Innovation, faglighed og motivation Danmarks Læringsfestival 2015 Thomas Schausen.

Præsentationer af emnet: "Innovation, faglighed og motivation Danmarks Læringsfestival 2015 Thomas Schausen."— Præsentationens transcript:

1 Innovation, faglighed og motivation Danmarks Læringsfestival 2015 Thomas Schausen

2 Disposition Innovation – Hvordan skal innovation forstås? Eksempler på undervisningsforløb med innovation med fokus på – hvorfor der er synergi mellem innovation og faglighed? – hvorfor eleverne motiveres – om eksterne samarbejdspartnere motiveres til at deltage? Et eksempel på en innovationsmodel Hvilke kompetencer giver innovation mulighed for at udvikle? Diskussionsspørgsmål

3 Hvordan skal innovation forstås Den klassiske: En ny ide, der skaber ny værdi. Noget der opstår, når den entreprenante person eller gruppe ser en ny mulighed, måske endda en ny type af mulighed. Og det lykkedes at skabe en ny værdi. Værdi kan være markedsværdi, social værdi, kulturel værdi, værdi indenfor fagene, værdi i form af øgede handlekompetencer eller noget helt sjette.

4 Regeringens innovationsstrategi (2012): Danmark løsningernes land Med innovationsstrategien vil regeringen sikre, at de betydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad end i dag omsættes i vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Vi skal som led heri blive bedre til at finde nye løsninger på de globale samfundsudfordringer. Det skal bl.a. ske gennem en mere efterspørgselsorienteret innovationspolitik, styrket videnudveksling og mere fokus på innovationskompetencer i uddannelserne.

5 Et bud på en innovationsforståelse i gymnasieskolen Eleverne skal skabe ny værdi i forhold til et erkendt behov eller problem. Værdiskabelsen skal bygge på – en grundig undersøgelse af, hvilke løsninger der findes i forvejen og i forlængelse heraf skal eleverne udvikle en ny ide – ny faglig viden for eleverne, der vurderes relevant i forhold til problemet – et gennemarbejdet projekt, der eventuelt bliver præsenteret for relevante eksterne samarbejdspartnere Afgørende, at eleverne spiller en central rolle i processen!

6 Eksempler på undervisningsforløb Samarbejde mellem Steno Museet og Egaa Gymnasium i Aarhus om Den kolde krig og A-bomben Samarbejde mellem Ikea Aarhus og Egaa Gymnasium om formidling af Ikeas historie for Ikeas madarbejdere Samarbejde mellem Visit Århus og Egaa Gymnasium om branding af Aarhus for unge Samarbejde mellem Lokalenergi i Viby J og Egaa Gymnasium om markedsføring af LED lys

7 Steno Museet Faglige forløb med ”køleskabspoesi” i dansk, kernefysik i fysik og Den kolde krig i historie. Eleverne skulle lave nogle små videoer, der blev vist på en særlig skærm, der var sat op ved siden af en model af ”Little Boy” på museet. Museet gav eleverne en unik mulighed for at formidle. Stor motivation, der drev både faglighed og formidling.

8 Udstillingsrummet omkring ”Little Boy” på Steno museet

9 ”Køleskabspoesi” på Steno Museet

10 Hvad fik museet ud af det? Museets personale har til gengæld fået yderligere indsigt i, hvordan de unge mennesker oplever udstillingerne, samt nye ideer til, hvordan man kan styrke museets formidling. Hans Buhl, museumsinspektør Steno Museet

11 IKEA’s værdiers historie for Ikeas medarbejdere!

12 Visit Aarhus - branding af Aarhus

13 Lokalenergi Viby J. – branding af LED

14 Sidegevindsten ved innovation er mødet mellem elever og vigtige folk udefra! Hvordan skabes kontakt til en eksterne samarbejdspartner? Ved at fremhæve gymnasieelevers socio-kulturelle kapital!

15 Et eksempel på en innovationsmodel CDIO – MIT, Royal Institute of Technology and Linköping University in Sweden Conceive Design Implement Operate

16 Redefinering af de fire faser til gymnasieskolen Faglig indsigter og fastlæggelse af udfordringen. Designfasen – idegenerering og udvælgelse. (Divergent/konvergent) Produktionsfasen – udarbejdelsen af et projekt, der eventuelt kan præsenteres for eksterne partnere. Præsentationsfasen.

17

18

19 Vurdering af løsningsforslag I

20 Vurdering af løsningsforslag II

21 Vurdering af løsningsforslag III

22

23

24 Hvilke kompetencer udvikles i processen Personlige kompetencer Sociale kompetencer Faglige kompetencer Formidlingskompetencer

25 Personlige kompetencer Nysgerrig og undersøgende tilgang til verden Evne til at skabe nye ideer, til at kunne tænke ud-af-boksen Evne til at fastholde engagement omkring gruppens beslutning Kendskab til egne kvalifikationer og kompetencer Evne til at strukturere komplekse problemfelter. Evne til at kunne lytte og forstå Handlekompetence

26 Sociale kompetencer Samarbejdsevne og evne til at indgå i fællesskaber Evne til at se andres kvalifikationer og muligheder. Evne til at sammensætte arbejdsgrupper med personer med forskellige kompetencer (diversitet) Evne til at løfte en opgave i fællesskab

27 Faglige kompetencer Kendskab til faglige muligheder for at løse givne problemer i og uden for faget selv Evne til at analysere et problem og udpege det et relevant teoriområde, der kan bidrage til at løse problemet Evne til at opstille en passende model og justere den i forhold til problemet Evnen til at udvælge en optimal faglig løsningsstrategi – og finde en anden, hvis den første alligevel slår fejl Evne til at kunne overskue konsekvenser af givne løsningsstrategier

28 Formidlingskompetencer Evne til at formidle sine ideer med henblik på en given målgruppe. Evne til at argumentere og give ideerne belæg. Evne til at bruge forskellige faglige repræsentationsformer i argumentationen. Evnen til at bruge IT til at styrke formidlingen på et fagligt forsvarligt grundlag.

29 Diskussionsspørgsmål Hvad skal vi med innovation i gymnasiet? Hvad betyder måden at forstå innovation på? Skal der etableres kontakt til eksterne samarbejdspartnere? Er det en god ide, at have en bestem model til at styre afviklingen af et undervisningsforløb? Hvordan evalueres elevernes kompetencer?

30 Hvad siger eleverne?