MASTERPROJEKT MODUL VELKOMMEN TIL:.

Præsentationer af emnet: "MASTERPROJEKT MODUL VELKOMMEN TIL:."— Præsentationens transcript:

1 MASTERPROJEKT MODUL VELKOMMEN TIL:

2 HVAD ER ET GODT PROJEKT? PROBLEMSTYRET HELE VEJEN IGENNEM!
MASTERPROJEKT MODUL HVAD ER ET GODT PROJEKT? PROBLEMSTYRET HELE VEJEN IGENNEM! VELDESIGNET OG KONSISTENT STRUKTURET!; præciserer klart hvad der undersøges, hvorfor, hvorhenne, indenfor hvilke referencerammer, hvordan og med hvilket resultat. TEORETISK OG METODISK SOLIDT! ANALYTISK STÆRKT!; kobler teori, empirisk materiale og selvstændig kreativitet i én og samme bevægelse KONTINGENS-BEVIDST OG KRITISK REFLEKSIV! ift. de anvendte tilgange, kilder og producerede resultater Sem. 1 Sem. 2 Sem. 3

3 HVORDAN BAKKES PROJEKTET OP?
MASTERPROJEKT MODUL HVORDAN BAKKES PROJEKTET OP? KLYNGE VEJLEDNING SEMINAR

4 PROBLEM, PROJEKTDESIGN & PROCES
DAGENS FORMÅL At give jer et kick-off til igangsættelse af projektet At lære jer om hvad et godt problemorienteret projekt er og hvordan man designer et sådant At give jer info om litteratur-søgning (bibliotekar-besøg) At ‘parre’ jer med hinanden i klynger (og evt. i grupper) At få gode råd om skrive-processen fra en tidl. masterstuderende At lære hinanden (bedre) at kende via sandwich & socialt samvær MASTERPROJEKT MODUL, MPA/MPG AAU 2015 PROBLEM, PROJEKTDESIGN & PROCES Betina W. Rennison, Ph.d., Lektor, Inst. for sociologi & socialt arbejde, Aalborg Universitet

5 HVEM ER VI? - NAVN - STUDIE – - ARBEJDSSTED – ARBEJDSFUNKTION -
MASTERPROJEKT MODUL HVEM ER VI? Præsentationsrunde: - NAVN - STUDIE – - ARBEJDSSTED – ARBEJDSFUNKTION - FAGLIG INTERESSE; én sætning om projektemne – - og andet vi bør vide ; )

6 MASTERPROJEKT MODUL HVORDAN OPNÅS VIDEN? ; ) STIVNAKKE-METODEN bruges af dyr, professorer og politikere AUTORITETS-METODEN bruges af stærke grupperinger; ”Præsteskabet” og dets lydige tjenere A PRIORI METODEN bruges af filosoffer, ”religiøse”, deducerende teoretikere DEN VIDENSKABELIGE METODE bruges af MPA/MPG’ere og andet godt folk, der tænker og handler som refleksive praktikere…

7 REFLEKSIV (VIDENS)PRAKSIS
MASTERPROJEKT MODUL REFLEKSIV (VIDENS)PRAKSIS Videnskabens formål er at etablere en begrundet og reflekteret viden om virkeligheden. Og her ikke ’ophøje’ hverken; virkeligheden, det apparat virkeligheden ses igennem (teori/metode) eller den viden om virkeligheden, der skabes (resultat/konklusion) som et absolut. I fokuseringen og i afgrænsningen må altid ligge en åbenhed for det anderledes perspektiv. En kritisk konstruktiv perspektivisme. Viden er konstrueret, situeret, omskiftelig. Hvor stiller det os som vidensproducenter? Hvad kræver det af os?

8 Gør det simple kompleks, men gør også det komplekse simpelt!
MASTERPROJEKT MODUL DOBBELT KOMPETENCE At kunne nedbryde (afdække/afsløre) problemer i det bestående gennem begrundet viden og refleksion At kunne opbygge virkeligheden/det konkrete felt gennem begrundet viden og refleksion Omsætte sine analyser til en ny praksis Vise at refleksion ikke kun nedbryder viden men også skaber ny viden, der kan omsættes i praksis Gør det simple kompleks, men gør også det komplekse simpelt!

