Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn” Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn” Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår."— Præsentationens transcript:

1 Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn” Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår

2 Hvordan deler man et barn?

3 “Altså man kommer lidt til ikke at bo nogen steder, hvis man bor lige meget hver sted, i stedet for at bo et sted eller to steder, som det jo er meningen, ikk? Sådan synes jeg, meget det er. Så i starten i hvert fald var det meget svært, fordi man ikke havde nogen råd og man følte ikke, at man var kommet hjem, når man var kommet hjem. Og sådan noget med, at man ikke får pakket ud, det gør jeg i hvert fald ikke. Man skal alligevel have de samme ting med hjem ugen efter...” Dreng, BørnePanelet, Børns Vilkår Svært at bo to steder

4 Lidt fakta Hjemmeboende skilsmissebørns kontakt med samværsforælder, procent Bor med begge biologiske forældre Bor hos den ene – ser ikke den anden Bor hos den ene – kommer hos den anden Bor på skift hos begge forældre Alder 3 år år år år år SFI: ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel”, september 2010

5 Lidt flere fakta  De fleste skilsmissebørn er glade for deres ordning om bopæl, samvær mv.:  59 pct. siger, at ordningen passer dem rigtig godt  32 pct. siger, at ordningen er OK  8 pct. ville ønske, at ordningen var anderledes  20 pct. af de børn, der bor på skift hos forældrene, føler sig mest hjemme hos enten mor eller far SFI: ”11-årige børns hverdagsliv og trivsel”, 2008  Antallet af sager ved domstolene om forældremyndighed og især bopæl har været stigende siden Forældreansvarsloven trådte i kraft  Tre gange så mange børn bor i dag på skift hos mor og far end for 15 år siden  Børn oplever typisk ikke kun en 7/7 ordning som en deleordning – også 6/8 eller endda 5/9 ses af mange børn som at bo på skift hos mor og far

6 Hvad betyder det for børnene? Nogle børn bliver helt sikkert forvirrede, usikre og stressede over at have to hjem, og andre børn gør ikke – men det er vigtigt at få undersøgt grundigt

7 Pige på 10 år. Pigen er ked af sine forældres skilsmisse. De har været skilt i fem år, og hun bor hos mor og er hver anden uge hos far. Hun savner sin mor meget, når hun er hos far. Derfor har hun været i statsforvaltningen, om hvorvidt hun kunne være mindre tid hos far, men har fået nej. Pigen giver udtryk for, at far også meget tydeligt siger nej til, at hun må komme før hjem tid. Hun skændes meget med faren, da han siger hun skal holde op med at være ked af det. Dreng 12 år. Han fortæller, at hans forældre er blevet skilt for ca. 1½ måned siden. Han bor en uge af gangen hos hver. Han synes godt nok, det er lidt meget at flytte så meget frem og tilbage, men han er bange for at gøre sine forældre kede af det. Drengen føler sig tiltagende trist og træt, og mærker selv, at han ikke klarer sig så godt i skolen længere. Klasselæreren og klassekammeraterne ved godt, at hans forældre lige er blevet skilt. Drengen har bare brug for at snakke om, hvordan han har det. Et par eksempler

8 “Det er én fra min klasse, hendes forældre er naboer, og hun løber bare ind, når hun har lyst. Hun har 7/7, men når hun mangler noget, smutter hun bare ind. Det er jo helt genialt... De holder også jul sammen og sådan noget. De spiser tit sammen, og de passede måske bare ikke sammen. Men de er naboer nu og hygger sig. Det er da totalt genialt, det ville jeg ønske, at mine forældre også havde gjort.” Pige 14 år Sådan kan det også være …

9 Lovgivning og praksis  Forældreansvarsloven bygger grundlæggende på en forestilling om, at samvær med begge forældre i sig selv er et objektivt gode for barnet – barnets bedste.  Barnets ret til samvær bliver derfor mere en pligt til samvær – barnets tid opfattes som en mængde, der skal deles så ligeligt som muligt mellem forældrene af hensyn til barnet  Deleordninger bliver normen, der skal stræbes efter, selv om al dokumentation viser, at de kun er gode for børn, hvis forældre har et velfungerende samarbejde  Barnets bedste og barnets rettigheder konkretiseres ikke i loven, men underlægges reelt retten til samvær.

10 Afsluttende bemærkninger  Det bør undersøges, om den dramatiske stigning i antallet af deleordninger reelt er til barnets bedste.  Samværsretten skal fortsat være barnets, men skal knyttes tæt sammen med barnets ret til tryghed, omsorg og social trivsel – konkretisering af barnets bedste.  Barnets ret til tryghed, omsorg og social trivsel skal til enhver tid vægtes højere end barnets ret til to forældre.  Forældre skal have adgang til rådgivning, så de forstår, at hensynet til en ligelige fordeling af ’barnets tid’ ofte ikke vil vægte barnets trivsel i det daglige.  Deleordninger kan kun fungere godt for barnet i det daglige, hvis forældrene er enige om ordningen, bor tæt på hinanden, og hvis de har et godt samarbejde, der ikke er præget af konflikter.

11 “Jeg synes, det var helt vildt sejt, fordi jeg havde sagt til min mor, at jeg ikke ville pakke min taske og flytte. Det ville jeg ikke. Så det var min mor og far, der gjorde det. Så når der var gået en uge, så flyttede de ind hos naboen og boede på et værelse der, og så flyttede de tilbage igen. Jeg havde huset. Der gik nogle måneder, så virkede det ikke mere. Så kunne de ikke holde til det mere. Så sku’ man bare tænke på børnene, at hvis det er hårdt for forældrene, så er det også hårdt for børnene.” Pige 14 år Tænk hvis det var dig …

12 Tak for jeres tid


Download ppt "Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn” Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google