Temadag om faglig læsning 26. september 2012

Præsentationer af emnet: "Temadag om faglig læsning 26. september 2012"— Præsentationens transcript:

1 Temadag om faglig læsning 26. september 2012
Workshop 1: Sprogfagene Ulla Bryanne Lektor i engelsk og DSA University College Nordjylland

2 Fagligt indhold Læring
En meget forenklet læringsproces. Der indgår mange andre faktorer; læring er en social proces.

3 Fagligt indhold Faglig læsning sproget
Sproget er det vigtigste redskab vi har i undervisningen. Ved faglig læsning skal vi have fokus på sproget hvorigennem det faglige indhold filtreres og formes. Sprogbrugen afhænger af det faglige indhold – og vice versa. sproget

4 Beskriver informerende
Tekst-aktiviteter Beretter Biografier ’Fortæl om’ historier Dagbogs-notater Ferie-postkort Instruerer Opskrifter Manualer Opgaver Spilleregler Ordens-regler Beskriver informerende Naturviden-skabelige beskrivelser Geografiske beskrivelser Beskrivelser af tid, sted, miljø og personer Definitioner Forklarer Naturviden-skabelige, historiske forklaringer Redegørelser Argumenterer Debatter Diskussioner Læserbreve Essays Ruth Mulvad: Sprog i skole

5 Bruger vi alle disse tekstaktiviteter i fremmed- sprogsundervisningen?
SUMMEOPGAVE Bruger vi alle disse tekstaktiviteter i fremmed- sprogsundervisningen? Bør vi inddrage alle disse tekstaktiviteter? Skal vi have naturfaglige tekster ind i FL?

6 Hvad siger Fælles Mål for engelsk om læsning?
forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans (…) herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål

7 Og Fælles Mål for tysk? … læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer

8 Engelskfagets teksttyper
Beretningen Karakteristiske træk: handlingsforløb – tidslige (fx then & when) og tilføjende forbinderord (fx and) Mickybo and me

9 Engelskfagets teksttyper
Instruktionen Formål: at give anvisninger og anvise en fremgangsmåde, fx vha. imperativ eller passiv: Ex fra Wings SOS

10 Engelskfagets teksttyper
Informerende beskrivelse Her ordnes og klassificeres stoffet: Ex fra Passport to Ireland, W. Lerche

11 Engelskfagets genrer Forklaring Handleverber
Forbinderord: tid og årsag Ex Disasters, Conrad Kisch

12 Engelskfagets genrer Argumentation/ diskussion
Terrorism, Cathrine Watson

13 Engelskfagets teksttyper
Multimodale tekster Streetwise

14 DILEMMA Hvad er kernefagligheden i sprogfagene?
Dækker de tekster vi arbejder med, kernefagligheden?

15 Formål engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle.

16 CKF-områder Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold

17 (Hvad jeg lavede i ferien) Informerende beskrivelse
Teksttype Beretning (Hvad jeg lavede i ferien) Fortælling Informerende beskrivelse Instruktion Diskussion/ Argumentation Formål At fortælle hvad der skete At underholde eller belære At give information At fortælle hvordan man gør noget At overbevise andre Tekststruktur Orientering (hvem, hvad, hvor). En række begivenheder Afslutning. Orientering (hvem, hvad hvor). Et problem. En løsning. Klassifikation af emnet. Karakteristika I. Karakteristika II Evt. flere. Evt. under-rubrikker. Formål. Trinvis fremgangsmåde. Personlig holdning. Argument(er) for den. Mulige mod-argument(er) Konklusion. Forbinderord Tids-ord (først, så, og så, den næste dag, den sidste dag) Tids-ord (En gang, senere, derefter, til slut) Normalt ikke nogen Først, dernæst, som det tredje,… til sidst Evt. bare tal. For det første, for det andet, yderligere, derimod, på den anden side, opsummerende Andre sproglige træk Datid, handleverber, beskrivende ord. Nogen der gør noget. Datid, handleverber, beskrivende ord. Evt. dialog m. anførende verber ”at være” og ”at have”. Nutid. Fagtermer Byde-former Sprog der skal overbevise (modalitet) Der kan godt være flere teksttyper i en tekst. Hvert fag har sine genrer som inviterer til forskellige læsemåder og kræver forskellige læsestrategier. I indskolingen arbejder eleverne typisk med beretning og fortælling (to teksttyper der ligner hinanden , men er meget forskellige fra de øvrige tre). Når de så kommer op på mellemtrinnet, får de tekster i de andre fag. Matematikbøger til mellemtrinnet er meget forskellige fra bøger til indskolingen. På mellemtrinnet og i udskolingen møder de de tre andre teksttyper, men de får ikke hjælp til at læse at læse dem. Dårlige læsere læser alle tekster på samme måde.