9 MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMSTYRET HELE VEJEN IGENNEM!

10 HVORFOR FORMULERE ET PROBLEM?
MASTERPROJEKT MODUL HVORFOR FORMULERE ET PROBLEM? ”Research questions provide the basic direction and path in our development of knowledge, point at which research design and methodology we should use, and define the theoretical and practical contributions our research is likely to generate.” (Alvesson and Sandberg 2012: 11) Det er vores kort og kompas når vi betræder uudforsket land – og når vi kommer på vildveje eller fristes til omveje undervejs. Og ved endt destination er det vores varedeklaration der fortæller modtagerne hvilket (nærings)indhold de får

11 PF EKSEMPLER FRA MASTERPROJEKTER
MASTERPROJEKT MODUL PF EKSEMPLER FRA MASTERPROJEKTER Hvordan kan man udbrede et enkelt interorganisatorisk samarbejde mellem få lokale aktører til et komplekst interorganisatorisk samarbejde mellem mange strukturelt forskellige og geografisk spredte aktører? A. Hvilke strategiske krav stilles der til hospitalsledelse efter strukturreformen, og hvordan agerer hospitalsledelser som helhed, og som enkeltpersoner i det institutionelle pres mellem politik, organisation og omverden? B. Hvordan ser ledelses-strukturen ud og hvad motiverer hospitalsledere? Hvem har magten til at prioritere i hospitalsvæsenet?” A. Hvordan er rammerne for et gymnasiums drift og udvikling blevet ændret med de store reformer? B. Hvilke nye udfordringer står et gymnasium over for efter disse reformer ? C. Hvordan kan en gymnasieledelse udvikle og ændre gymnasiet så de nye rammer udnyttes til at hæve uddannelseskvaliteten?

12 MASTERPROJEKT MODUL FLERE EKSEMPLER… A. Hvilken rolle spiller fusionsfortællinger i processen frem mod at fusionere studieadministrationerne ved UCN, Hjørring? B. Hvilke særlige udfordringer udspringer heraf i forhold til den lokale ledelse? A. Hvordan kan ‘grænsekrydsende ledelse’ bidrage til at Psykiatriens Hus forbliver et succesfuldt modelprojekt for psykia-trien i Danmark? B. Hvilke kompetencer skal de involverede ledere besidde? A.Hvordan italesættes begrebet ‘social kapital’ blandt aktørerne på dagtilbudsområdet? B. Hvordan kan jeg som dagtilbudsleder understøtte social kapital således at det psykiske arbejdsmiljø og kvaliteten af kerneopgaven vedligeholdes og styrkes? Hvordan påvirkes og udvikles frivillighed i en frivillig organisation, som er inspireret af nye styringsparadigmer, der udfordrer den klassiske rollefordeling mellem frivillige og ansatte?

13 ENDNU FLERE EKSEMPLER…
MASTERPROJEKT MODUL ENDNU FLERE EKSEMPLER… A. Hvordan kan teorien om relationel koordinering bidrage til at skabe bedre trivsel for de kliniske diætister? B. Hvorfor har teorien om relationel koordinering fået så stor opmærksomhed i det nordjyske sygehusvæsen? C. Hvilke muligheder og begrænsninger er der for teoriens anvendelse til at skabe bedre tværfaglige samarbejdsrelationer i sygehussektoren? A. Hvilke muligheder giver kommunen skolebestyrelser for at påvirke den overordnede skolepolitik i kommunen, og hvilke styringsmæssige tiltag kan identificeres i kommunernes arbejde med skolens bestyrelser? B. Hvilke demokratiopfattelser ligger der bag de forskellige aktørers tilgange til styring og inddragelse? Hvordan vurderer skoleledere muligheder og barrierer for implementeringen af folkeskolereformen?

14 ØVELSE OG SÅ ER DET JER! FORTÆL SIDEKAMMERATEN:
MASTERPROJEKT MODUL OG SÅ ER DET JER! FORTÆL SIDEKAMMERATEN: 1. HVAD DU VIL SKRIVE OM 2. HVORFOR DET ER RELEVANT Byt roller – Giv hinanden feedback ØVELSE

15 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? I
MASTERPROJEKT MODUL Det udspringer af en undren - et eller andet man ikke forstår. Noget der skurrer, en uforklaret observation, en strittende iagttagelse, et skisma eller en modstrid på et givent praksisfelt eller mellem kendt teori og observeret praksis. Mysterie - Anomali – Normali – Paradoksi Det bygger på et videnshul; noget endnu underbelyst eller belyst på en hidtil utilstrækkelig måde – noget der endnu ikke er undersøgt; med denne systema tik/teori/metode/detajleringsgrad eller i denne kontekst.

