Medier & Læring Børns Biblioteker 4.sep. 2009.

Præsentationer af emnet: "Medier & Læring Børns Biblioteker 4.sep. 2009."— Præsentationens transcript:

1 Medier & Læring Børns Biblioteker 4.sep. 2009

2 Program Velkomst og præsentation af dagens program
Oplæg og diskussion ift følgende tre temaer: Børn og unges mediemønstre og mediedannelse i dag Kulturarbejde og læring – web 2.0 Folke- og skolebibliotekets rolle og funktion Praksisrefleksion og projektudvikling Studiegrupperne arbejder videre med projektudviklingen Opsamling

3 Børn og unges mediemønstre og mediedannelse
Medier er en usynlig del af børn og unges hverdag Sammensat og intensiv mediebrug Udbredes og forandres med stor hastighed Nødvendiggør brobygning mellem uformelle(hverdagens/fritidens) og formelle(skolen/bibliotekets) læringsrum De voksne som eksperter OG novicer! Kompetencer og ressourcer?

4 Børn og unges mediemønstre og mediedannelse
Toonlet, - et eksperiment med mulighed for at skabe, tolke og udveksle! Fortæl om processen under opgaven: Hvilke tanker og følelser rørte sig ved registrering, udforskning af programmet, udvælgelse af karakter og redigering af denne? Hvor lang tid brugte I på det? Hvad kan det bruges til?

5 Nøgleord Interaktivitet Motivation Deltagelse Æstetik Kreativitet
Underholdning/leg Identitetsarbejde og -dannelse Relevans (Livsverden)

6 Identitetsarbejde Hvordan kan man på én gang være fleksibel, forandringsparat og mobil, - og samtidig opbygge en stabil identitet? Den kulturelle frisættelse, det senmoderne eller postmoderne Mennesket er frigjort fra bindinger til sted, stand, slægt, religion, traditioner og til dels køn Adfærd, normer og holdninger overføres ikke fra generation til generation (Eksempel) Social placering og livsmønstre videreføres stadig (reproduktion) Oplevelsen er at man har alle muligheder, men også det fulde ansvar Identitetsdannelsen er, som en bagvedliggende mulighed for styring af de mange valg, den centrale opgave for de unge Ideer, normer og traditioner har gradvist mistet deres betydning i sidste halvdel af 1900tallet. Frigjort fra alle normer Betydningen af social kapital! Den enkelte skal finde sin kerne (identitet) for at finde ud af at træffe de rigtige valg. En personlig afklaringsproces der kører i døgndrift! Fleksibel identitet er den eneste mulighed. – Konstant skal spørgsmålet om hvad dette betyder for mig besvares! Individualisering!!

7 Livsverden Hvordan etableres den kontakt som er forudsætningen for at kommunikation kan finde sted? Vi lever i vores egen tids- og rumstruktur med hver vores horisont – så hvordan kan vi tale sammen? Undervisning og formidling er asymmetriske relationer Livsverdenen er basis for de andre bevidsthedstilstande man kan befinde sig i Man ved det der er relevant og bekymrer sig ikke om resten Relevans er afgørende for om noget kan blive et tema i ens livsverden (eksempel) Nye emner skal derfor rejses som relevante temaer indenfor en horisont hvis de skal gøres til genstand for formidling/undervisning Forskellen på at høre og at lytte Min horisont er sammensat af mine indre følelser/erfarinhger med hvad der er stort og småt, vigtigt og ligegyldigt Undervissning/formidling kan betragtes som uopfordrede henvendelser At etablere indre fællesskaber – at elske, spille musik sammen, leve sammen Tema, horisont og relevans

8 Diskussion Hvordan trænger vi overhovedet igennem til børn og unges livsverden når det der mest af alt skaber relevans for dem, er identitetsarbejdet? Og vel at mærke, at dette foregår via medier som vi ikke selv er aktive brugere af? Hvordan skaber vi kontakten og bevarer respekten?

9 Ændring af betingelser for læring
fra ”at indføre individerne i samfundet” til krav om læring i alle mulige samfundsmæssige sammenhænge med fokus på individets eget ansvar Drotner: ”Hermed lægges større vægt på læring som en altomfattende proces snarere end en velafgrænset aktivitet i tid og rum”

10 Fænomener og problemstillinger
Den kulturelle frisættelse giver flere valgmuligheder, mere information, bredere horisont, m.m. med en ”individualisering” som almen samfundsmæssig tendens. En dobbelthed af frihed og frihedstvang Fokus på menneskelige ressourcer (HR) – en tankegang der anskuer selve personligheden som et råstof i produktion og servicevirksomhed, og som middel til selvrealisering (subjekter i arbejdslivet) Fra fokus på færdigheder til fokus på kompetence Vilkår for læring i dag

11 Læring, traditionelt set
TEORI INDIVID SAMFUND Traditionel opfattelse af læring som individuel proces med henblik på en samfundmæssig tilpasning PRAKSIS

12 Læring - kultur og subjektivitet
INSTITUTIONEL SUBJEKT KULTUR Læring foregår i mange forskellige kontekster i spændet mellem subjektivitet og kultur. IKKE INSTITUTIONEL

13 Medier & læring, - medialisering
Læringsressourcer Direkte medialisering af skolens læremidler a la ”fra brætspil til computerspil” her som ”fra taskebøger til digitale læringsressourcer ” Eksempel Giver digitale undervisningsmaterialer nye handlemuligheder? Fordele og ulemper? Hør præsentationen! USB-pennen som ny skoletaske, - maden får vi osse i skolen!