18 Genre-karakteristika
Enhver genre har et specifikt formål Enhver genre har en særegen overordnet struktur Enhver genre har sine sproglige træk Genrer genkendes af folk med samme kulturelle baggrund Vi starter ikke en vittighed med the punchline og ikke nyhederne med vejrudsigten. Genrer er kulturelt bestemte, i.e. måden man hilser på hinanden, måden man takker på. At lære et FL er også at lære kulturens genre-normer.

19 Kaffetekster My most memorable cup of coffee
The tale of the old coffee pot What is coffee? How to make the best coffee Should you be drinking so much coffee?

20 Skabelon til elever Emne: Hvad skal teksten handle om?
Målgruppe: Hvem er tekstet beregnet for? (alder, uddannelse, social status, en jeg kender/ikke kender…) Kanal/måde: Hvordan skal teksten formidles til modtageren? (skriftligt, mundtligt, personligt, på tryk, elektronisk…) Formål: Hvad vil afsenderen (jeg!) med teksten? (beskrive, præsentere, argumentere, underholde, sælge, klage provokere, bede om noget, give besked…) Udformning: Hvordan kan jeg udforme teksten sådan at jeg på bedst mulig måde når frem til målgruppen med budskabet? Dette er en måde man kan hjælpe eleverne til at blive bevidste om kommunikationssituationen. Baseret på… næste slide. Senere: curriculum cycle

21 Registervariabler Field (felt): hvad der kommunikeres om
Tenor (relation): relationen mellem afsender og modtager Mode (måde/kanal): hvordan der kommunikeres Enhver tekst er resultat af disse tre variabler

22 Genrer Valg af genre/teksttype afhænger af tekstens formål, målgruppe og kanal Forskellige genrer har forskellige konventioner for hvordan tekster udfærdiges. Disse konventioner er kulturelt betingede. De fleste emner kan behandles i de fleste genrer, men resultatet bliver meget forskelligt Konentionerne er både socialt og kulturelt betingede. Vigtigt for FL: Man udtrykker sig forskelligt i forskellige kulturer

23 Evaluering af elevtekst
Hvad er formålet med teksten? Hvem er målgruppen? Passer teksten til målgruppen? [ ] ja [ ] nogenlunde [ ] i ringe grad [ ] nej Hvordan er teksten stilleje? [ ] passende til formålet [ ] for uformelt [ ] for formelt [ ] en blanding af formelt og uformelt Giv teksten en karakter. Begrund.

24 Hvordan introducerer man nye genrer?
Opbygning af viden om emnet Brug af modeltekst Fælles skrivning Individuel skrivning Introduktion af nye genrer Slutprodukt: at kunne skrive en tekst i den pågældende genre. Godt at der er plads til at eleverne kan eksperimentere med sproget, fx procesorienteret . Fokus på betydningen snarere end former. Det er supergodt for de elever der bare selv kan udvikle deres forståelse for hvordan man skriver. Men det lader en del elever i stikken  fastholder den sociale arv + tosprogede. De har brug for en mere eksplicit undervisning i sprogbrugens konventioner. Og når det kommer til FL, er det vigtigt at vise forskellige kulturers genrekonventioner. Det ansvar som især engelsk har. Her bliver de først stilladseret på indholdssiden, derefter på form-siden. De bliver ikke ladt i stikken.

