Læringsmiljø og naturvidenskab på htx - kvaliteter og udfordringer

Præsentationer af emnet: "Læringsmiljø og naturvidenskab på htx - kvaliteter og udfordringer"— Præsentationens transcript:

1 Læringsmiljø og naturvidenskab på htx - kvaliteter og udfordringer
Præsentation af resultater fra et forskningsprojekt, 26.februar 2008 Henriette T. Holmegaard, Lars Ulriksen, Birgitte Simonsen Spørgsmål fra invitation: Eleverne er meget glade for at gå på htx Men halvdelen har overvejet at stoppe Eleverne er glade for projektarbejde Men har svært ved at styre gruppeprocesserne og sig selv Eleverne kan godt lide at teknik & naturvidenskab giver mulighed for at eksperimentere og udvikle Men der er også forskel på, hvilke områder eleverne interesserer sig for – og nogle af dem kan slet ikke lide teknik og naturvidenskab Eleverne kan godt lide at være detektiver, at være kreative, at undersøge Er det også det, fagene lægger op til? Ekstra pointe fra brev til journalist - pigerne på htx er i mindretal, men er glade for at gå der. Hvis man gerne vil have flere piger på htx, skal man passe på ikke at gøre kønnet til et problem, så pigerne oplever, at der kommer et fokus på at løse et problem, de ikke selv synes de har. Nogle af de problemer, nogle af eleverne taler om, rammer også de stille drenge, og dermed er det i lige så høj grad et spørgsmål om kultur og normer for, hvordan eleverne er generelt, som man kunne kigge på. Men så er der spørgsmålet om, hvor de ’vilde’ drenge skal søge hen… det er et dilemma!

2 Program med tider 10.15 – 11.00: Hvem er htx-eleverne?
Præsentation af resultater, 1.del 11.00 – 11.30: Pause og kaffe 11.30 – 12.30: Læringsrum og naturvidenskab Præsentation af resultater, 2.del – 13.15: Frokost 13.15 – 14.15: Introduktion til vidensdeling 14.15 – 14.30: Kaffe 14.30 – 15.30: Spørgsmål og diskussion med panel 15.30 – 16.00: opsamling og perspektiver for htx, eleverne teknik og naturvidenskab

3 Grundlaget for analysen
en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.g og 2.g-elever en undersøgelse på to caseskoler (en 1.g og 2.g hvert sted): observeret undervisning i to dage gennemført en workshop af en times varighed i hver klasse interviewet elever – i alt er 25 elever fra de fire klasser interviewet (7 piger og 18 drenge) interviewet lærerteam knyttet klasserne (i alt er 9 lærere interviewet) interviewet htx-lederne på de to skoler analyse af læreplaner og undervisningsvejledninger i fagene Dansk A, Fysik A og Teknologi A N=3011 Hvem er eleverne: Social baggrund: ifølge særkørsel for eleverne i 2005 havde 41,2% af eleverne forældre med EUD som højeste baggrund, 5% havde folkeskole, mens 36% havde MVU eller LVU. 9% havde KVU (7% uoplyst og 2% studentereksamen). Det er betydeligt færre med MVU eller LVU end stx, men flere end hhx. Køn: i 2005 udgjorde pigerne 19% af eleverne med en svagt stigende tendens (17% i 2001). Etnicitet: indvandrere og efterkommere udgjorde 7% af eleverne i 2005 – det er den laveste andel blandt gym-uddannelserne, men ikke dramatisk: stx og hhx ligger på 8%, hf på 10%, og studenterkurserne slår ud med 19%. Andelen er lidt større på tilgangen 2006: 8%, hvilket er på niveau med stx, mens hhx er øget til 9%.22

4 2.g 1.g 1.g 2.g Både for at fortælle hvordan eleverne har fordelt sig, og for at vise hvilke studieretninger, som indgår i materialet. Studieretninger - drenge og piger samlet Antal MatA, FysikA TekA, DesignB MatA, BioB 267 9 Komm/itA, EngA 257 9 KemiA, BioB 220 7 Komm/itA, DesignB 177 6 Andet 174 6 Ikke svaret 135 4 TekA, SamfB 129 4 MatA, InfoB 112 4 Komm/itA, SamfB 109 4 MatA, KemiA 72 2 MatA, EngA 43 1 FysikA, BioB 25 1 TekA, BioB 19 1 TekA, InfoB 16 1 MatA, SamfB 10 0 Komm/itA, BioB 4 0 FysikA, InfoB 3 0

5 Første del: Hvem er htx-eleverne?
I denne første del vil jeg fokusere på disse spørgsmål: Hvorfor har eleverne søgt ind på htx? Hvordan oplever de htx – som uddannelse og som miljø? Hvorfor overvejer næsten halvdelen at stoppe ?

