Hvordan måler man psykosociale ressourcer?

Præsentationer af emnet: "Hvordan måler man psykosociale ressourcer?"— Præsentationens transcript:

1

2 Hvordan måler man psykosociale ressourcer?
Evidensbaseret udredning og visitation Cand.psych. Beatriz Ponce de León

3 Dagsorden Hvad er psykosociale ressourcer? Hvorfor en grundig udredning? Hvordan måler vi affektbevidsthed og mentaliseringsevne? Sprog og udfordringer

4 Hvad er psykosociale ressourcer?
Definition: Psykosocial funktion og psykosociale ressourcer defineres som patientens evne til kontekst- og situationsrelevant affektregulering og kognition (selvregulering). Selvregulering omfatter typen eller mønstret for evnen til autoregulering (når personen er sig selv) og for interaktiv affektregulering (personen i relation til andre) og niveauet for denne reguleringsevne (affektbevidstheds- og mentaliseringsniveau)(MTV-rapporten s.95).

5 Mentaliseringsniveau som mål for psykosociale ressourcer
Forskning tyder på, at det bedste generelle mål for psykosocial funktion er mentaliseringsniveau. Det anbefales derfor at mentaliseringsniveau anvendes som mål for assessment af psykosociale ressourcer og psykosocial behandling.

6 Hvorfor en grundig udredning?
Højt Traumefokuseret behandling Patienter med PTSD kan have mange forskellige symptomkonstellationer. Vurderingen danner grundlag for en differentieret behandling. En præcis vurdering af psykosociale ressourcer er afgørende for iværksættelsen af den optimale behandling ifht. patienternes behov og ressourcer. Psykisk Funktionsniveau Mentalisering, empati, Personligheds-organisation Mellem Opbygning af ressourcer Mentaliserings-baseret Psykoedukation Lavt Stabiliserende relationsfokuseret beh.

7 Mentaliseringsbaseret diagnostik og terapi
PTSD’s centrale kerneproblemer inkluderer omfattende vanskeligheder med regulering af affekt, mentalisering, sociale relationer og kulturelle tilpasningsvanskeligheder. Det fundamentale fokus i den mentaliseringsbaserede diagnostik og terapi er individuelle forskelle i evnen til at reflektere over følelser, motiver, intentioner osv. De individuelle forskelle i evnerne til mentalisering og affektbevisthed afspejler den måde hvorpå emotionel information forarbejdes kognitivt.

8 Illustration af emotionsbevidsthed
Eskimoerne er kendt for at have mindst 30 forskellige ord for sne. Eskimobørn lærer at opleve og differentiere de forskellige typer af sne. Børn i Florida kender kun en slags sne. Man kan sige at Eskimobørn har udviklet en ”sne bevidsthed”, som determinerer oplevelsen af omgivelserne.

9 Hvordan måler vi affektbevidsthed og mentaliseringsevne?
Vi bruger en række færdighedstests, som måler niveauet for affekt- eller emotionsbevidsthed og mentaliseringsevne: RME (Reading the Mind in the Eyes). Udviklet af Simon Baron-Cohen Original version er Engelsk. LEAS (Level of Emotional Awareness Scale). Udviklet af Lane & Schwartz (1987, 1991). Original version er Engelsk. Ekman’s billedtest (Paul Ekman 2003).

10 RME - testen RME-testen består af 36 billeder af øjenomgivelserne.
Klienten skal til hvert billede vælge et følelsesudtryk ud af fire mulige. RME indikerer niveauet for evnen til at aflæse andres mentale tilstande ud fra ansigtsudtryk.

11

12

13

14

15 Hvad viser scorerne i RME testen?
I en præliminær undersøgelse af 16 PTSD patienter ved Cett var RME scoren i gennemsnit på 18,6. Personer med højtfungerende autisme eller Aspergers syndrom scorer i gennemsnit 21,9. Gennemsnitsscoren for RME i normal-befolkningen er 26,2. 36 - Maximum

16 LEAS – testen Testen vurderer niveauet for emotions- eller affektbevidsthed, der har klare paralleller til mentaliseringsniveauerne. LEAS-testen består af 6 situationer, der er beskrevet med 2-4 sætninger. Eksempel: ” Du deltager i et løb sammen med en ven, som du har trænet med i stykke tid. Da du nærmer dig målstregen forvrider du din ankel, falder, og kan ikke forsætte. Hvad ville du føle? Hvad ville din ven føle? Svar fra patient 1: ”Jeg føler mig uheldig, jeg vil være ked af det”. ”Min ven vil være glad for at vinde, men samtidig vil han være ked af det fordi jeg vred min ankel og ikke kunne forsætte.” (svaret peger på et højere mentaliseringsniveau). Svar fra patient 2: ”Jeg ved ikke. Jeg har aldrig været i situationen. Jeg vil få det dårligt”. ”Jeg ved ikke hvad den anden vil føle, hvordan skal jeg kunne vide det?” (svaret peger på et lavere mentaliseringsniveau). Scoringen er bygget på bestemte og veldefinerede strukturelle kriterier beregnet på at differentiere niveauer for emotionel bevidsthed om selv og andre.

17 Ekman’s billeder Måler patientens emotionsbevidsthed.
Testen består af 6 billeder. Fokus er her på hvad patienten selv føler når han ser kvindens følelsesudtryk på billedet. Analyse og scoring foregår ligesom ved LEAS-testen.

18 Ved vurdering af psykosociale ressourcer
Testene kan ikke stå alene ved vurdering af psykosociale ressourcer. Et almindeligt klinisk interview, som er beskrevet af Kernberg, som ”det strukturelle interview” anvendes til vurdering af patienternes psykiske funktionsniveau. Ved et klinisk interview undersøger vi patientens symptomatologi, realitetstestning, selvrefleksion, evnen til empati og mentalisering, og identitetsintegration eller -diffusion.

19 Sprog og Udfordringer Testene er blevet oversat til 4 sprog: Dansk, Arabisk, Bosnisk og Dari af både interne og eksterne tolke. Der er blevet brugt store ressourcer på grundig oversættelse af testene. Eksempelvis er RME testene blevet kontrolleret med et computerprogram for sproglige overlap i alle kombinationer pr. sprog.

20 Dari Engelsk/Dansk Arabisk Bosnisk

21 Opsummering Psykosociale ressourcer refererer til evnen at indgå i sociale relationer. En grundig udredning er essentiel ifht. optimal behandling og udnyttelse af ressourcer. Mentaliseringsniveauet måles ved hjælp af en række tests og et klinisk interview. Testene er nye vurderings redskaber ifht. traumatiserede flygtninge.