16 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? II
MASTERPROJEKT MODUL Det bør ikke være for bredt, men relativt snævert og fokuseret: At sige ‘meget om lidt’ frem for at sige ‘lidt om meget’ Dybde fremfor bredde. Det er velbegrundet, ordentlig underbygget og funde-ret på grundig argumentation og solid dokumentation

17 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? III
MASTERPROJEKT MODUL Det formuleres sprogligt præcist og med brug af akademiske ord og fremstillingsformer (se fx. S kap. 12 i Rienecker & Jørgensen + s. 51 Rienecker pf-pjece) FORMEN GØR EN FORSKEL!

18 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? IV
MASTERPROJEKT MODUL Det er karakteriseret ved åbenhed - dvs. man skal ikke kende svaret på forhånd og det skal ikke kunne besvares med simple ja/nej svar, men give mulighed for alle typer af svar: Problem = Et akademisk spørgsmål som vi ikke kender svaret på. Det skal være balanceret og må ikke pege i en bestemt retning som fx at fokusere på enten fordele eller ulemper ved et bestemt forhold. Det skal have et åbent udfaldsrum der giver mulighed for at undersøge alle nuancer indenfor problem-formuleringens rammer.

19 EKSEMPEL PÅ ET BALANCERET PROBLEM
MASTERPROJEKT MODUL EKSEMPEL PÅ ET BALANCERET PROBLEM ”Hvordan kan intern kommunikation modvirke modstand mod forandring blandt HK-medarbejdere?” Leder kun til at undersøge hvordan intern kommunikation kan modvirke, men ikke hvordan intern kommunikation kan medvirke til modstand mod forandring. Spørg i stedet mere åben: ”Hvordan kan organisation X anvende intern kommunikation i relation til modstand mod forandring blandt HK-medarbejdere?”

20 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? V
MASTERPROJEKT MODUL Det skal være relevant for det aktuelle praksisfelt og muliggøre at der kan genereres viden, der gør en forskel for samfundet, organisationen, gruppen, individet. Det skal være teoretisk relevant og producere viden, der har potentialet til at kunne skabe et teoretisk bidrag (nye vinkler, testning af kendt teori på nye områder, nye konstellationer af kendt teori, udvikling af ny teori om kendte empiriske forhold m.m.) Det bærer præg af projektskrivernes ægte interesse, reelle commitment og videbegærlige nysgerrighed overfor det givne emne og valgte problematik.

21 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? VI
MASTERPROJEKT MODUL Det er uundgåeligt formet af forforståelser og præetablerede referencerammer [frames]; personlige, kulturelle, disciplinære, paradigmatiske, teoretiske, metodiske – hvilket former og farver det pågældende emne og den valgte problematik [pre-frames] – og sætter særlige muligheds-betingelser for den opnåede viden. Forforståelserne muliggør at vi kan tænke/handle/spørge, men lukker os også inde i en forforståelsesbobel. Derfor: Et godt videnskabeligt arbejde mester den hermeneutisk spiral…

22 MASTERPROJEKT MODUL BRYD FORFORSTÅELSEN!

23 HVAD ER ET GODT VIDENSKABELIGT PROBLEM? VII
MASTERPROJEKT MODUL Det er kritisk og innovativt; har potentiale til at udfordre eksisterende forestillinger og frem-stillinger af emnet. Producerer nye erkendelser – gentager ikke blot: Vidensgenererende fremfor vidensrefererende… Det søger ikke blot efter svar, men rejser nye spørgsmål: Et godt samfundsvidenskabeligt problem er et der skaber nye problemer!

