Hører byplanlægning og eksport sammen?

Præsentationer af emnet: "Hører byplanlægning og eksport sammen?"— Præsentationens transcript:

1 Hører byplanlægning og eksport sammen?
Henrik Dissing DI

2 Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år
Krisen har sat sine tydelige spor på de offentlige finanser. Overskud på 80,6 mia. kr. i 2007, forventet underskud på 94,4 mia. kr. i 2010. Først i 2050 er der igen udsigt til overskud på den primære saldo - > massiv gælds akkumulering = høje renteudgifter! I 2050 kommer renteudgifterne til at udgøre 8,5 pct. af de samlede offentlige udgifter.

3 … men Danmark er ikke kommet med på vognen
Særligt de asiatiske økonomier er kommet godt efter det. Bemærk, Indonesien har mere end indhentet det tabte. Danmark har kun indhentet godt 20 pct. Info: beregnet på de løbende priser

4 Vi skal have Danmark tilbage på vækstsporet

5 Økonomisk betydning Betydelig nationaløkonomisk betydning, eksportrater over gennemsnittet Betydelige OG ekspanderende, internationale markeder

6 Eksempler på virksomheder: Grundfos, GF New Bizz eksempler, Danfoss Aqua Z, COWI, Niras, Orbicon, Rockwool, Velux, AquaPorin, CoMeTas B&F undersøgelsen: Bruttoliste virksomheder; Identificeret i cleantech-feltet; Indsnævret til 820 cleantech virksomheder; 45% (373 virksomheder) har deltaget i undersøgelsen; 65% af besvarelserne er foretaget af virksomhedernes direktion Underskov af små virksomheder kombineret med meget store virksomheder 20% har over 100 ansatte (DK gns 1%) 40% har eksportandel >25% Over 20% har eksportandel på >75% Overvægt i Region Hovedstaden og Region Midtjylland

7 Cleantechfeltets strategier
De danske cleantechvirksomheder har brug for et velfungerende hjemmemarked for at opnå succes. For hver tredje virksomhed er det vigtigste at skabe et unikt brand eller unikke cleantechpro-dukter. Samtidig er cleantechfeltet i høj grad orienteret mod kvalitet. Således er der blot 16 % af virksomhederne, der har omkostningsreduktion som deres vigtigste strategi. Innovative og unikke højperformance-produkter ses som vejen frem for mange danske clean-techvirksomheder. I hvor høj grad er det nationale marked en nødvendighed?

8 Virksomhedernes største ønsker til cleantech initiativer
Deltagelse i cleantech-relaterede udviklingsprojekter Flere tiltag med fokus på afsætning og markedsindsigt Fokus på forbedring af rammevilkår Deltagelse i identifikation af nye markeder på baggrund af globale behov

9 Bevillinger til grøn teknologiudvikling
Den Grønne Fond vil fylde en del af finansieringsbehovet op men der bør være større fokus på markedstrækket

10 Investeringer og risici
Miljøteknologi er dyrt at udvikle Innovation er ikke eneste investeringsmulighed Markedssignaler afgørende Development projects in the cleantecnh sector are ofthe very costly and lenghty… they are risky for the investors Accordingly, as we are dealing with matters of public interest, public financing programs could be the key to adress the Valley of Death Priority should be given to Demonstration projects, and rather a few big ones, than a range of small ones – given that the innovation level is very high However, project applications should at the same time ensure relevance, i.e. include: Involvement of end-users A Business Plan for the deployment Thorough analysis of cross-sector benefits Assessment of Greening via ICT

11 Virksomheder kan gøre en forskel
Viden Innovation Salg / distribution But development of new technologies through R&D, proof of principles, proof of concept and proof market is indeed costly, risky and financially demanding. It is a cost-heavy sector and accordingly market certainty will constitute a major difference. Not bound by sector boundaries The most cost-effective and fastest way to develop, implement and distribute new solutions ”Get to scale” betyder også hurtig udbredelse af nye løsninger og opnåelse af hurtige resultater

12 Betydeligt investeringsefterslæb i kloakker
Karakter – fra 1 to 5 Tendens Tilpasningsevne Key findings from State of the Nation (FRI, 2008) shows that the state of a range of sectors/public systems is at critical level – and worsening We have had the EU White Paper on Adaptation, the Flooding Directive and national plans – but we see limited investment plans and implementation We see a limited number of intelligent solutions, where the challenges of the years to come within the lifetime of eg infrastructure projects are incorporated into the design and accordingly tenders We rather see climate change adaptation being dealt with as ”just another sector” The Water Industry must prepare: Early warning systems Improved physical defense Careful site selection Expect impacts on all types of water bodies Improved water / energy efficiency Emergency supplies in droght prone areas Wetland construction and restoration BUT ALSO removal of hazardous substances, ….., …..

