Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv

Præsentationer af emnet: "Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Tidlig indsats i tværfagligt perspektiv
Hvorfor tidlig indsats og hvorfor og hvordan tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i den tidlige indsats Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

2 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Servicelovens § 4 stk. 2 ”Kommunen skal udarbejde en sammen-hængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Denne sammenhængende børnepolitik skal udføres skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.” Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

3 Hensigt med børnepolitik
”danne grundlag for udarbejdelsen af en gennemtænkt, hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indsatsen og et bedre grundlag for det tværsektorielle samarbejde – men også kvaliteten i sagsbehandlingen.” Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

4 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Kommunen skal beskrive, målsætning, indsats og fremgangsmåde vedrørende: Den tidlige indsats: hvordan kommune sikrer at skoler, dagtilbud mv. foretager de nødvendige indberetninger (og hvordan følges op) Inddragelse af forældremyndighedsinde-haveren og barnet eller den unge under hele indsatsen Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Bekendtgørelse om standarder for sagsbehandling (14.dec.2005) Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

5 Forudsætninger – set fra mit udgangspunkt
Hvis de altså gør som de skal – politikerne Og hvis de/I professionelle udmønter loven og går i samarbejde med politikkerne om hvordan dette kunne se ud Hvis man tager alvorligt, at dette med udvikling af nye tiltag og kvalificeret forebyggende arbejde, det kræver ressourcer og træning Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

6 Forebyggelse - sundhedsfremme
At forebygge at sundhed (fysisk og psykisk) bevares gennem tilrettelæggelse af optimale muligheder for barnets udvikling At fjerne risikofaktorer – ex. Iværksætte forbyggende foranstaltninger At forebygge at et socialt eller sundhedsmæssigt problem forværres (Jensen og Jensen samt Kokkin 1998) Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

7 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Fag - faglighed En gren af samfundsvidenskaberne. Det sociale (og tilgrænsende fag) omfatter flere samfundsfag eks. jura, sociologi, psykologi, pædagogik og filosofi m.fl. Et fags grundlag er vedtagne, dokumenterede og afprøvede teorier, metoder, værdier og praktisk udøvelse. Faglig udøvelse: At omsætte teoretiske kundskaber i de rigtige handlinger i den rigtige rækkefølge i form af strategier og metoder for at opnå et på forhånd defineret mål inden for et bestemt praksisfelt – som defineres af forskellige rammer (love, organisationer) inden for hvilket en bestemt person virker som samfundsmæssig legitimeret udøver af en bestemt beskæftigelse (Nygren 1999) Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

8 Tværsektorielt - kontra tværfagligt samarbejde
Omhandler hvilken sektor de samarbejdende kommer fra Tværfaglighed: Omhandler fagene og de personer, der samarbejder ud fra hver deres fag Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

9 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Flere discipliner Enkeltfaglighed (monofaglighed) Flerfaglighed ”Blød tværfaglighed” Total tværfaglighed Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

10 Enkeltfaglighed - Monofaglighed
Teorier? Værdier? Erfaringer? Handling? Konsekvens? Osv. Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

11 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Flerfaglighed – Den der har sagen trækker på de andre fag og koordinerer sin handling ud fra det Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

12 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
”Blød tværfaglighed” En fast gruppe af forskellige fag-personer, der mødes fast omkring bestemte opgaver. Arbejdsformen må være præget af at de enkelte fags viden sættes i spil Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

13 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Total Tværfaglighed Fælles kerne: Værdgrundlag og udvalgte teorier Socialråd- giver Faglig Team- leder Sundheds- plejerske Klinisk psykolog Alles kompetencer: Det enkelte fag: Lærer Skole- psykolog Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006 Der arbejdes ud fra team-konstruktion (at konstituere et synergisk team): Et fælles: værdigrundlag , Et fælles teorigrundlag, En Tværfaglig arbejdsmåde

14 Nødvendige arbejdsområder
Det indholdsmæssige: Opbygning af gruppen: (målsætning, opgaver, faglige metoder, fælles teorier og værdier etc.) Det processuelle: Skabe et godt samarbejde: (udvikle bevidste konstruktive arbejdsmetoder) Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