24 MASTERPROJEKT MODUL ERGO: EN DÅRLIG PF ER… 1. uden undrende kraft og strittende iagttagelser 2. ikke inspireret af et videnshul, der søges udfyldt 3. alt for bred og ufokuseret 4. udokumenteret og ringe begrundet 5. sprogligt vagt og ‘uakademisk’ formuleret 6. for lukket; ‘jeg ved det allerede’ 7. for ensidig; ‘jeg synes bedst om’ 8. ignorant overfor praksis 9. uambitiøs teoretisk 10. båret af pligt ikke lyst 11. indespærret i forfor-ståelsesboblen, der aldrig springes 12. er udelukkende vidensrefererende, ikke udfordrende 13. for ‘løsningsorienteret’

25 MASTERPROJEKT MODUL TEST EN 13’NER Relatér de 13 aspekter ved ‘det gode problem’ til din projektidé og reflektér over det med dig selv (skriv stikord ned). Præsentér og diskutér med sidemanden om hans/hendes refleksioner ØVELSE

26 HUSK: PROBLEM ER PROCES
MASTERPROJEKT MODUL HUSK: PROBLEM ER PROCES Det tager tid at udvikle et godt videnskabeligt problem og dermed god problemformulering – og du skal løbende revidere din problemformulering igennem hele skrive-processen. I startfasen skal du derfor ikke forsøge at lave den perfekte problemformulering. Du skal udvikle en arbejdsproblemformulering, der rummer det, du gerne vil undersøge – og som er god nok til, at du kan bruge den som styringsværktøj i videns-produktionen Når projektet er færdigt skifter problemformuleringen rolle fra at være et styringsværktøj til at være et formidlings-redskab, der afgrænser og specificerer problemfeltet SÅ: Problemformuleringen skrives som både det første og det sidste

27 HV-ORDENE I PROBLEMFORMULERINGEN I
MASTERPROJEKT MODUL HV-ORDENE I PROBLEMFORMULERINGEN I HVAD? Redegørende og klassificerende spørgeform (fokus på at beskrive det udforskede fænomen): - fx. Hvad anses som forandringsledelse i virksomheden ‘Keep-on-moving’ ? - fx. Hvad sker der med kvinder når de når topledelses niveauet i virksomheden Manpower? HVORDAN? Forstående og fortolkende spørgeform (fokus på processuelle forhold med indflydelse på fænomenet, for derved at kunne levere en forståelse) - fx. Hvordan håndterer K.O.M. de forandrings resistente ledere? - fx. Hvordan relaterer køn og ledelse sig til hinanden?

28 HV-ORDENE I PROBLEMFORMULERINGEN II
MASTERPROJEKT MODUL HV-ORDENE I PROBLEMFORMULERINGEN II HVORFOR? Forklarende og forudsigende spørgeform (fokus på kausale sammenhænge og ‘if-then’): - fx. Hvorfor er der ikke flere ‘forandringsagenter’ i Keep-on-moving’? - fx. Hvorfor er der ikke flere kvindelige ledere i Man-powers topledelse? HVILKE TILTAG bør ske? Vurderende og handlingsanvis-ende spørgeform (fokus på intervention): - fx. Hvilken lederuddannelse vil lære ledere at blive bedre forandringsagenter? ; ) - fx. Hvilke strategier og konkrete aktiviteter bør iværksættes for at få flere kvinder på toppen?

29 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL I
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL I BESKRIVENDE PROBLEM DESKRIPTIVT FORMÅL Skabe viden om hvad der karakteriserer et fænomen; så som dets; substans (hvad det er) funktion (hvad det gør) rationale (hvilke særlige logikker det trækker på) kontekst (under hvilke omstændigheder) omfang (hvor ofte, hvor mange, hvor meget) og spredning (hvor udbredt er det).

30 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL II
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL II 2. SAMMENLIGNINGSPROBLEM KOMPARATIVT FORMÅL Skabe viden om relationen mellem fænomener, så som; samtidighed (i hvilken grad/hvordan to fænomener er relateret til hinanden, dukker op samtidigt) ækvivalens (i hvilken grad/hvordan to fænomener er tilsvarende eller ligestillende hinanden) differens (hvordan to fænomer adskiller sig fra hin.) Fx.: Hvilke ligheder og forskelle eksisterer mellem kvindelige og mandlige ledere? Ml. forskellige landes velfærdsmodeller? Ml. afd.X’s og afd.Y’s kultur i org.Z? Ml. undervisningsområdets og socialområdets implementering af samskabelse?

