Side 1 Den bæredygtige landsby - problemer, strategier, eksempler og metoder Klinten 19. september 2010 John Andersen,Plan, By og Proces, RUC

Præsentationer af emnet: "Side 1 Den bæredygtige landsby - problemer, strategier, eksempler og metoder Klinten 19. september 2010 John Andersen,Plan, By og Proces, RUC"— Præsentationens transcript:

1 Side 1 Den bæredygtige landsby - problemer, strategier, eksempler og metoder Klinten 19. september 2010 John Andersen,Plan, By og Proces, RUC johna@ruc.dk

2 Side 2 ”Landbefolkningen må indse at de har tabt” (Dahl 2010, Politiken.dk) ”Det er jo nemt at bo i Århus eller København og tale om de her ting og så tænke, ’nej vi vil ikke gøre noget særligt’ (Krogsdal 2010, Netværket P1) ”Lad os prøve at smide noget af den der idyl væk og indse at der er nogle steder hvor folk simpelthen ikke har lyst til at være” (Høy 2010, Netværket P1)

3 Side 3 Problem/udfordring: Holde på folk - og trække nye til. Brug fraflytterne som et aktiv ( unge i storbyen) i stdet for at pive Find ud af hvorfor dem der flytter til gør det Radikale eksempel er Thorup, Fri og Fro, Halkær Ådal,(marsvin i fryseren)Vegger, den CO2 fri hal Bevare funktioner – trække nye til Feks kultur, miljø, erhverv – og relokalisering af offentlige funktioner – rullende socialcentre og uddannelsesrådgivninger Medborgercenter konstruktioner : tredje kommunalreform! Forudsætning for mobilisering: ud med tomgangs- og opgivelseskulturen - ind med begejstring, stædighed, fællesskaber, social kapital/empowerment - aktivitet og sammenhold indadtil – og strategi/vision og ekstern netværksskabelse: udadtil og opadtil

4 Side 4 Kernen i medborgercenterkonstruktionen er: fremskudt placering af sundheds-, job-, uddannelses- og anden rådgivning i åbne tilbud der muliggør tæt kontakt til lokale borgere og formidling mellem borgere og system. Især for For ressourcesvage grupper med problemer opleves Sundhedshuset Folkeinformationen og Jobhjørnet mindre skræmmende end Socialkontoret og Jobcenteret. tværsektoriel organisation og videndeling på tværs af faggrupper og daglige funktioner. Dette modvirker ansvarsforflygtigende specialisering, og udvikler fagligheden i retning af helhedsorientering, bedre service og større ‘træfsikkerhed’ i forhold til borgernes behov og ressourcer. Det skabes et læringsrum for ”tværsektorielle integrationskompetencer”, samarbejde med forskellige former for frivillige, der muliggør bedre anerkendelse og udnyttelse af ressourcer, udvidelse af aktivitetsfeltet og opbygning af en reflekterende frivillighedskultur.

5 Side 5 Abc

6

7

8

9

10 Empowermentbegrebet Empowermentbegrebet forbindes historisk med Paulo Freires klassiker: “De undertryktes pædagogik”. Freire definerede empowerment som evnen til at ”forstå sociale, politiske og økonomiske modsætninger og evnen til at handle mod virkelighedens undertrykkende elementer” (Freire, 1974:19). Levins udvidede definition:”Med empowerment mener jeg kapacitet, ressourcer, information og viden, selvtillid, færdigheder, forståelse, organisation og formelle rettigheder, som mennesker kan anvende til individuelt og kollektivt at bestemme, hvad der skal ske med dem. Jeg inkluderer også menneskers mobilisering af kollektive visioner og fantasi, intelligens, kreativitet, entusiasme, mod og energi i en frigørende bevægelse. Som sådan har denne kamp et langt mere vidtgående mål end demokrati.” (Levin 1995: 208)

11 Side 11 Horisontal empowerment handler om at nedbryde fjendedebilleder indadtil mellem forskellige grupper, fordomme, passivitet og manglende tro på fremtiden, og at udvikle evnen til at mobilisere for forandring. Nedadtil handler det om, at synlighed og troværdighed i forhold til de ikke-aktive grupper i lokalsamfundet Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad og udadtil i forhold til vigtige beslutningscentre udenfor lokalsamfundet. Brobyggende social kapital

12 Side 12 FASER i Community Empowerment Mobiliseringsfasen må ikke være for kort og skal nogle gange ”genopfindes” langt inde i processen Alternativ kollektiv problemdefinition Synliggørelse af ressourcer og forbedring af evnen til “kreative konfliktløsninger/brandslukningskapacitet” – f.eks i forhold til vold og kriminalitet At sætte sig positive mål for boligområdet Forbedring og demokratisering af de offentlige institutioners handlingskapacitet og praksis Sikring af en vis enighed om midler og spilleregler i processen Konsoliderings- justerings- og forankringsfasen

13 Side 13 Forhandling af mål og midler undervejs i processen – Implementering, justering og forankring af en strategi over længere tid – herunder betydning af Små Sikre Succer’er. – To succeskriterier: (1) At handlingskapaciteten og troen på forandringers mulighed når ud over de hyperaktives kreds (horisiontal forankring) (2) Ydre anerkendelse: image forbedring og skulderklap udefra, samt forankring i ”mainstream politikken” (vertikal forankring)

14 Side 14 Empowerment aktørernes roller: - advokater - facilitatorer og innovatører såvel internt som eksternt - mæglere (broker) - tillidsskabende rollemodeller

15 Side 15 Borgerinddragelse og netværksmobilisering i lokalsamfundet - Højt niveau for medarbejdernes interkulturelle kompetence: sparring, supervision, teambuilding, efteruddannelse, etniske kompetencer i teamet (professionsempowe

16 - Mobilisering og blik for brug af netværk i civilsamfundet/boligområdet, der kan være motor i norm-og adfærds/motivationsændringer og erfaringsspredning. Succesfuld arbejdsmarkedsintegration (somaliske kvinder i Mjølnerparken. Enghave Match projektet) - Inddragelse af nye partnere: Gellerup bibliotek, IT For Folket, som led i kompetence og netværksopbygningen inden for lokalsamfundet. Borgerinddragelse og netværksmobilisering i lokalsamfundet

17 Side 17 Udfordringer: ”Borger –og virksomhedsinddragende frikommuneforsøg” i udsatte landområder: Tæt samspil mellem professionel kompetenceoprustning i forhold til såvel virkomheds-, som borgerinddragelsen kombineret med styrkelse af lokalområdets projektkultur, hvor lokale formelle og uformelle netværk inddrages i politikudvikling ( f.eks. jobskabelse baseret på lokal defineret social nytteværdi – f.eks. Vollsmose)

18

19

20

21 Side 21 21

22 Side 22

23 Side 23