15 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
LOVGIVNING Serviceloven § 37a. For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. Sundhedsloven § 7 For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en eller flere tværfaglige grupper, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkelig omfang formidle kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab. I gruppen indgår én eller flere repræsentanter fra at tage stilling og handle.” kommunale sundhedstjeneste. Folkeskolelovens formålsparagraf Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling.... Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

16 Gruppen af risikobørn i alt menes der at være mellem 15-20 %:
Problembørn (mindst 5 %) – der er den tunge gruppe med langvarige eller permanente behandlingsbehov Truede børn (omkring 5 %) – der må kunne forventes at skulle have intensiv støtte over en længere periode, men hvor der er en god diagnose Børn med særlige behov (omkring 5 %) - der i en række tilfælde vil kunne klare sig gennem belastningerne med støtte fra de sociale omgivelser, men hvor en professionel hjælp vil øge udsigterne til at komme godt igennem belastningerne. (Schultz Jørgensen 2001) Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

17 Børn med særlige behov Ca. 15 - 20 % Jørgensen 2002)
Målgrupper Børn med særlige behov Ca % Jørgensen 2002) Børn med særlige behov Ca. 5 % De truede børn Ca. 5 % Problembørn Målgrupper Almindelige børn i trivsel ca. 80 – 85 % Lovgivningsforpligtelser Alle børn: Jordemoder/lægebistand – sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer Generel forpligtelse ifølge Lovgivning: Sundhedslovens tilbud om øget indsats. § 6 (rådgivning, yderligere forbyggende undersøgelser) Servicelovens tilbud om foranstaltninger jf. § 40 Forpligtelse til at oprette tværfaglige gruppe(r) ifølge lovgivning Indsats fra den tværfaglige gruppe oprettet i henhold til § 7 i Sundhedsloven I forhold til enkelte børn På det generelle forbyggende og sundhedsfremmende niveau Indsats fra den tværfaglige gruppe i: Enkelte4 børn og deres familier Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

18 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Gruppe 1 Tværfagligt team jf. Servicelov Gruppe 3 Gruppe 2 Det tværfaglige team jf. Sundhedsloven: 1. Det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 2. Inspirere og uddanne distriktsgrupper Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

19 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Krav 1.    Mere teoretisk/vidensbaseret funderet praksis i arbejdet med børn og unge. Både på Socialforvaltninger og på anbringelsessteder. (slut med a`teoretisk metoderytteri) 2.    Krav om mere teoretisk/vidensbaseret funderet konstruktion og opbygning af det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge 3.    Krav om indskrænkelse af kommunernes selvstyre – hvad angår magten til at bestemme rammer (antal sager – arbejdsbyrder) 4.    Ind med krav om egentlig videreuddannelse – ud med korterevarende kurser Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

20 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Hvad menes med teori De ”store teorier”: f.eks. psykologiske, socialpsykologiske og sociologiske teorier Den viden, der ligger i videnskabelige undersøgelser om et felt/emne Den teori (begreber) der er lokalt udviklede på baggrund af erfaring Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

21 Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006
Hvordan anvende teori Teori der ”informerer” os og vores handlinger – vi ”spørger” en teori, om den kan hjælpe os til at vælge rigtige måder at gøre noget på i vores arbejde – eller vi har en ”tavs” teori indeni – som vi lærte for længe siden og bare anvender uden at tænke over det. Teori der bringes i spil i dialogen, ved at dele den med barnet/den unge om det: Nogen har en gang fundet ud af at …. Siger det dig noget? Er det sådan for dig? – Hvis ja f.eks.: Dem, der fandt ud af det sagde at så var det godt at …. Ville det være godt for dig? Teori der dannes af dialogen (eller forløbet) – og bringes tilbare: Du har fortalt sådan og sådan mange gange … det kunne se ud som om…. Passer det med sådan som du selv oplever din situation. Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006

22 HEFU (HElhedsorienteret Faglig Udvikling)
Værdigrundlag Menneskesyn - udviklingssyn Teorigrundlag/Viden ”Store teorier”, lokale begreber, undersøgelser mv. Lærings- og omsætningsrum Eks personalemøder, behandlingsmøder mv. Udøvet Praksis Ovennævnte skal kunne aflæses i dagligdagen Karin Kildedal AAlborg Universitet 2006