31 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL III
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL III 3. FORKLARENDE PROBLEM - ‘ERKLÄREN’ (positivistisk, nomotetisk) PRÆDIKTIVT FORMÅL Skabe objektiv viden om kausalitet og korrelationer mellem fænomener. - Eksplorativ-diagnostiserende: Afsøge og diagnos- tisere en mulig årsag bag identificerede ‘symptom’ - Hypotetisk-deduktiv: Teste en udvalgt forklaring (verificering eller falsifisering af hypotese) - Kausal-kalkulativ: Forudsige fremtidige hændelser.

32 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL IV
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL IV 4. FORSTÅENDE PROBLEM - ‘VERSTEHEN’ (konstru., idiografisk) INTERPRETATIVT FORMÅL Skabe indlevende forståelse og detajleret indsigt i menneskers lokale meningsskabelse; i de meninger og betydninger som mennesker skaber om det undersøgte fænomen i deres hverdag og daglige praksis – og i en bestemt socio-kulturel kontekst.

33 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL V
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL V EVALUERENDE PROBLEM KONSULTATIVT FORMÅL Skabe teoretisk og empirisk viden om implemen-teringen af et givent fænomen – komme med løsningsforslag på et konkret problem og tilbyde praktiske anbefalinger baseret på etablerede evalueringskriterier Formålet er en form for konsulentbistand eller aktionsforskning, der tager del i konkret problem-løsning funderet på dialog med feltet og interaktivt komplementært samarbejde med praktikere.

34 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL IV
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL IV ANDEN ORDENS PROBLEM DEKONSTRUKTIVISTISK FORMÅL Iagttage/beskrive hvorfra andre iagttager/beskriver verden for derved at oplyse deres ‘blinde plet’. Skabe viden om hvordan aktører og/eller sociale/sprog- lige strukturer konstruerer verden (fænomener/katego- rier /problemer /personer) på særlige måder – som ‘sandhedsregimer’ eller ‘diskursive ordner’ Formålet er at spørge til dominerende ‘frames’, til indlejrede taget-for-givet-heder for at destablisere og dekonstruere dem. Dvs. en negativ hermeneutik, der nedbryder meningens umiddelbare ’givethed’ – og viser at alternative meningsforslag også kan give mening

35 MIN EGEN TYPISKE TILGANG
MASTERPROJEKT MODUL MIN EGEN TYPISKE TILGANG Rekonstruktions-ambition om at genkalde sig hvordan meningen med et bestemt fænomen/begreb er blevet skabt – hvordan tilblivelsen er gået for sig og hvilke mulighedsbetingelser, der således er åbne for tale, tanke og handling. Dekonstruktions-ambition om at destabilisere og så tvivl om den fikserede og accepterede betydning og mening. At bryde med den givne meningsfuldhed og vise dens kontingente karakter: Den er blot udtryk for en socialt-situationelt indstiftet konven-tion, der til trods for sin naturaliserede træghed er foranderlig. Refleksions-ambition om hele tiden at forholde sig til andres og eget vidensudkast – at ’bøje tilbage’ (= reflectere) og konstant undersøge og omforme. For derved at invitere til en selvkritisk relativering og transformering af hidtidige iagttagelses- og handlemåder. Ud fra devisen: ’Kritik udefra er irriterende støj, kritik indefra er yndefuld visdom’.

36 PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL VI
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE & PROJEKTFORMÅL VI 7. NORMATIVE PROBLEMER INTERVENTIONISTISK FORMÅL Skabe normativ viden om hvordan noget burde være – fx ift. at forbedre det. Dukker op som; Funktionel interesse; udvikle funktionelle teorier, meto- der eller teknikker til at opnå de ønskede resultater Politisk interesse; highlighter særlige værdier og mål/midler til at nå dem Humanistisk interesse; normativ kritik af dominerende magtforhold/kontrolmekanismer og initiering af emancipatoriske aktiviteter, der sætter folk fri