6 Hvorfor vælge htx? Drengene har en særligt fremtrædende begrundelse
Pigerne har tre næsten lige store. Næsten halvdelen af både drengene og pigerne har fravalg, som en del af begrundelsen.

7 Naturvidenskab og det praktiske
Int: Hvad valgte I efter, i sin tid, kan I huske det? Per: Jeg tror at jeg valgte efter at det var matematik og fysik, altså de naturvidenskabelige fag, fordi det var der, hvor jeg havde mine stærke sider. Alexander: Jeg tænkte sådan, at jeg ville godt have en gymnasial uddannelse. Det ville nok blive for tørt, hvis jeg ikke kunne bruge mine hænder lidt. Og så hørte jeg lidt om det der teknologi der, at man kunne få lov til at lave nogle forskellige ting. Så det var sådan set derfor. Men det er meget bedre, end jeg havde forventet. 2.skole, 2.g, matematik & fysik

8 Det kreative Så kom jeg bare herover til åbent hus og så så jeg det der teknologiværksted, hvor alle mulige bare stod og gik op i alle mulige opfindelser. Så tænkte jeg, det var bare der, at jeg skulle gå. (2.skole, 2.g, mat/fys) Men deres valg af studieretninger er meget mere orienteret mod et senere uddannelsesvalg: bygningsingeniør, arkitekt, maskinmester,

9 Et miljø med interesse for naturvidenskab
Altså, de mennesker der er herovre, det er dem der skaber miljøet. Og det er dem der godt kan lide naturvidenskab og det er jo grunden til at jeg kan lide den form for miljø. Det er jo også fordi jeg interesser mig for naturvidenskab. Og så tænker jeg når det er sådan nogle mennesker, og jeg synes de folk er rare, så er det bare perfekt, for jeg får de fag jeg synes spændende, og dem jeg går i klasse med synes også de er spændende. Og det synes jeg egentlig er det vigtigste for så får man mest ud af undervisningen. (2.skole, 1.g, Teknologi & Design, pige)

10 Fravalg og tilvalg Int: Hvorfor valgte I HTX?
Søren: Det var for at slippe for historie og det andet der, og så for at få det der IT og Kommunikation. Jakob: Og så mere computer og mindre tysk også. Rasmus: Mere praktisk, mindre teori i det (2.g, komm/it & engelsk) Når de taler om teori om mener de boglige fag, som ikke har nogen praktisk anvendelse, og peger typisk på fagene historie, religion og sprog. Boglig er altså ikke-praktisk. Og teori betyder ikke om der er teori, men om der kun er teori. De har ikke noget forhold til naturvidenskab. Det er også den studieretning, hvor flest er enige i, at de ikke interesserer sig for tek-nat. jeg var inde og kigge hvad det var for nogle fag man kunne vælge i det almene gymnasium og hvad man havde her ude og sådan noget. Og der fandt jeg ud af at hvis man gerne vil have It, så skulle det være herude (Julie, 1.skole, 2.g): Et mere tilvalgspræget tilgang, men hun nævner også fravalget af latin o.lign. Det som trækker er computerne.

11 Valg af htx – en opsamling
Valget af htx er et tilvalg af teknik & naturvidenskab. I interviewene er det især det konstruktive og kreative, og det er de særlige muligheder for at arbejde med computere Der er et stærk element af fravalg: af sprogfagene, af historie og religion. Flere elever fremhæver besøg og brobygning som medvirkende årsag, fordi de har fået et indtryk af undervisningen (det praktiske og kreative) og af miljøet. En del elever har et videre arbejds- eller uddannelsesperspektiv, men der er ret stor forskel i graden af målrettethed, når eleverne fortæller For lidt over halvdelen var der ingen tvivl, men 47% havde været i tvivl, især om stx (24% og pigerne overvejede især stx), mens 11% af drengene (men få piger) overvejede en EUD på teknisk skole. En større del af eleverne, som overvejede EUD valgte htx, fordi de ikke vidste, hvad de ellers skulle.

