Hvad lærte vi sidst? Art. 39 og Art. 17-18 omfatter ikke rent interne forhold, stadig krav om grænseoverskridende element: Pensumdom Angonese Arbejdstagerbegrebet.

Præsentationer af emnet: "Hvad lærte vi sidst? Art. 39 og Art. 17-18 omfatter ikke rent interne forhold, stadig krav om grænseoverskridende element: Pensumdom Angonese Arbejdstagerbegrebet."— Præsentationens transcript:

1 Hvad lærte vi sidst? Art. 39 og Art. 17-18 omfatter ikke rent interne forhold, stadig krav om grænseoverskridende element: Pensumdom Angonese Arbejdstagerbegrebet og især om: -vederlagskravet: Steymann og Bosman -Kravet om reel og faktisk beskæftigelse

2 Reel og faktisk beskæftigelse: arbejdets omfang Nedre grænse: udelukker beskæftigelsesformer, der har så lidet omfang, at de fremstår som rent marginal og supplerende (Levin, pr. 17). 1.Det er ikke afgørende, jf Trojani: -Hvorvidt arbejdet arbejdsforholdet har en sui generis-karakter -Personens større eller mindre produktivitet -Hvorledes midlerne til at sikre aflønningen tilvejebringes -Aflønningens begrænset størrelse

3 Reel og faktisk beskæftigelse: arbejdets omfang 2. Den national ret skal lægge objektive kriterier til grund, som f.eks. -Arbejdets uregelmæssighed, at man skal stå til rådighed for arbejdsgiveren C-357/89 Raulin -arbejdets begrænset varighed, Raulin og C- 413/01 Nini Orasche. Deltidsarbejder: arbejdstagere, Levin.

4 Reel og faktisk beskæftigelse: socialt arbejde: Trojani Begrundelse: ikke tale om økonomisk virksomhed, når der er tale om personer, der ikke er i stand til at arbejde under normale vilkår; arbejdet tilpasset personen og ikke omvendt. Tager i betragtning arbejdets formål Dommens resultat i den konkrete sag: Ikke vurdere generelt, om der var tale om reel og faktisk virksomhed, idet arbejdet blev fastlagt på individuel basis. Op til den nationale ret at afgøre det, tage i betragtning om Trojanis opgaver normalt kunne anses for henhørende under arbejdsmarkedet. Dommens rækkevidde (H.R.spm): at arbejde sigter mod social reintegration er ikke længere et afgørende kriterium i modsætning til afgørelsen i sag 344/87Bettray

5 Hvad skal vi i dag? 1.Art. 39 og kravet om ligebehandling 2. Art. 17 og kravet om ligebehandling

6 Art. 39 og Rfo 1612/68 ligebehandlingsprincippets: materielt anvendelsesområde 1.Alt der kan relateres til selve arbejdsforholdet, adgang til beskæftigelse, ansættelse- og arbejdsvilkår, herunder løn 2. Sociale fordele og skattemæssige fordele Bredt defineret: alle forhold, der kan besværliggøre integrationen af arbejdstagere i gæstelandet. Husk sag 59/85 Reed. Sag 137/84 Mutsch (processprog) og 237/94 O’Flynn (begravelseshjælp omfattet), sag 63/86 adgang til bolig, C-334/94 Kom mod Frankrig adgang til fritidsaktiviteter.

7 Forbud mod diskrimination begrundet i nationalitet 1.Direkte diskrimination: -Eks -retfærdiggørelse 2. Indirekte/skjult diskrimination: -eks -retfærdiggørelse:

8 Art. 39 og indirekte diskrimination Sag C-237/94 O’Flynn 17 Ifølge Domstolens faste praksis forbyder ligebehandlingsprincippet […] ikke alene åbenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men enhver form for skjult forskelsbehandling, som ved anvendelse af andre kriterier reelt fører til samme resultat […]

9 Art. 39 og Indirekte diskrimination Sag C-237/94 O’Flynn (forsat) 18 Nationale retsforskrifter må derfor antages at medføre indirekte forskelsbehandling, når de heri indeholdte betingelser, selv om de gælder uden forskel efter nationalitet, først og fremmest berører vandrende arbejdstagere […] eller dog overvejende berører sådanne arbejdstagere […] eller når de heri indeholdte betingelser gælder uden forskel, men lettere kan opfyldes af indenlandske end af vandrende arbejdstagere […] eller navnlig risikerer at ramme vandrende arbejdstagere […] 19 Herfra gøres kun undtagelse, såfremt sådanne retsforskrifter er begrundet i objektive hensyn, som er uafhængige af de pågældende arbejdstageres nationalitet, og såfremt de står i rimeligt forhold til det formål, der lovligt tilstræbes med den pågældende nationale lovgivning […]

10 Art. 39 og indirekte diskrimination C-15/96, Schöning-Kougebetopoulou 23 […] de betingelser for automatisk oprykning på grundlag af anciennitet, der er fastsat i BAT, [er] klart til skade for vandrende arbejdstagere, der har tilbagelagt en del af deres karriere inden for det offentlige i en anden medlemsstat. De nævnte betingelser er derfor i strid med det princip om forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i traktatens artikel 48 og i artikel 7, stk. 1 og 4, i forordning nr. 1612/68. 24 Det ændrer i den foreliggende sag intet herved, at visse offentligt ansatte i Tyskland kan være i samme situation som de vandrende arbejdstagere, og heller ikke, at der i medlemsstaterne gælder forskellige bestemmelser med hensyn til, hvorledes ordningerne for offentligt ansatte er opbygget og fungerer.

