Faglig læsning i fremmedsprogsfagene

Præsentationer af emnet: "Faglig læsning i fremmedsprogsfagene"— Præsentationens transcript:

1 Faglig læsning i fremmedsprogsfagene
Hvad er faglig læsning? Faglig læsning og læremidler. Hvilke læremidler og hvordan? Dorthe Carlsen

2 Hvad er faglig læsning? At læse for at lære – fokus på fagtekster

3 Læsning er en aktiv meningssøgende proces
Kilde: Ehrin i Brudholm: Læseforståelse

4 God læseforståelse kræver:
Læseren kan identificere de enkelte ord i teksten Læseren kender betydningen af nøgleord Læseren kan aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne, som informationer fra teksten kan ’hænges op på’ Læseren kan drage følgeslutninger på basis af denne viden (indre forestillingsbilleder) Læseren har en velfungerende arbejdshukommelse Læseren kan udnytte sin viden om teksttyper til at vælge en effektiv læsestrategi til løsning af læseopgaven Læseren er bevidst om sit formål med at læse teksten og kan styre og regulere sin læsning efter dette formål Kilde: Arnbak, Elisabeth. Faglig læsning (s. 31)

5 ”Men det er bestemt også lærerens ansvar at vejlede eleverne i, hvordan de mest effektivt kan læse og tilegne sig indholdet af fagets tekster. Læreren skal hjælpe eleverne til at blive bevidste om fagteksternes disponering af stoffet og sammenhængen mellem de forskellige faglige emner, der behandles i teksten (tekstens argumentationsstruktur), så de bliver i stand til at danne sig et overblik over tekstens indhold på en strategisk og effektiv måde. Det er lærerens ansvar at sikre, at eleverne har kendskab til og kan forstå fagets kerneordforråd.” (Arnbak, Faglig læsning) Hvad er engelsk/ tysk/ fransk-fagets tekster? Hvordan er disse typisk opbygget? Hvad er engelsk/tysk/ fransk-fagets kerneordforråd?

6 Teksters formål -> tekstens struktur og de måder, som sproget bruges på. Sætningsniveau: fx vil adverbielle led ofte indeholde vigtig information i instruerende tekster, fordi der her fortælles om omstændighederne for det, der skal gøres. Enkeltordsniveau: fx vil instruerende tekster ofte indeholder mange verber, der udtrykker handling – og de vil ligeledes indeholde central information: hvilke handlinger skal læseren udføre? Kilde: Mulvad, Ruth. Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Alinea (side 28)

7 ”Målet med arbejdet med elevernes læsefærdighed er, at de kan klare sig i forskellige autentiske læsesituationer på engelsk. Autentiske læsesituationer omfatter fx, at man læser for sin fornøjelses skyld, for at få informationer og for at kunne handle, fx forstå opskrifter, der skal omsættes til madlavning. Man læser forskelligt afhængigt af, hvem man er, og hvilken interesse og hensigt man har.” (Fælles Mål Engelsk) Autentiske – konstruerede tekster herunder læremidlets primærtekster og paratekster Læseformål

8 Eksempler: Pit Stop 6. ”Food” Happy. ”Let’s talk Sports”

9 Multimodale læremidler ”- hvordan er forholdet mellem tekst og billede
Repræsentationsformer (fra kropslig, genstandsmæssig og billedlig til diagrammatisk, sproglig og symbolsk). Kendes fra ordforrådstilegnelse Multimodalitet: forholdet mellem repræsentationsformer (fra entydig til flertydig) Læsesti

10 Støt læseforståelse med før-under og efter aktiviteter:
… man skal bare vide hvad det er der skal støttes…

11 Web 2.0 Ud på nettet – og hvad så? Hvad sker der [med den faglige læsning] når lærer og elever slipper lærebogen?

12 Læsning af net-tekster
Kildekritik Informationskompetence

13 Informationskompetence:
”Begrebet informationskompetence betoner, at det ikke er kompetencer, der er væsensforskellige fra dem, der knytter sig til andre teknologier. Det særlige er de teknikker og færdigheder, der refererer mere specifikt til teknologien. Med inspiration fra Jeppe Bundsgaard kan man pege på teknikker, der er forbundet med skærmlæsning (central-, perifer- og lineærlæsning) og søgning på internettet (surfing, surfesøgning og fuldtekstsøgning). Hertil kommer en lang række teknikker, der er beslægtet med boglæsning (skimming, nærlæsning, visualisering, tænke højt, stille spørgsmål, læse selektivt, billedafkodning, symbolafkodning osv.). Endelig kræver samspillet mellem forskellige medier (lyd og lys) og former for repræsentation (tale, skrift, film, billeder, lydspor m.m.) særlige teknikker til at sammenkæde informationer fra de forskellige repræsentationer.” Kilde: Thomas Illum Hansen. ”It og medier i et læremiddelperspektiv”. I: Kvan

14 Forslag til videre læsning:
Elisabeth Arnbak (2003): Faglig læsning. Gyldendal. Del 2 indeholder mange gode forslag til før, under og efterlæsningsaktiviteter (meget konkrete) Ivar Bråten (red.) (2007): Læseforståelse. Klim Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen (2009): At vurdere læremidler i dansk. Dansklærerforeningen Agnes Edling (2006): Abstraction and authority in textbooks.The textual paths towards specialized language. Uppsala universitet. Link til afhandlingen her Eigil Børre Johnson m.fl. (1999): Lærebokkunnskap. Innføring i sjanger og bruk Ruth Mulvad (2009): Sprog i skole. Alinea Dagrun Skjelbred (2009): »Lesing og oppgaver i lærebøker« in: Lys på lesing. Novus Forlag Eva Maagerø og Elise Seip Tønnessen (red.) (2009): At læse i alle fag. Klim Thomas Illum Hansen. ”It og medier i et læremiddelperspektiv” i: KvaN. 86 (2010) Jeppe Bundsgaard (se bl.a. ”Søgning er læsning”) EMU: Cmaps (elektronisk mindmapping) Læs på!, undervisningsmateriale fra Dansklærerforeningen (2001) med ideer til faglig-læsningsaktiviteter