Skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb.

Præsentationer af emnet: "Skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb."— Præsentationens transcript:

1 skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb. 2016 Jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Hvad er læremidler? FFM => hvad skal læremidler kunne

2 Hvad er et læremiddel? Alt, der bruges i undervisningen med sigte på elevers (intenderede) læring Didaktiske eller didaktiserede læremidler er fremstillet til brug i undervisningen Semantiske læremidler er tekster og genstande, der betydningsmæssigt (semantisk) bringer indhold ind i undervisningen, men som ikke er produceret med dette formål Funktionelle læremidler er ”redskaber”, der bruges til at håndtere indholdet, at gøre undervisningen og læringen bedre eller lettere

3 Læremiddeltrekant Centrum: Almene og faglige mål som læremidlet retter sig imod. Forenklede Fælles Mål Tegnfunktion Fladerne – didaktiske perspektiver (progression, tilgængeliged osv.)

4 En anden model til vurdering af læremidler  Tilgængelighed  Progression  Differentiering  Lærerstøtte  Sammenhæng  Legitimitet http://laeremiddeltjek.dk/

5 Efter Bruce A. VanSledright Indtil begyndelsen af 00’erne Fokus på substans Hvad, hvordan, hvorfor, hvor, hvornår, hvem … FFM – kompetence- orientering Læringsmål LÆREMIDLER Skoler og kultur- institutioner

6 Forenklede Fælles Mål => Hvad må læremidler understøtte?  Læringsmål – i stedet for undervisningsmål (”synlig læring” – hvad eleverne kan og ved  (Lærings)målstyret undervisning  Kompetencer reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende kvalifikationer (færdigheder og viden) i forskellige situationer. => viden om kategorier, koncepter og procedurer osv., jf. model At tænke historie – historisk refleksion

7 At tænke historisk – at ”gøre” historie FFM efter 9. klasse – kompetenceområder og -mål Kronologi og sammenhæng Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kildearbejde Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger Historiebrug Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid Læremidlet må udfordre eleven – skabe nysgerrighed – interesse – lægge op til at de ”finder ud af noget” Historiske betydningsfuldt for eleverne Arbejder med kilder Analyse – tolkning – belysning af spørgsmål Kontinuitet og forandring Hvad ændrede sig – og hvad forblev det samme? Årsager og konsekvenser Hvem eller hvad fik noget til at ske, og så … Historisk perspektiv (empati) Forstå en fortid på dens egne præmisser Historisk etik

8 Princip forløb - læremiddel

9 Hvorfor kulturinst. i undervisningen? Artefakter – konkrete – indlevelse – historieskabende evner Artefakter som kilder – belyse spørgsmål/problemstillinger, man kun kan få besvaret/belyst ved at besøge museet. Åbne spørgsmål, der faciliterer elevernes undersøgelse – ex 3.- 4. kl. Hvordan ser genstanden ud? Hvordan føles den? (kopier) Hvad er den lavet af? Har du før set en lignende genstand? Hvad tror du, at den blev brugt til? Anvender man stadig genstanden – eller bruger man i dag en anden slags genstand til det samme? Hvordan vil det være at anvende genstanden i dag? Besøget på kulturinst. må være helt integreret i undervisningen

10 EKSEMPEL PÅ ET ALT FOR KOMPLEKST FORLØB ”Find din historie” Den fynske Landsby 4.-6. og 7.-9. klasse – 2007-2008  Forberedelse  Besøget  Efterbehandling

11 Forberedelse Ind i tiden - motivation Pontoppidan, Henrik: Sådan lå landet: 3 noveller om livet på landet i 1800-tallet, Special-pædagogisk Forlag 2005. (Novellerne er indtalt på CD-rom) Og eller samtidige Klasseundervisningen  Livet på landet i slutningen af 1800-tallet - med afsæt i ovennævnte fokuspunkter - sættes i sammenhæng med udviklingen i Danmark (og verden), og der perspektiveres fra landboreformerene og videre til i dag.  Opdeling i familiegrupper/boliggrupper  Aftale om fremlæggelse

12 Hus fra Turup (4 personer) Boligen - stedet Hver boliggruppe undersøger boligen og lokalitetenHistorisk Atlas (http://www.historiskatlas.dk) og Den Fynske Landsby Onlinehttp://www.historiskatlas.dk Biografi Hver elev får udleveret en ”åben” biografi. Den indeholder nogle oplysninger om personen samt nogle spørgsmål, som eleverne undersøger, digter videre på og færdiggør biografierne. [læreren/eleverne kunne downloade den]

13 I Den fynske Landsby Opgave A Opgave B 3-4 timer Opgave A: Udforskende – undersøgende Opgave B: Kreativ – problemløsende Mobiltlf. – kamera: fotos – optagelse