37 PROBLEMTYPE - OPSUM BESKRIVENDE PROBLEM DESKRIPTIVT FORMÅL Indikerer:
MASTERPROJEKT MODUL PROBLEMTYPE - OPSUM BESKRIVENDE PROBLEM DESKRIPTIVT FORMÅL SAMMENLIGNINGS PROBLEM KOMPARATIVT FORMÅL FORKLARENDE PROBLEM PRÆDIKTIVT FORMÅL FORSTÅENDE PROBLEM INTERPRETATIVT FORMÅL EVALUERENDE PROBLEM KONSULTATIVT FORMÅL ANDEN ORDENS PROBLEM DEKONSTRUKTIVISTISK FORMÅL NORMATIVT PROBLEM INTERVENTIONISTISK FORMÅL Indikerer: Formålet med projektet, hvad du vil opnå med denne undersøgelse og hvilken form for viden det er (u)muligt at gene-rere Betoner: Vigtigheden af at være bevidst om at særlige problemer skaber særlige former for viden og dermed resultater

38 HVILKEN TYPE GÅR DU EFTER?
MASTERPROJEKT MODUL HVILKEN TYPE GÅR DU EFTER? Hvilke(n) problemtype(r) vil du operere med i dit projekt? Hvad er mao. dit/dine formål? Prøv at leg med forskellige problemtyper og formål og hvad det ville betyde for dit projekt Præsentér og diskutér med sidemanden om hans/hendes refleksioner ØVELSE

39 VELDESIGNET OG KONSISTENT STRUKTURET!
MASTERPROJEKT MODUL VELDESIGNET OG KONSISTENT STRUKTURET!

40 PROJEKT PENTAGON HVILKE konklu-sioner kan drages og analytiske stafetter videre-gives ud fra den foretagne analyse? 1: HVAD undersøger du? Genstandsfelt & problem HVORFOR dette særlige ‘hvad’ ‘hvorfor’, ‘hvem’, ‘hvorfra’ og ‘hvordan’? 5: HVORDAN undersøger du? Metodologi & metode 2: HVORFOR undersøger du? Formål & bidrag PROJEKT DESIGN 3: HVEM undersøger du? Analytisk niveau, case & empirisk materiale 4: HVORFRA undersøger du? Videnskabsteoretisk paradigme & teoretisk perspektiv (Inspireret af Rienecker & Jørgensen 2014: 31)

41 MASTERPROJEKT MODUL ANALYTISKE NIVEAUER 1. MAKRO NIVEAU: Inter-organisatorisk og samfundscentreret fokus 2. MESO NIVEAU: Intra-organisatorisk og enhedscentreret fokus 3. MIKRO NIVEAU: Interaktionelt og individuelt fokus

42 ØVELSE DIT PROJEKT SO FAR UDFYLD DIT PROJEKTS PENTAGON:
MASTERPROJEKT MODUL DIT PROJEKT SO FAR UDFYLD DIT PROJEKTS PENTAGON: 1: Hvad undersøger du? 2: Hvorfor undersøger du? 3: Hvem undersøger du? 4. Hvorfra undersøger du? 5: Hvordan undersøger du? ØVELSE

43 METAFORER FOR PROJEKTSTUKTUR
MASTERPROJEKT MODUL METAFORER FOR PROJEKTSTUKTUR TIMEGLASSET FISKEN GARNTRISSEN

44 STRUKTURENS ARGUMENTATIONSFORLØB
MASTERPROJEKT MODUL STRUKTURENS ARGUMENTATIONSFORLØB ”… (1) man siger hvad man vil undersøge (emnebeskrivelse og problemformulering), dernæst (2) siger man hvorfor man vil undersøge det og med hvilke(n) metode(r) Så (3) siger man hvad andre har sagt om emnet, og hvilke indvendinger der evt. kan rejses mod det Så (4) siger man hvor man stiller sig i sin egen undersøgelse, som man så (5) gennemfører Så (6) konkluderer man og giver svaret på ens problem-formulering: Hvad man kan se af ens egen undersøgelse mht. den genstand og de teorier og modeller man har brugt til at undersøge genstanden med, og (7) hvordan ens egen metode [teori] har begrænsninger og perspektiver Til sidst (8) trækker man interessante fund, deres implikationer, begrænsninger og perspektiver op.” (Rienecker & Jørgensen 2014: 257)

45 STRUKTUREL DISPOSITION
MASTERPROJEKT MODUL STRUKTUREL DISPOSITION FORSIDE Velvalgt titel – evt. undertitel. Illustration/billede. Forfatternavn(e). Studie. Studiested. Opgavetype. Vejleder. Afleveringsdato. Antal ord. INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT 1 sides engelsk resumé (se R/J s. 298) KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN KAPITEL 2: TEORI & METODE KAPITEL 3: ANALYSE KAPITEL 4: DISKUSSION KAPITEL 5: KONKLUSION KAPITEL 6: PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG Hvad ? & Hvorfor? Hvorfra ? , Hvem? & Hvordan? Hvilket resultat?