14 Skolens kamp mod strømmen…
En kommentar til læreprocesser

15 Skolens læremiddelkultur
Skolekultur (Hvilken betydning / mening tillægger man det man gør – hvad ligger til grund for de valg man tager?) Lærer- og elevkompetencer (Hvad kan man?) Læremiddelkultur Didaktisk design (Hvad gør man?) Et analytisk perspektiv på læremidler a la K. Gynther Læremiddel (design) (Hvad gør man det med?)

16 Oversigt over digitale læremidler
Digitale læremidler (Materialer, værktøjer og kommunikationsplatforme) Gratis internetbaserede læremidler Gratis netbaserede læremidler: Redaktionen WEB 2,0

17 Web 2,0 Web 2,0 omtales også som ”social software” eller ”brugergeneret indhold”. Pointen ved web 2,0 er at det brugerne som producerer indholdet mens producenten af web 2,0 værktøjet kun har produceret rammen/miljøet. Eksempler: Kommunikationsværktøjer: chat, blogs, forums Videndelingsplatforme: YouTube, Myspace Communities: Arto Løst koblede netværk: Facebook Læringsnetværk, læringshierakier og onlinepraksisfællesskaber: Skolekom Videnskonstruerende sociale værktøjer: Wikis

18 Læremiddelkultur 2,0 Skolekultur Lærer- og elevkompetencer
Skolekultur 2,0 – (Åben/lukket , fleksibel didaktik /didaktiske rutiner) Lærer- og elevkompetencer (Informationskompetencer og læringsstrategier) Læremiddelkultur Didaktisk design Didaktik 2,0 Læremiddel (design) Web 2,0 medier – (Internetbaserede, gratis, brugergenererede) – og samspillet med traditionelle læremidler)

19 Formel og uformel læring på (folke)biblioteket
Målet er at biblioteket bidrager til at give børn kompetencer, der gør dem i stand til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold, der formidles via fysiske og digitale medier som bøger, tv, internet og mobiltelefon (Fremtidens…) Styrke børns informationskompetence Opøve børns multimodale kompetencer Fokus på et nyt dannelsesbegreb Understøtte læreprocesser der fremmer det nye dannelsesbegreb….støtte børn på områder der er relevante nu og i fremtiden

20 Fællesskaber og læring
Hvilke kompetencer vil det være klogt at have fokus på?

21 Kulturopti og -pessimisme
Steven Johnson: Internettet har ændret vores måde at være i verden på: I kraft af et krav om deltagelse Ved at tvinge brugerne til at lære nye grænseflader Ved at skabe nye kanaler for social interaktion Skærmen er et sted hvor du kan udfolde dit liv Nettet gør mediebrugere kompetente, nuancerede og krævende! Livsverden og system flyder sammen…. Andrew Keen: Internettet smadrer den kultur mennesker har bygget op igennem årtusinder. Dumhed møder egoisme møder dårlig smag møder laveste fællesnævner! Digital darvinisme (overlevelse for den mest højtråbende og mest insisterende) En løgn kan rejse verden rundt før sandheden når at slå sin klo i den. Hvad mener vi selv om det?

22 Til yderligere diskussion
Hvorledes understøtter de enkelte teknologier læringsprocesser? Hvilke læringsformer næres bedst af hvilke læremidler? Hvad sker der, når brugerne selv skaber læringsressourcerne? Hvordan kvalificeres kulturarbejdet med inddragelse af web 2.0-teknologier?

23 Folke- og skolebibliotekets rolle og funktion
Skabe, tolke og udveksle tegn Digitale, multimodale tekster og medier (fra sms til multimediale leksika) Informationskompetence (søge, navigere, vurdere, syntetisere, integrere, bearbejde, m.m.) Oplysning, oplevelse og kommunikation Læreprocesser med et nyt dannelsesbegreb Multimediale tekster: Skriftsprog og billeder, illustrationer, grafer og tabeller. Lyd, video, animationer og simuleringer. Hypertekstuel organisering Interaktive, - man skaber sin egen ”tekst” via navigation mellem links

24 Diskussion Hvordan kan skolebibliotek/folkebibliotek bidrage til ”andethedens dannelse af anden grad” Hvad er perspektivet i at overlade den avancerede brug af nye medier til de uformelle læringsrum? Hvordan kan skolebib/folkebib bevare fokus på litteraturen som kilde til oplevelse af det ukendte, uudsigelige, sjove, m.m. i en tid hvor læsning primært er synonymt med tekniske læsefærdighed (mhp at vi klarer os godt i den næste PISA-undersøgelse)? Hvordan kan der iværksættes fælles læreprocesser omkring udvikling af multimodale kompetencer? Ideer til samarbejdsprojekter omkring informationskompetence, udvikling af brugergenererede læringsressourcer, værksteds- eller workshopprægede aktiviteter omkring produktion af multimodale tekster Samlet set indebærer tendenserne til at ændre læringens indhold, mål og organisering med de digitale medier som katalysatorer, at andethedens dannelse må genovervejes. Fra at være en særlig erfarings- og erkendelsesform, der er knyttet til en læsers møde med de litterære universers andetheder i modersmålsfaget, kan møderne med andetheder i dag siges at være blevet både mere komplekse og mere differentierede. Multimodalitet, fokus på distribueret læring og på, at elevernes selv skal omskabe en overflod af information til oplevelser, viden og indsigter, de vil og kan stole på – alle disse tendenser gør, at vi i dag kan tale om en andethedens dannelse af anden orden. Det er bestemt ikke blevet enklere at være lærer og elever i denne proces.

25