12 Hvordan oplever eleverne htx?
Jeg kom her før fordi jeg havde en søster der gik her. Og når man så er her, så har de bare alle sammen.. de smiler og er glade. Og det synes jeg også de typer der er herovre. Det synes jeg, for jeg synes godt det kan blive for meget med alle de der hundrede tøser, der tit går ovre på gymnasiet, der er det rarere her for her er folk nede på jorden og det er lidt nogle nørder og der synes jeg, der passer vi lidt bedre ind. (1.skole, 1.g, teknologi & design, pige) Dette som udgangspunkt: Det gode sociale miljø. Det går igen rigtigt ofte. Det er både beskrivelsen af stemningen på skolen generelt, og ofte også af relationen til lærerne. Forestillingen om de andre skoler – især stx. Forestillinger på kanten af fordomme. Om pigerne på stx, om stx som noget der bare er en fortsættelse af folkeskolen – både i indhold og form. Det er det sikre, men også lidt kedelige valg. Forestillingen om htx som sværere (men samtidig vælger de sprog fra – så er det bedre at være god til sprog end til mat-nat?). Nogle pigers ønsker om at frigøre sig fra en bestemt pigekultur Den positive nørdfigur.

13 Oplevelsen af htx Det sociale miljø Forestillingen om de andre skoler
Stx Teknisk skole Den positive nørdfigur Pigekulturer og drengekulturer Det gode sociale miljø Forestillingen om de andre skoler – især stx. Forestillinger på kanten af fordomme. Om pigerne på stx, om stx som noget der bare er en fortsættelse af folkeskolen – både i indhold og form. Det er det sikre, men også lidt kedelige valg. Forestillingen om htx som sværere (men samtidig vælger de sprog fra – så er det bedre at være god til sprog end til mat-nat?). Den positive nørdfigur. Nogle pigers ønsker om at frigøre sig fra en bestemt pigekultur Pigerne som sætter pris på at komme væk fra

14 Drenge og piger på htx Hvorfor savner flere drenge end piger piger på htx, og hvorfor er drengene ambivalente? At få lov til at være barnlige At få lov til at være ’ung med hormoner’ At få lov til ikke at være en del af pigefnidderet Hvilke problemer oplever pigerne – og er det fordi de er piger? De stille og de vilde

15 Hvad var svært ved at begynde på htx?

16 Overvejelser om frafald
[Hvorfor er så mange htx-elever på én gang glade for at gå på htx, og overvejer at holde op?] Jeg tror det er fordi at det stiller ret store udfordringer til dig selv. Du bliver nødt, til at være engageret du bliver nødt til at lave dine ting, du bliver nødt til at kunne fungere i et gruppearbejde og du bliver nødt til at kunne tænke selvstændigt ellers kommer du ikke igennem det. Du kan ikke bare følge efter, som man kan i folkeskolen (1.skole, 1.g, kemi & biologi, pige)

17 Hvad er svært? Overvejelser om frafald
Int: […] har I på et tidspunkt overvejet om I skulle gå her eller gå et andet sted? Det har jeg meget og det er fordi jeg synes simpelthen at det er et svært sted at finde sig til rette […], men også fordi at niveauet er så højt, så du kan bare ikke rigtig klare at have overskud til at være glad. Og så kan folk sådan godt lige okay, sådan være lidt sure også tror jeg man falder fra fordi man ikke kan overskue det, det bliver for meget. (2.skole, 1.g, teknologi & design, pige) Int: Der er meget pga. det høje niveau? Pige1: Ja det tror jeg, altså nu har jeg ikke overvejet at jeg skulle skifte fordi jeg vidste ikke hvad jeg skulle skifte til gymnasiet eller handelsskolen er overhovedet ikke mig. Bemærk at en del af begrundelsen for ikke at stoppe er, at der skal være et alternativ. Men hvis det kommer, vil det dermed også blive mere nærliggende at stoppe. Og her spiller det ind, at halvdelen overvejede noget andet.

18 Hvem er htx-eleverne? Hovedpointer
Eleverne er glade for at gå på htx, og kan godt lide miljøet på uddannelsen. De fleste er glade for undervisningen Valget af htx er både et tilvalg og et fravalg. Halvdelen af eleverne er i tvivl om de skal vælge htx Selv om htx generelt er rummeligt, er det måske mere rummeligt for de højrøstede end for de stille og få? Frafald knytter sig til følelsen af uoverskuelighed: i forhold til krav og arbejdsformer, i forhold til de faglige krav eller i forhold til arbejdsmængden. - 43% oplever det faglige niveau er for højt - At flere elever fortæller om samtaler med studievejleder, som har hjulpet dem over kritiske tidspunkter.