13 Fremtidens klimaudfordringer - øget nedbør
flere skybrud Risiko for oversvømmelser i dele af byen Pres på byens kloaksystem Behov for investeringer Behov for forebyggende foranstaltninger

14 Lokal afledning af regnvand
Grønne tage Lommeparker Åbning af rørlagte åer Afkobling af regnvand fra tage og veje fra kloaksystemet og lokal afledning af regnvand Midlertidige vandopbevaring i f.eks. parker, og i byrummet Løsningerne skal integreres i byplanlægningen Løsningerne skal fungere i byrummet både i tørvejr og regnvejr Løsningerne skal være æstetisk tilfredsstillende

15 Den pro-aktive offentlige rekvirent
Figur: værdikæden med fremhævelse af anvendelse og implementering-elementet Anvendelse og implementering: Offentlige myndigheder skal forpligtes til at stille innovationsfremmende krav i deres indkøb Pro-aktive offentlige rekvirenter, ikke passive indkøbere: hvad er forskellen? Udviklingskonsulent-stillinger Der skal arbejdes for et velfungerende, europæisk hjemmemarked, hvor DI har lobbyet for at danske kompetencer bliver omdrejningspunkt i kommende reguleringer Forsyningsselskaber: øget udlicitering skal føre til dannelsen af kapitaltunge og fagligt kompetente drifts-operatører, som kan agere på de internationale markeder To konklusioner: Der vil stadig være brug for et MUDP og den grønne fonds volumen er ikke tilstrækkelig Sæt markedstrækket i system; der kan genereres betydelig innovation gennem en kvalificeret rekvirent-tilgang

16 Offentligt-private samarbejder

17 Smart water grids Figur: værdikæden med fremhævelse af udviklings-elementet + Evt illustration med dødens gab Udvikling i værdikæden: Teknologiskub Dødens gab: hvad er det og hvorfor et det et problem DI krav: Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) – i 2008 var der 17 mio i offentlige midler til teknologiudvikling indenfor det miljøteknologiske område, smlg med 437 mio kr til EUDP (723 mio kr i 2009, mio kr i 2010 iflg Dansk Miljøtenologi) Servicecheck af cleantech områderne: hvordan kan reguleringen redesignes, så den fremmer anvendelse af nye teknologier; Et MUDP vil skulle levere nytænkning og forretningsresultater: der skal stilles krav til ansøgninger, at de har innovationsmæssigt flyvehøjde, og er baseret på en forretningsplan og en grundig markedsanalyse Et servicecheck skal både føre til redesign af reguleringen så den i højere grad understøtter at alle tilgængelige teknologier bringes i spil – afgifter skal have et formål og ikke blot være et ureflekteret, fiscalt instrument Måske noget om regionale og tematiske erhvervsklynger, der skal sikre At forskningskompetencer bringes mere i spil At tiden for at komme fra forskning til faktura nedbringes At leverandører og kunder bringes tættere på hinanden

18 Systeminnovation drives indefra

19 Tværgående målsætninger
Klimatilpasning Miljø Rekreative værdier

20 Fra sektoropdelt til integreret tilgang
Politik Kommune- planlægning Sektor-planlægning Forsyning Operatør Myndighed Økonomi-enhed

21 Totaløkonomi Totaløkonomi i case 1 = 28 Totaløkonomi i case 2 = 25
Hvem betaler for anlægsomkostninger? Hvem betaler for driftsudgifter? Hvem betaler for samfundsøkonomiske tab?

22 Fysisk planlægning som forudsætning for eksport
Fremvisning af nye løsninger i anvendelse Udvikling af løsninger Efterspørgsel og markedssignaler Rammevilkår, fysisk planlægning

23 Adaptation to Climate Change is an issue of today, not tomorrow – and certainly not somewhere in the future Current planning doesnt adress the scale of the challenge, it rather delays costs for later payment – by when the costs have increased Climate Change Adaptation challenges will increase – and they already exists. How come they already exists today? Due to market failures, due to lack of pricing, metering, regulation and other sorts of lack of public involvement. Lack of appropriate market place – how is the citizens of Dresden with flooded houses connected to the farmers with the potential wetland restoration projects and the foresters with the potential reforestration projects? And we could most likely add the lack of ”correspondance” between the delimitations of the problems and current administrative boundaries. Baseline is that a range of technologies, as well as analysis, planning and modelling tools, already exists, but are not brought into proper use