46 TO PROJEKTSTRUKTURER DEN LINEÆRE STRUKTUR – det ‘alle’ gør
MASTERPROJEKT MODUL TO PROJEKTSTRUKTURER DEN LINEÆRE STRUKTUR – det ‘alle’ gør DEN INTEGRATIVE STRUKTUR – det oversete alternativ

47 FORDELE VED DEN INTEGRATIVE STRUKTUR
MASTERPROJEKT MODUL FORDELE VED DEN INTEGRATIVE STRUKTUR Det er analysen der giver point! Empiri og teori bliver præsenteret og diskuteret der hvor de har relevans Reducerer risikoen for at du kommer til at skrive teoretiske udredninger i et løsrevet teoriafsnit, som aldrig reelt bliver brugt Du slipper for at gentage dig selv, når du i analysekapitlet skal skabe sammenhæng imellem de teoretiske dele og empirien. Hindrer ‘forende-tunge’ projekter – går lige til biddet

48 KAPITEL 1: PROJEKTETS MIKROKOSMOS
MASTERPROJEKT MODUL KAPITEL 1: PROJEKTETS MIKROKOSMOS Et projekts indledende kapitel er et mikrokosmos af hele projektet; alle projektets vigtigste elementer skal være omtalt her i kort form. Mao.: Udfyld pentagonen! Husk ALTID at begrunde dine valg: Eksplicitér, definér, præcisér og skab transparens Efter at have læst indledningen skal læseren sidde tilbage med en klar fornemmelse af hvad du vil gøre, hvorfor og hvordan. Uden forbehold (gem dem til diskussionsafsnit). Kapitlet skal indeholde informationer, der er; overbliks-skabende, forudsætningsgivende og rammebeskrivende så projektets grundlag, hensigt og rationale er klart og tydeligt. Så: Ingen faglig tvivl, forsigtighed, moderationer og gendrivelser her. Det signalerer usikkerhed – ikke refleksivitet. Skab et positivt forventningsbillede fra begyndelsen.

49 TRE ‘MOVES’ I EN INDLEDNING I
MASTERPROJEKT MODUL TRE ‘MOVES’ I EN INDLEDNING I Det indledende kapitel har til formål at legitimere undersøgelsens faglige relevans og berettigelse – og eksplicit placere projektets overordnede argumentation i det faglige felt. Det handler om; 1: AT ETABLERE ET UNDERSØGELSESFELT - dokumentér relevans - Ved at vise at emnet/området er væsentligt og aktuelt - Ved at identificere en faglig relevant problemstilling herindenfor - Ved at vise faglig modenhed og troværdighed ved at demonstrere kendskab til feltets eksisterende viden, undersøgelser og faglige diskussioner. Og således nøgternt indskrive sig i den faglige debat der allerede pågår blandt fagets udøvere. (Literature Review) (Inspireret af Rienecker & Jørgensen 2014: 257, 307f)

50 TRE ‘MOVES’ I EN INDLEDNING II
MASTERPROJEKT MODUL TRE ‘MOVES’ I EN INDLEDNING II 2: AT ETABLERE EN NICHE - demaskér videnshuller - Ved kritisk-analytisk at skitsere ‘state of the art’; dvs. hvad der til dato vides og ikke mindst ikke vides om området. Afdække de faglige uenigheder, uafklaretheder, unuanceret- heder og utilstrækkeligheder, der eksisterer på feltet – og som derfor efterlader et tomrum til udfyldelse. 3: AT EROBRE EN NICHE - gør gavn - Ved at annoncere projektets hovedresultater (‘findings’) - Ved at præcisere projektets bidrag; (teoretisk, praktisk, ift. enkeltaktører, offentlighed, videnskabeligt felt etc.) – og derved vise hvordan projektet kommer med relevante indspark til videreudvikling af ny viden og ny praksis. (Inspireret af Rienecker & Jørgensen 2014: 257, 307f)