19 Tid til en pause

20 Anden del: Læringsrum og naturvidenskab
I anden del vil jeg behandle disse spørgsmål: Hvilken slags undervisning kan eleverne lide? Hvilke styrker er der i projektarbejdet, og hvilke udfordringer viser sig i materialet? Hvad interesserer eleverne sig for? Hvordan støtter htx interesserne, og er der modsigelser

21

22 Fra feltnoterne Der er en masse småsnak rundt om i grupperne – om fester, familier etc. Frederik er fortsat meget urolig, og det irriterer tydeligvist Ahmed, som han ikke er i gruppe med: Ahmed: Opgaven skal afleveres i dag ikke? Frederik: skærer ansigt Ahmed: Så bare gå i gang Frederik: Vender sig mod de andre fra hans gruppe, væk fra Ahmed Det er som om, de gerne vil, men at de forstyrrer hinanden. (Observation, 1.skole, 1.g)

23 Gruppeproces Altså, de giver jo ikke udtryk for at de er trætte af det. Men jeg tror, at der er nogle der naturligt bare har den plads (1.skole, 1.g, pige) På tredje år har de bare et problem, alle dem, der ikke gider at lave noget. Der har alle jo fundet ud af, hvem der ikke gider lave noget, og hvem der godt gider. Så alle dem der godt gider lave noget, de opsøger nogle af dem, som de gerne vil have med på deres hold. Og dem som ingenting gider, de sidder bare henne i et hjørne, og så må de jo gå sammen. Da der ikke er nogen, der gider lave noget, så får de nok rimelig svært ved det (2.skole, 2.g, dreng)

24 Styring af forløbet Jesper: Jeg tror bare der skal deles op altså hvis man får deadlines ”der skal vi aflevere eller efter en uge skal vi have en idé til det”. Så tror jeg vi bruger alle de timer.. Når man får [at vide] om ti uger der skal du aflevere et eller andet, så tænker man så … så får man måske også en dansk stil for i mellemtiden og så laver man også den i teknologitimerne først, fordi i teknologi der er sgu’ lang tid til den skal afleveres. Andreas: Jeg tror, det er det der med, at man ikke lige selv kan sætte sig de der deadlines og man kan ikke lave en tidsplan for at der skal vi have nået det, der skal vi have nået det, der skal vi have nået det. (2.skole, 2.g)

25 Elevernes erfaringer med projektarbejde
Procesproblemer Forskellig arbejdsindsats og fagligt niveau hos gruppemedlemmerne Problemer med at styre tiden Problemerne bearbejdes ofte ikke, og løses individuelt gennem gruppedannelsen Gruppedannelse Eleverne sorterer selv hinanden Sortering ud fra omdømme: hvordan man er! Projektarbejde er et løst struktureret undervisningsrum Tid og sted Indhold Retten til ikke at arbejde med projektet

26

27

28 Elevernes interesser Anvendelse Detektiv At regne den ud og forstå
Kan det bruges til noget Detektiv At blive kastet ud i noget man selv skal finde ud af At regne den ud og forstå At finde svaret på egen hånd, og fange ideen Ét svar Det er konkret og utvetydigt Udvikling og opfindelser At finde på, at arbejde med det nye, og måske blive rig Mennesker og krop Det kemiske og biologiske – ikke omsorg

29 Fagenes identitet Faget omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er virkelighedsnært og praktisk, og det inddrager erfaringer med fysiske fænomener. Faget er eksperimentelt og teoretisk, og det lægger vægt på modeller, begreber og metoder” (Fysik A) Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle, og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt og kombinerer teknisk og naturvidenskabelig viden med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. (Teknologi A) For fysiks vedkommende er listen med kernestoffet ikke underopdelt, men består af klassiske fysiske discipliner: kinematikkens og dynamikkens grundlæggende love, termodynamikkens første og anden hovedsætning, bølgefænomener og simple optiske brydningsfænomener, osv. opdelingen følger den klassiske opdeling i fysikkens discipliner, som kan genkendes fra eksempelvis universiteternes kursuskataloger. På den måde er beskrivelsen af fysiks kernestof ganske præcis: Man ved hvad det er for områder, eleverne skal igennem, og de er i de fleste tilfælde indholdsmæssigt entydigt beskrevet. Derimod er der ikke en særligt tydelig forbindelse mellem den måde, kernestoffet beskrives på, og den beskrivelse af fagets identitet og mål som findes. Der er således ikke i kernestoffet nogen direkte omtale af det eksperimentelle, den naturvidenskabelige arbejdsmetode eller de teknologiske forhold, som indgår. Teknologis kernestof er organiseret i nogle hovedgrupper med underpunkter. Disse punkter har også karakter af at være emner, men nogle af emnerne har i sig selv proceskarakter – også når man ser bort fra den hovedgruppe som handler om projektarbejdsformen. Under hovedgruppen ’produktudvikling, produktion og markedsføring’ er f.eks. et punkt om ’ideudvikling, herunder brainstorm, mind-map og associationsteknik’ og et andet om ’udvikling af produkter …’. Faget teknologis særlige forhold til praksis sætter sig på den måde også igennem i forhold til beskrivelsen af kernestoffet, som hentes fra fremstillings- og produktionsprocessen, og dermed er meget praksisrelateret, mens dansk og fysik trækker på akademiske og systematiske discipliner, som ikke uden videre knytter sig til en konkret anvendelse og praksis i forhold til et problem