14 Efterbehandling Er aftalt under forberedelse … fremlægge efter besøget i Den Fynske Landsby ved brug af optagelser (billeder, video, lyd). Den kan fx være: En præsentation af den pågældende bolig og familien. Et oplæg om forandringer i familielivet fra 1880 til i dag. Et kort rollespil eller en dramatisering af en situation, der er opstået i boliggruppen. Det kan være mellem mænd og kvinder, børn og voksne. Eller det kan fx tage udgangspunkt i B-delens opgaver, som læreren udleverer til eleverne i Den Fynske Landsby, fx: o Sortebro Kro: Jernbanebyggeriet betyder, at der er færre besøgende på landevejskroen. Eleverne i denne boliggruppe kan dramatisere eller skrive en historie om, hvad krofamilien beslutter sig til, og hvad der videre sker med den. o Tommerup Præstegård: En dramatisering af biskoppen, der kommer på besøg. Eller af sognerådet, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med en af sognekommunens fattige og problematiske beboere. o Gård fra Fjelsted: Der skal bages til gårdens mange beboere. Hvordan tilrettelægges bageriet? Eller en drøftelse af den sundhedsskadelige placering af møddingen. o Væverhuset fra Vester Lunde: Det kniber med økonomien for væverfamilien. Hvad skal de gøre for at løse problemet: Begynde på et nyt håndværk, sende en af børnene ud at tjene eller grave tørv i mosen? o Hus fra Turup: Der skal bages på husmandsstedet. Hvordan tilrettelægges bagningen? Eller måske er det vigtigere, hvordan man kan bekæmpe rotterne, der er blevet en plage. o Bolsted fra Melby: Også her skal der bages. Eller beboerne kan forberede sig til markarbejdet.

15 Statens Arkiver - læremidler Undervisningsforløb SkoleTube (Web2.0-redskaber) – ex Tiki-Toki

16 Undervisningsforløb 1 Emne – fag – klassetrin – skønnet tidsforbrug: Forberedelse – Kulturinst. – Efterbehandling Præsentation af forløbet – herunder relevans for eleverne og fag – hvad er lærerens opgave? Kompetenceområder, -mål – færdigheds- og vidensmål => forslag til læringsmål Forberedelse (2-4 lektioner) Eksempler på (didaktiske) læremidler Forslag til aktiviteter Intro - aftaler: Hvad eleverne på kulturinst.? - problemstilling

17 Undervisningsforløb 2 På kulturinst. Tydeligt – aktiviteter – forløbets opgaver/elevformulerede problemstillinger: Eleverne oplever dem som meningsfulde. Giver retning for elevernes undersøgelse. Sigter på at nå de læringsmål, der er for forløbet. Er udarbejdet ud fra målgruppens forudsætninger. Angiver præcise og konkrete forventninger til arbejdet, dvs. form, omfang, tidsforbrug, resultatet (produktet) osv. Er knyttet til kendte elementer og lægger op til, at eleverne anvender fremgangsmåder/metoder, de er fortrolige med. Kan kvalificeret løses på varierede niveauer (undervisningsdifferentiering). Arbejdet appellerer til eleverne forskellige evner, færdigheder, læringsstile og intelligenser. Såvel indholdsmæssigt som metodisk er opgaven fagligt relevant samtidig med, at den vækker elevens nysgerrighed og lyst til at løse den.

18 Undervisningsforløb 3 - ex Solvognen:  Hvilken rolle spillede solen for folk i bronzealderen? Hvorfor?  Hvad fortæller solvognen om religion i bronzealderen?  Hvad har genstanden mon været brugt til i bronzealderen?  På skolen skal i lave en tegneserie (Pixton), der fortæller, hvordan solvognen kan være brugt. Planlæg, hvordan fortællingen skal være. Tag billeder (mobil) I kan bruge.

19 Undervisningsforløb 4 ex Eleverne har arbejdet med et forløb med fokus på sidste del af 1800-tallet. Kunst som kilder til hverdagsliv. Opgave: Vælg billeder 4-6 billeder, der fortæller om hverdagslivet på landet i slutningen af 1800-tallet.

20 Undervisningsforløb 5 ex Eleverne har arbejdet med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet Erik Henningsen: Sat ud, 1882 I skal udarbejde en biografi om hver person, der skal indeholde …. Hvad vil kunstneren fortælle med billedet? Hvilke virkemidler bruger kunstneren til at få sit budskab frem? Hvis du var socialrealistisk kunstner i dag, hvilke uretfærdige ting ville du sætte fokus på? Planlæg hvordan et tilsvarende socialrealistisk billede kunne se ud i dag?

21 Undervisningsforløb - efter Web2.0-værktøjer – SkoleTube Thinglink https://www.thinglink.com/scene/727165358233878529