maddannelsen*
Aktualitet Indholdsaspekter – alle sider af maden Kompetencer Fagovergribende behandling (tværdisciplinær) * Ines Heindl (2003): Studienbuch Ernährungsbildung, s.89 Skolen – institutionen som bidragende til maddannelsen gennem Kultur, tradition Overlevelse, samliv og omsorg Oplevelse, udfoldelse, udvikling og udfordring.

20 Elementer i ’mad-dannelsen’
at vide at kunne at ville at være/blive at sanse mål sammenhængsforståelse (kyndig) hverdagslivskompetence (kapabel) omsorgsfuld (med- og indlevende) ansvarlighed og deltagelse (villig) sansemæssige oplevelser og indtryk og udtryk (madmod)

21 Traditionel  Ny Mål - sund ernæringsadfærd - sandt eller usandt (uafhængigt af situation) - normativt (behov, kalkulerbare) - samfundsmæssigt værdiorienteret fremmedgjort beslutning - bevidst og selvbesluttet kosthandling - gunstigt/ugunstigt (situationsafhængigt) - emancipatorisk (frigørende) (behov og ønsker) -subjektiv værdiorienteret selvbestemt, egenansvarlighed Didaktik - systematisk undervisningsforløb - videnskabeligt orienteret (fag/stof-struktureret) - undervisning i kundskaber (ernæringsviden: næringsstoffer,kJ, dagskoster) - gode råd, ofte ikke anvendelige i hverdagslivet - eksemplarisk læring og undervisning - elevorienteret - handlingsorienteret - videnskaber tjener som informationsgiver (hjælper til orientering og beslutning) - konkret brugbar, lære at handle, relateret til hverdagslivet Ernährungserziehung, Selbst-Bewusstsein und Eigenverantwortlichkeit – Forderungen und Überforderungen (Methfessel, 1996, i Benn’s oversættelse)

22 Læreridealtyper 2014 (Benn, in print, må kun bruges med angivelse af kilde)