Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme"— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
Peter Hasle Lektor, Ph.D. Institut for Produktion og Ledelse Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

2 Arbejdsmiljøreformen:
Spørgsmålene Arbejdsmiljøreformen: Hvordan påvirkes virksomhedernes motivation til en forebyggende arbejdsmiljøindsats? Hvilket behov giver det for arbejdsmiljørådgivning? og kan det sælges? Den generelle udvikling i virksomheder Hvad betyder udviklingen af marked, teknologi og politik for den forebyggende arbejdsmiljøindsats? Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

3 Hvad sker der i virksomhederne?
Stærkere konkurrence = mere kvalitet til lavere pris Eksternt markedsføring og imagepleje Internt rationalisering og effektivisering centraliseret decentralisering udlicitering og outsourcing konstante forandringer fleksibilitet og individualisering Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

4 Virksomhedens motiver til forebyggelse
Tre grundlæggende motiver til handlinger: Tvang Lovgivning og straf Økonomi Ressourcer Profit Legitimitet Accept fra omverdenen Accept af sig selv Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

5 Virksomhedens mål for arbejdsmiljøindsatsen
Overordnet: hvordan bidrager arbejdsmiljø til opfyldelse af virksomhedens mål og strategi: Sikre tilstrækkelig legitimitet Undgå bøder og straf Undgå betydende økonomiske tab Sikre mulige let tilgængelig økonomiske gevinster Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

6 Arbejdsmiljølovgivningen indtil 1975 (command – control)
Regulering af enkelte risici Udgangspunktet er veldefinerede skader og risici Risikoen kan objektivt konstateres En standard (lovgivning) fastsætter forebyggelseskravet Arbejdstilsynet tjekker overholdelse Det som ikke er reguleret, er lovligt Tekniske standarder er komplice-rede, langsomme at forberede og forældede når de er færdige Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

7 Arbejdsmiljøloven 1975 - både refleksiv og command-control
Arbejdsgiveren har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø risiko skal vurderes i APV nødvendige forebyggende foranstaltninger skal gennemføres Arbejdstilsynet tjekker APV og praktisk gennemførelse Al risiko ulovlig hvis ikke under kontrol Men objektivt konstaterbare risici stadig en forudsætning Og standarder på mange områder Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

8 Arbejdsmiljøreformen af 2004 - et skridt tilbage mod command-control?
Arbejdstilsynet definerer om loven er overholdt ved screeningen neutral smiley: alt er OK rådgivningspåbud: myndigheden definerer hvad der skal gøres Arbejdsmiljøcertifikatet fritager for tilsyn, men opretholder krav om fuld egen-refleksivitet Men myndigheden kan kun stille krav inden for veldefinerede rammer Mange nye arbejdsmiljøproblemer kan ikke vurderes på dette grundlag Hvad der er ikke er ulovligt, er lovligt Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

9 Arbejdsmiljørådgivningen - Et mere fragmenteret marked
Virksomhederne deles i tre grupper: arbejdsmiljøcertifikat neutral smiley rådgivningspåbud med eller uden forudgående BST pligt Forskellige sektorer: offentlige – private produktion – service små – store Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

10 Arbejdsmiljøcertifikatet
stor interesse med stigende antal certificerede både offentlige og private få små ofte integration med miljø- og kvalitetsstyring i produktion og HRM i servicevirksomheder effekt på arbejdsmiljøet ikke undersøgt Rådgivning: mange store kan selv rådgivning uafhængigt af lovgivningen bidrag til strategi og mål avanceret – proaktivt – integreret Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

11 Virksomheder med neutral smiley
”godkendt” af myndigheden mange specielt små vil være tilfredse med situationen begrænset incitament for yderligere indsats nogle store har fravalgt certifikatet, men arbejder alligevel aktivt med arbejdsmiljø Rådgivning: de fleste små melder sig ud store som er medlem vil måske vælge at fortsætte store uden medlemskab vil næppe være interesseret Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

12 Virksomheder med rådgivningspåbud
myndigheden definerer hvad der skal gøres virksomheden tvinges til at søge at opfylde påbudet begrænset incitament til yderligere indsats små virksomhederne vil vente til næste screening store virksomheder vil forsøge at undgå en gentagelse enten gennem certificering eller et mere systematisk indsats Rådgivning: små virksomheder vil købe den billigst mulige løsning større virksomheder vil være interesseret i at undgå en gentagelse nyt marked uden for de oprindeligt BST-pligtige Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

13 Hvad betyder screeningen for arbejdsmiljøet
Certifikat Grønne smileys Sundhedsfare ? Neutrale smileys Screening Røde/gule smileys Antal virksomheder Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

14 Sundheds- og velværeydelser - et nyt marked?
sundhedsfremme, behandling og velvære et af de hastigst voksende markeder i DK både virksomheder og privat personer er købere skattefrit frynsegode som samtidigt kan reparere på et dårligt arbejdsmiljø Spørgsmål: kan en indsats her bidrage til forebyggelsen? og er det et område for arbejdsmiljørådgivningen i fremtiden? Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse

15 Afsluttende diskussion
Hvilke kvaliteter fra BST kan bæres med over i den nye arbejdsmiljørådgivning? konkret løsning, helhedsorientering og hjælp til selvhjælp Bliver det muligt at opretholde en særlig værdi om forebyggelse? Hvad er forskellen mellem arbejdsmiljørådgivere og Cowi, KPMG og Falck Healthcare i 2010? Peter Hasle, Institut for Produktion og Ledelse


Download ppt "Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google