30 Eksempler fra læreplaner Tværfaglighed
Det vil derfor pædagogisk være en fordel at bevidstgøre eleverne om, at de rent faktisk anvender deres viden fra andre fag til noget konkret. (s.20) Det er vigtigt at eleverne lærer at genkende og søge disse faglige discipliner og at demonstrere anvendelsen af særfaglig viden i teknologiprojekter. Kun derved opnås et gymnasialt niveau (s.23) Undervisningsvejledning for Teknologi A

31 Støtter fagene og undervisningen op om interesserne?
Eleverne oplever lærerne er gode til at fortælle hvad fagene kan bruges til – selv om de nogle gange skal spørge Teknologiprojekterne rammer ret præcist i elevernes interesser – i hvert fald de flestes De kreativt orienterede og Komm/it-eleverne er mindst positive Der er en risiko for tvetydighed i de klassiske naturvidenskabelige discipliner

32 Tid til frokost

33 Indre og ydre udfordringer
Hvilke indre udfordringer står htx-uddannelsen overfor? Eleverne, projektarbejdet, interesserne Hvilke udfordringer stiller htx til omverdenen? Er de videregående uddannelser parate til at tage imod studenter med de kompetencer og interesser eleverne har? Hvilke udfordringer stiller omverdenen til htx? Udstyrer htx eleverne med kompetencer til en tilstrækkeligt bred uddannelsesvifte? Hvilke andre udfordringer stiller omverdenen – f.eks. i det ændrede gymnasielandskab? Mellem valg og fravalg, vanskelighederne, organiseringen af tiden

34

35 Noter til opsamling Samle det positive op: Man kunne fortælle en succeshistorie: Glade elever, som også er glade for projektarbejde God overensstemmelse mellem forestillinger og det de møder (praktisk, grupper, udvikling) En uddannelse som kvalificerer naturvidenskabeligt, og som sender elever videre i uddannelsessystemet. En uddannelse som de øvrige gymnasiale uddannelser kunne lære en del af, hvis de kiggede efter (og måske også dele af folkeskolen). Kigge på udfordringerne De indre udfordringer Rummelighed i forhold til de stille og de få (drenge og piger) Rummelighed over for piger og drenge som dyrker det kropslige og modeprægede. Hvordan forvalter man et øget optag? Er det ønskeligt? Udvikling af projektvejledningen Risiko for modsigelser i læreplaner og vejledninger mellem det praktiske & tværfaglige og det disciplinbaserede & enkeltfaglige. De ydre udfordringer Understøtter htx en bestemt type praktisk orientering, som lukker for nogle bestemte uddannelser? Eller skal der bare være en arbejdsdeling, så htx er en ingeniørforskole? Er de videregående uddannelser parate til at møde htx-studenterne med de ressourcer og kvaliteter de har?

36

37

38

39

40 Og det er også lidt derfor jeg har valgt HTX, altså fordi det er mere kreativt på en eller anden måde i forhold til gymnasier og handelskoler.(1.skole, Janne)

41 S: For mig afhang det også meget af, hvor man er
S: For mig afhang det også meget af, hvor man er. Nu har jeg altid godt kunnet lide matematik, kemi, fysik og biologi. Så er det jo klart, at når jeg så får at vide, at der er en uddannelse som kører primært på det, så vil jeg jo hellere have det, end jeg vil hen og have dansk og tysk og engelsk og historie og oldtidskundskab og så videre. (1.skole, kemi & biologi, dreng) Jeg tror at jeg valgte efter at det var matematik og fysik, altså de naturvidenskabelige fag, fordi det var der, hvor jeg havde mine stærke sider. (2.skole, 1.g, teknologi & design, dreng)