25 Opbygning af viden om emnet
Curriculum cycle Opbygning af viden om emnet Brug af modeltekst Fælles skrivning Individuel skrivning

26 Opbygning af viden om emnet
Ekspert/hjemme grupper/Expert and Home groups (notetagning, lytte, læse, tale, autentisk kommunikation) Mindmap/Semantic web (ordforråd, over- og underbegreber) Tapetsering/Wallpapering (idébank) Spørgsmål (eleverne stiller spørgsmål som de gerne vil have svar på) Billeder (ordforråd)

27 Opbygning af viden om emnet - fortsat
Ord væg/word wall (ordforråd, forbinderord) Sammenstykket lytning/jigsaw listening (lytning, notetagning) Informationskløftopgaver Vendespil (koble ord/sætninger med billeder) Information grid … Meget af dette kan sammenlignes med ’normal undervisning’. Her tænkes det ind som før-aktiviteter til det at skrive en tekst inden for en bestemt genre. Pauline Gibbons: Scaffolding language – scaffolding learning, chap. 4.

28 2. Brug af modeltekst - aktiviteter
Rekonstruktion af teksten/Text Reconstruction Rekonstruktion af to tekster der er blandet sammen Dictogloss Udfyldningstekst/Cloze +Monster cloze + Vanishing cloze Løbediktat/Running dictation Teksten skal være inden for samme genre som den der skal bruges til joint construction og til individual writing. Grammatikundervisning i kontekst Cloze: uden forbinderord eller udelad svære ord. Total cloze: kun titel og tegnsætning

29 3. Fælles skrivning Eleverne kommer med forslag – læreren skriver
Læreren tænker højt – den erfarne skriver Lærer-guided, men ikke lærer-styret Inddrag grammatik

30 4. Individuel skrivning Først nu skriver eleverne på egen hånd
Evt. som processkrivning De kender nu både emnet og formen (er blevet stilladseret) Gode elevtekster kan bruges som modeltekster i andre klasser

31 Principper bag ’Curriculum Cycle’
På intet tidspunkt bliver elever bedt om at gøre noget som de ikke kender til. Deres sprog bliver hele tiden ’strukket’. Grammatikundervisningen bliver integreret. Først når eleverne kender konventionerne, kan de være kreative med dem.

32 LITTERATUR Arnbak, Elisabeth: ”De andre fags læsning” i: Boelt, Vibeke & Jørgensen, Martin (red.): Læsning – teori og praksis. KvaN. 2006 Europas-lande. Digitale læringsmidler om Europa med indbygget faglig læsning: lande.dk%3F/ Folkeskolen, særnummer om faglig læsning: %20for%20livet/Særnr.%20af%20folkeskolen.pdf (DLF) Gibbons, Pauline: Scaffolding Language – Scaffolding Learning. Heinemann.2002 Gibbons, Pauline: English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Heinemann Jespersen, Lone Skafte & Kamp, Anne Risum: Faglig læsning i fagene. Akademisk forlag Læsning og skrivning i alle fag: Mulvad, Ruth: Sprog i skole: Læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea Nationalt Videncenter for læsning: Schleppegrel, Mary J.: The Language of Schooling. Routledge UVM: Læsning i fagene.

33 LITTERATUR Arnbak, Elisabeth: ”De andre fags læsning” i: Boelt, Vibeke & Jørgensen, Martin (red.): Læsning – teori og praksis. KvaN. 2006 Europas-lande. Digitale læringsmidler om Europa med indbygget faglig læsning: lande.dk%3F/ Folkeskolen, særnummer om faglig læsning: %20for%20livet/Særnr.%20af%20folkeskolen.pdf (DLF) Gibbons, Pauline: Scaffolding Language – Scaffolding Learning. Heinemann.2002 Gibbons, Pauline: English Learners, Academic Literacy, and Thinking. Heinemann Jespersen, Lone Skafte & Kamp, Anne Risum: Faglig læsning i fagene. Akademisk forlag Læsning og skrivning i alle fag: Mulvad, Ruth: Sprog i skole: Læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea Nationalt Videncenter for læsning: Schleppegrel, Mary J.: The Language of Schooling. Routledge UVM: Læsning i fagene.