11 Forskelsbehandling i henhold til bopæl C-350/96 Clean Car 30 På dette grundlag kan kravet om, at statsborgere fra andre medlemsstater skal have bopæl i den pågældende medlemsstat for at kunne blive udpeget som bestyrer for en virksomhed, som udøver håndværks-, handels- og industrivirksomhed, udgøre en indirekte forskelsbehandling begrundet i nationalitet, som er i strid med traktatens artikel 48, stk. 2. 31 Det vil kun forholde sig anderledes, hvis indførelsen af en sådan betingelse om bopæl er begrundet i objektive hensyn, som er uafhængige af de pågældende arbejdstageres nationalitet, og står i et rimeligt forhold til det formål, som lovligt tilstræbes med den nationale lovgivning (jf. sag C-15/96, Schöning).

12 Forskelsbehandling i henhold til bopæl C-279/93 Schumacher Begrænset skattepligtige dårligere stillet end fuldt skattepligtige -Forskellige skatteklasser for gifte og ugifte, men kun en for begrænset skattepligtige -Fuldt skattepligtige mulighed for at få opgjort deres indkomst sammen med deres ægtefælle -Begrænset skattepligtige fik ikke de samme fradrag

13 Forskelsbehandling i henhold til bopæl C-279/93 Schumacher 28 Der er imidlertid en fare for, at nationale bestemmelser af denne karakter, hvorefter der sondres på grundlag af bopæl, således at der ikke indrømmes ikke-hjemmehørende visse skattemæssige fordele, som til gengæld indrømmes personer, der er hjemmehørende på statens område, navnlig rammer borgere fra andre medlemsstater. Ikke-hjemmehørende er således som oftest statsborgere i andre stater. 29 Skattemæssige fordele, som kun indrømmes personer, der er hjemmehørende i en medlemsstat, kan derfor indebære en indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. 30 Endvidere bemærkes, at forskelsbehandling efter fast retspraksis kun kan bestå i, at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser, eller at den samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer. 31 Med hensyn til direkte skatter er situationen for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende som udgangspunkt ikke sammenlignelig.

14 Forskelsbehandling i henhold til bopæl C-279/93 Schumacher 34 Det forhold, at en medlemsstat ikke indrømmer en ikke-hjemmehørende visse skattemæssige fordele, som tilkommer en hjemmehørende, indebærer derfor ikke generelt en forskelsbehandling, idet de to kategorier af skattepligtige ikke befinder sig i en sammenlignelig situation.

15 Diskriminationsforbuddet og unionsborgerskabet C-85/96 Sala 62 I henhold til traktatens artikel 8, stk. 2, har unionsborgerne de rettigheder og pligter, der er indeholdt i traktaten, herunder den i traktatens artikel 6 knæsatte ret til ikke inden for traktatens materielle anvendelsesområde at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. 63 Det følger heraf, at en borger i Den Europæiske Union som appellanten i hovedsagen, der lovligt har bopæl i den pågældende værtsmedlemsstat, kan støtte ret på traktatens artikel 6 i alle de tilfælde, der er omfattet af fællesskabsrettens materielle anvendelsesområde […]

16 Diskriminationsforbuddet og unionsborgerskabet C-456/02 Trojani Trojani lovligt bosiddende i Belgien; i besiddelse af en opholdstilladelse. Pr. 40: Det bemærkes i det foreliggende tilfælde, at selv om medlemsstaterne kan betinge opholdet for en unionsborger, der ikke er erhvervsaktiv, af, at denne råder over tilstrækkelige midler, følger det dog ikke heraf, at en sådan person ikke under sit lovlige ophold i værtsmedlemsstaten kan være omfattet af det grundlæggende princip om ligebehandling, således som det er fastsat i artikel 12 EF.

17 C-456/02 Trojani Pr. 44 […] en national ordning som den i hovedsagen omhandlede – for så vidt som der herefter ikke indrømmes unionsborgere, der ikke er statsborgere i medlemsstaten, og som opholder sig lovligt dér, sociale forsorgsydelser, selv når de opfylder de betingelser, der stilles til statsborgere i denne medlemsstat – en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er forbudt efter artikel 12 EF. Pr. 43 […] hvad angår sådanne ydelser kan en unionsborger, der ikke er erhvervsaktiv, påberåbe sig artikel 12 EF, når han lovligt har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i en vis periode, eller han har en opholdstilladelse.

18 Diskriminationsforbuddet og unionsborgerskabet C-138/02 Collins 1.Arbejdssøgende som unionsborger har krav på ligebehandling også med hensyn til tildeling af sociale ydelser (pr. 61-63) 2. Bopælskrav, lettere opfyldt af værtslandets egne statsborgere: indirekte diskrimination (pr. 65) 3. Begrundet i objektive hensyn og proportionalt? 4. Legitimt at kræve forbindelse mellem arbejdssøgende og landets arbejdsmarked. Bopælskrav i princippet egnet til at sikre, at der er sådan en tilknytning, hvis i øvrigt proportionalt (pr. 67-72)

19 Hvad skal vi i morgen? Art. 39 indeholder også et forbud mod restriktioner/hindringer til arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. Graf, Bosman, Danske firmabil sag. Introducere til etableringsretten Etableringsbegrebet, jf. Gebhard og Centros

20 Læsning af pensumdomme -Bosman -Graf -Den danske firmabil sag -Gebhard -Centros

21 Anbefalet læsning EU-Kranov: Kap. 10.1 afs. 3, Kap. 12 afs. 2 til 2.5 Ensig Sørensen og Runge Nielsen s.503- 525