51 KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN I
MASTERPROJEKT MODUL KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN I 1. Problemfelt Emnepræsentation, problemindkredsning & motivation. Hvad handler projektet om? Hvad ligger til grund for og motiverer projektet? Hvorfor er det relevant? Sæt projektet ind i en kontekst Brug konkrete eksempler. Fortæl om den spænding/skisma/udfor-dring (eller andet), der gør dit valgte emne interessant. Eksplicitér hvad der findes af viden på feltet og hvor videnshullerne er? Hvor placerer projektet sig i feltet? Begynd i øvrigt gerne afsnittet en ‘journalistisk’ appetitvækker, der fanger læserens opmærksomhed. 2. Problemformulering Hvad gør projektet til sit problem? (Hv-sætningen; præcis og krystalklar). Hvilke underspørgsmål opstilles? Hvorfor dem? Hvordan bidrager de til at svare på PF? Og hvor i projektet bliver de enkelte underspørgsmål undersøgt?. Notér også kort hvilken empiri, metode og teori der tages i brug for at svare på PF.

52 KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN II
MASTERPROJEKT MODUL KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN II 3. Begrebsafklaring Hvilke centrale begreber (nøglebegreber) indgår i din problemformulering og som afkræver definition? Ved at definere begreber viser du en del af dit bidrag til ny viden indenfor emneområdet – og du højner muligheden for at dine læsere forstår resten af projektet på dine præmisser og ikke læserens egne Husk: Vær konsistent i din begrebsbrug all the way through. 4. Afgrænsning Hvad afgrænses der fra og hvad fokuseres der således på? Afgrænsning i tidsperiode/lokalitet/empiri/teori/kilder/vinkler etc. Afgrænsningen tjener til at lede læserne på sporet af, hvad de kan forvente, at projektet handler om – og hvor bredt eller snævert man vil kunne konkludere. Husk: Vigtigt, at du gør rede for, hvad din afgrænsning betyder for projektet og for dets konklusioner… [se evt. Rienecker & Jørgensen s. 129 for eksempel]

53 KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN II
MASTERPROJEKT MODUL KAPITEL 1: PROBLEM & DESIGN II 5. Bidrag Hvorfor skrives projektet, hvad er dets relevans, ambition og tilsigtede bidrag? Hvilken viden/indsigt skal projektet videregive? Til brug for hvad og hvem - hvordan? Hvilke erkendelsesmæssige eller praktiske/professionelle interesser kan nogen have i at lige netop dette spørgsmål bliver undersøgt på lige præcis denne måde? Ved at præsentere projektets formål kan du bedre fastholde et fokuseret og målrettet arbejde. 6. Struktur Kapitel 1 afsluttende afsnit er en præcisering af projektprocessen: Hvordan griber du det konkret an? Hvilken fremgangsmåde benytter du? Og det er en indføring i projektets røde tråd: Hvordan er projek-tet bygget op, i hvilke indholdsmæssige elementer/ kapitler? Hvilke formål har hvert af dem? Og hvordan hænger elementerne sammen? Afslut evt. med at illustrere projektflowet og projektstrukturen i visuel diagram/tabel-form.

54 IDEALTYPER FOR PROJEKTDESIGN
MASTERPROJEKT MODUL DAGENS EFTERTANKE… IDEALTYPER FOR PROJEKTDESIGN RATIONELT DESIGN EKSPLORATIVT DESIGN Sigter mod at skabe kontrol og styringsmulighed Sigter mod at skabe kreativitet, frihed og lyst til at belyse emnet fra nye vinkler Målformulering for at fastlåse/afgrænse Målformulering for at udforske/udvide Lineær fremadskridende proces med klart afgrænsede faser Iterativ proces – ofte med overlappende faser Evaluering ift. opstillede mål. ’Opnåede vi det vi satte os for?’ Evaluering ift. om der blev skabt læring/viden. ’Bragte vi os selv og området videre?’

55 MASTERPROJEKT MODUL KUNSTVÆRK & HÅNDVÆRK Vi ved det jo godt : Det gode projekt balancerer ml. stram styring, logisk planlægning og effektiv målopnåelse – OG – løse koblinger, kaos, trial-and-error og uforudset nyskabelse … Tricket er at gøre det! Det kræver såvel håndværksmæssig snilde som kunstnerisk sans; et projekt er lige dele ‘craftmanship’ og ‘a [master]piece of art’…