EU og det danske sundhedsvæsen

Præsentationer af emnet: "EU og det danske sundhedsvæsen"— Præsentationens transcript:

1 EU og det danske sundhedsvæsen
Kontorchef John Erik Pedersen 16. december 2011

2 Har EU kompetence på sundhedsområdet?
Enekompetence: Nej Delt kompetence: Ja, vedr. ”fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår de aspekter, der er fastlagt i denne traktat” Kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag: Ja Men effekterne af kompetencer på andre områder er også væsentlige – det indre marked

3 EU og sundheden: To hovedspor
TEUF art. 168: Sundheden ind ad fordøren Effekter for sundhedsvæsenet af det indre marked og den fri bevægelighed Varer Tjenesteydelser Personer (arbejdskraft) Kapital

4 Artikel 168 om folkesundhed (1)
Hensyn til sundhed i alle unionens politikker: Skal forbedre sundheden, forebygge sygdomme, overvåge grænseoverskridende sundhedstrusler o.s.v. Områder med delt kompetence p.g.a. fælles sikkerhedsudfordringer: Blod, blodprodukter og donororganer Veterinær- og plantesundhedsområdet Standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr

5 Artikel 168 om folkesundhed (2)
Områder med tilskyndelsesforanstaltninger Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om retningslinjer og indikatorer, bedste praksis m.m. Råd og Parlament kan vedtage foranstaltninger til at overvåge og bekæmpe grænseoverskridende sundhedstrusler og mod tobak og alkoholmisbrug, men uden harmonisering af lovgivning Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for sundhedspolitik og sundhedsvæsen

6 Sundhedsydelser: Tjenesteydelser i det indre marked
Forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen (art. 56) Tjenesteydelser er ydelser, der normalt udføres mod betaling (art. 57) Konsekvenserne for sundhedsvæsenet især udlagt af EU Domstolen Nu udmøntet i direktiv

7 Hvordan vurderer Domstolen restriktioner, der hindrer fri udveksling?
Er det en tjenesteydelse i traktatens forstand? Udgør den nationale regel el. praksis en hindring? Er der ”tvingende hensyn”, der kan retfærdiggøre en undtagelse fra fri udveksling? Er afvigelsen proportional – ikke mere indgribende end det tvingende hensyn nødvendiggør? - - o - - Domme: Tjenesteydelse, men tvingende hensyn for sygehuse (planlægning, økonomi m.m.), forhåndsgodkendelse ok, men skal gives ved lang ventetid

8 Implementering af dommene i Danmark
Praksisområdet: Patienterne har frit valg på de fleste områder undtagen almen lægehjælp for grp. 1 Sygehuse: Krav om forhåndsgodkendelse, men skal gives, hvis regionen ikke kan tilbyde patienten rettidig behandling

9 Forhåndsgodkendelse ifølge direktivet
Behov for planlægning: Sikre udbud Styre omkostninger Undgå spild Indlæggelse Tekst Specialiseret, dyr infrastruktur, udstyr Forhåndsgods-kendelse ok Tekst Behandlinger med en særlig risiko Tekst Konkret bekymring for kvalitet og sikkerhed Tekst

10 Direktivets implementering i Danmark
Justering af regler om forhåndsgodkendelse? Nationale kontaktpunkter Grp. 1-sikredes adgang til almen lægehjælp? Anerkendelse af recepter

11 Direktivets konsekvenser for regionernes sundhedsvæsen
Stor udstrømning af patienter til andre lande? Næppe Men måske større interesse for muligheden - nationale kontaktpunkter Afledte konsekvenser for det danske sundhedsvæsens organisering – f.eks. frit til almen praksis (grp. 1) eller frit valg til private sygehuse?